Nyt i reolen #35

#35Så nærmere vi os slutningen af marts, og det må derfor være på tide for mig at vise, hvilke nye bøger jeg har tilføjet til mine hylder i løbet af den forgangne måned. Marts har været fantastisk bogmæssigt, hvilket både skyldes, at jeg har læst en masse skønne bøger, og at jeg har tilføjet en masse skønne bøger til min samling.

Jeg har valgt, at min bogkøbsnedsættelse havde brug for en lille pause. Eller også havde jeg bare meget lyst til at købe lidt nye bøger – og det skal der jo også være plads til. Især når måneden f.eks. har budt på en genbrugstur til to af mine absolutte yndlingsgenbruger, hvor jeg altid finder en god stak bøger, der skal med mig hjem. Og denne gang var ingen undtagelse. Specielt ikke fordi den ene af disse genbruger bugnede med fantastiske og ikke mindst meget billige børnebøger, og hvis der er noget, jeg ikke kan stå for, så er det billige børnebøger!

Min bogsamling er derfor også vokset med hele 18 bøger i denne måned; et tal jeg ikke helt havde regnet med var så højt, men når det er sagt, så er jeg uendelig glad for dem alle, og fortryder ikke det mindste. Desuden glæder jeg mig virkelig meget til at læse alle de bøger, som jeg endnu ikke er nået til.

I marts har nedenstående bøger fundet hjem til mig.

  • Brødrene Grimms Eventyr i udvalg ved Niels Birger Warnberg.
  • Mathilda af Roald Dahl.
  • Mødet af Anna Todd. Anmeldt her.
  • Den som tøver af Astrid Heise-Fjeldgren. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Heksens ansigt af Dennis Jürgensen.
  • Historien om A.J. Fikreys liv af Gabrielle Zevin. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. Anmeldt her. Mulighed for at vinde den her.
  • Mumifar og havet af Tove Jansson.
  • The Distance Between Us af Kasie West. Anmeldt her.
  • Pivot Point af Kasie West. Anmeldt her.
  • Split Second af Kasie West.
  • Kære Nicolai af Sine Simonsen. Anmeldereksemplar fra Mellemgaard. Anmeldt her.
  • Mørkeleg af Dennis Jürgensen
  • Revolution af Louise Haiberg. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Vandets vogter af Emmi Itäranta. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Joyland af Stephen King. Anmeldereksemplar fra Gucca.dk.
  • Lemuren der gik i søvne af Courtney Dicmas. Anmeldereksemplar fra Turbine. Anmeldt her.
  • De pokkers kaniner af Ciara Flood. Anmeldereksemplar fra Turbine.

Har marts måned bragt skønne bøger jeres vej?

“Pivot Point” af Kasie West

Pivot PointTitel: “Pivot Point”
Forfatter(e): Kasie West
Serie: Pivot Point #1
Sideantal: 352
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 12.2.2013
Læst på: Engelsk

Addison Coleman’s life is one big “What if?” As a Searcher, a special type of clairvoyant, whenever Addie is faced with a choice, she is able to look into the future and see both outcomes. So when her parents tell her they are getting a divorce and she has to pick who she wants to live with, a Search has never been more important.

In one future Addie is living with her mom in the life she’s always known and is being pursued by the most popular guy in school. In the other she is the new girl in school, where she falls for a cute, quiet artist. Then Addie finds herself drawn into a murder investigation, and her fate takes a darker turn. With so much to lose in either future, Addie must decide which reality she’s willing to live through . . . and who she’s willing to live without.

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til denne bog. Jeg havde tidligere haft den på min TBR-liste, men egentlig slettet den igen, da jeg ikke helt kunne huske, hvad den handlede om og i det hele taget havde mistet interessen for den. Jeg manglede dog mere Kasie West i mit liv, og endte derfor med at begynde på den alligevel, og hvor er jeg uendeligt glad for, jeg gjorde dette. Jeg elskede den nemlig virkelig.

Bogens historie er meget interessant, og jeg følte, den var skrevet på en meget original måde. Jeg mindes i hvert fald ikke, at jeg tidligere har læst noget, der minder om. Desuden var der et ret højt niveau af spænding hele vejen igennem den, og jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig. Samtidig elskede jeg, at historien egentlig mest af alt mindede om en ‘normal’ YA contemporary, selvom man alligevel på intet tidspunkt var i tvivl om, at den også indeholdte en del sci-fi elementer.

Jeg elskede bogens personer. Alle var simpelthen skrevet så godt, og de virkede meget som ‘rigtige og normale’ mennesker (også dem med specielle evner). Desuden var det virkelig let at holde med de gode, men samtidig følte jeg også lidt for de ‘onde’. Addison var virkelig også en fantastisk hovedperson, og jeg elskede hendes personlighed virkelig meget. Derudover handlede hun virkelig på nogle gode måder – også selvom nogle af hendes handlinger/valg var svære.

Bogen er skrevet i et ret humoristisk sprog, hvilket vidst er meget normalt for Wests bøger – og jeg elsker det virkelig! Humoren er lige efter mit hoved, og jeg synes, det fungerede så godt. Desuden er bogen skrevet på en rigtig spændende måde, hvor man følger Addisons to mulige fremtider i hvert andet kapitel. Det fungerede nemlig virkelig godt, og jeg elskede, hvordan man oplevede alle ting, der ville kunne komme til at ske i dem begge.

Alt i alt var det en fantastisk bog, og uden tvivl også endnu en yndlingsbog. Desuden er jeg virkelig lykkelig over, at bogen er en del af en serie. Jeg er nemlig på ingen måder klar til at slippe hverken universet, historien eller personerne. Jeg må bare have mere med det samme.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


Månedens læsning #14: Februar

I februar er studiet startet op igen, og jeg har dermed skulle vænne mig til en almindelig hverdag, med alt hvad det indebærer af undervisning, lektier, praktiske gøremål og træthed. Og især sidste punkt har været lidt af en kæphest ift. at få læst. Både fordi jeg simpelthen ikke har kunne tage mig sammen til at læse, og fordi jeg flere gange er faldet i søvn, når jeg endelig har fået taget mig sammen til det. Jeg er dog heldigvis ved at komme ind i en god døgn- og hverdagsrytme igen.

Når man kigger på, hvor meget jeg har nået at læse i måneden, virker det dog ikke som om, jeg har haft et problem med ikke at få læst. Jeg har i hvert fald nået at læse mig igennem hele 10 bøger og endda også lyttet til én enkelt lydbog (jeg elsker Mofibo for, at have udvidet deres udvalg med lydbøger!). Bøgerne har dog ikke været super lange – men en længde på ca. 300 sider har bare passet rigtig godt i denne måned.

Dette svarer sammenlagt til 2626 sider, hvilket vil sige i gennemsnit 93 sider om dagen. Så jeg har faktisk alligevel nået at få læst en del mere, end jeg ellers følte, jeg havde. Jeg håber virkelig, det fortsætter således i den kommende måned også.

I februar har jeg læst følgende bøger:

  • Kirurgen af Tess Gerritsen: 4. Ret spændende krimi, selvom jeg havde lidt problemer med alt for mange medicinske udtryk. Anmeldt her.
  • Når man kysser med øjnene af Carsten Flink: 3. Ikke en bog jeg kommer til at genlæse, men en fin læseoplevelse, som dog nok passer bedst til bogens målgruppe. Anmeldt her.
  • On the Fence af Kasie West: 5. Fantastisk bog om tab og om ikke at være en ‘typisk’ pigede-pige. Startede en besættelse af West for mig. Anmeldt her.
  • The Distance Between Us af Kasie West: 4. En lidt overraskende læseoplevelse, som dog var ret god. Anmeldt her.
  • Pivot Point af Kasie West: 5. Helt fantastisk bog, som straks fik en plads på min liste over yndlingsbøger. Den har en meget interessant historie, som samtidig virkede ret original.
  • Saga, Volume 3 af Brian K. Vaughan og Fiona Staples: 4. Skøn fortsættelse af serien omend jeg fandt den en smule kedeligere end de andre volumes.
  • Når hr. Hund bider af Brian Conaghan: 1. Slet ikke min kop te. Alt for forudsigelig og med en forceret humor. Anmeldt her.
  • Legend af Marie Lu: 4. En rigtig god bog, som dog manglede et eller andet – jeg kunne bare ikke sætte min finger på hvad. Anmeldt her.
  • The Wicked + The Devine, Volume 1 af Kieron Gillen: 4. En lidt tynd men alligevel interessant historie, og så er den fyldt med fantastiske illustrationer. Anmeldt her.
  • Bøvsedragernes hemmelighed af Dennis Jürgensen: 5. Fantastisk genlæsning (eller rettere sagt genhøring) af en af mine absolut yndlingsbørnebøger.
  • Outcast, Volume 1 af Robert Kirkman: 1. Kedelig og forvirrende historie fyldt med (efter min mening) ret grimme illustrationer.

Har I læst noget godt I februar?

“The Distance Between Us” af Kasie West

The Distance Between UsTitel: “The Distance Between Us”
Forfatter(e): Kasie West
Serie: –
Sideantal: 312
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 2.7.2013
Læst på: Engelsk

Money can’t buy a good first impression.

Seventeen-year-old Caymen Meyers learned early that the rich are not to be trusted. And after years of studying them from behind the cash register of her mom’s porcelain-doll shop, she has seen nothing to prove otherwise.

Enter Xander Spence—he’s tall, handsome, and oozing rich. Despite his charming ways and the fact that he seems to be one of the first people who actually gets her, she’s smart enough to know his interest won’t last. Because if there’s one thing she’s learned from her mother’s warnings, it’s that the rich have a short attention span. But just when Xander’s loyalty and attentiveness are about to convince Caymen that being rich isn’t a character flaw, she finds out that money is a much bigger part of their relationship than she’d ever realized.

With so many obstacles standing in their way, can she close the distance between them?

Jeg havde ikke særlig høje forventninger til denne bog, og havde egentlig ikke regnet med, jeg skulle læse den. Jeg har nemlig hørt mest negativt om den, og at folk har fundet den lidt ‘meh’. Da jeg havde færdiglæst On the Fence af samme forfatter, måtte jeg dog bare have mere, og endte derfor med at begynde på denne. Hvilket jeg på ingen måder fortryder.

Det tog mig et par kapitler at komme ordentlig ind i bogen, men da jeg først gjorde det, så kunne jeg ikke stoppe med at læse. Den fangede mig fuldstændig, og jeg kunne ikke bære tanken om at ligge den fra mig, før jeg havde oplevet hele dens historie.

Denne bog er modsat On the Fence ikke drevet så meget af personerne. Istedet er det mest historien, der driver værket. Og denne historie var virkelig god. Jeg synes, bogen havde en ret god udvikling, og selvom jeg på forhånd havde gættet en del af bogens begivenheder, så gjorde det på ingen måder noget. Jeg var nemlig alligevel fuldstændig opslugt af historien, og glædede mig hele tiden til at finde ud af, hvad der ville ske.

Bogens personer var skønne. Caymen var en ret god hovedperson, og jeg følte virkelig med hende hele vejen igennem. Også selvom der var nogle steder, hvor jeg ikke var helt enig i hendes beslutninger – for godt nok var nogle af hendes handlinger en smule dumme, men de gav ret god mening. Jeg forstod i hvert fald godt, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde. Desuden elskede jeg hendes humor og sarkasme – mange af hendes kommentarer fik mig i hvert fald til at grine højt. Jeg elskede virkelig også Xander, og synes han var det perfekte modspil til Caymen. Dog ville jeg havde ønsket, at man havde fået noget af historien fra hans synsvinkel, da jeg tror, det kunne have været virkelig interessant.

Bogens sprog var der ikke noget specielt over. Det var let at læse, og gav bogen et godt flow, men ellers stod det meget i baggrunden, hvilket var helt fint. Dog markerede jeg nogle enkelte citater, som var virkelig gode.

Alt i alt var det altså en virkelig god læseoplevelse, og jeg kan slet ikke vente med at læse mere af West. Hun har i hvert fald potentiale til måske at blive en ny yndlingsforfatter.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“On the Fence” af Kasie West

On the FenceTitel: “On the Fence”
Forfatter(e): Kasie West
Serie: –
Sideantal: 296
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 1.7.2014
Læst på: Engelsk

For sixteen-year-old Charlotte Reynolds, aka Charlie, being raised by a single dad and three older brothers has its perks. She can outrun, outscore, and outwit every boy she knows—including her longtime neighbor and honorary fourth brother, Braden. But when it comes to being a girl, Charlie doesn’t know the first thing about anything. So when she starts working at chichi boutique to pay off a speeding ticket, she finds herself in a strange new world of makeup, lacy skirts, and BeDazzlers. Even stranger, she’s spending time with a boy who has never seen her tear it up in a pickup game.

To cope with the stress of faking her way through this new reality, Charlie seeks late-night refuge in her backyard, talking out her problems with Braden by the fence that separates them. But their Fence Chats can’t solve Charlie’s biggest problem: she’s falling for Braden. Hard. She knows what it means to go for the win, but if spilling her secret means losing him for good, the stakes just got too high.

Jeg har hørt en del forskelligt om denne bog, og viste derfor ikke helt, hvad jeg kunne forvente af den. Den lød dog ret god, og jeg har alligevel glædet mig til at læse den længe. Hvilket jeg roligt kunne gøre, da jeg endte med virkelig at elske bogen.

Bogen bliver meget drevet af personerne, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Især fordi jeg var virkelig vild med dem alle, og det fungerede rigtig godt. Charlie var en fantastisk hovedperson, og jeg elskede, at hun ikke bare var den ‘typiske’ pigede-pige. Det gav nemlig sådan et godt aspekt til historien. Desuden elskede jeg virkelig både hendes tre brødre, far og Braden, og selvom man ikke fik historien gennem deres vinkel, så synes jeg, man lærte dem rigtig godt at kende alligevel. Samtidig elskede jeg virkelig forholdet mellem Charlie og hendes brødre (inkl. Braden), hvilket uden tvivl også var med til at gøre således, at jeg kom til at elske bogen.

Bogens historie er rigtig god, selvom den er ret klassisk YA Contemporary, og samtidig også ret forudsigelig til tider. Det gjorde mig nemlig overhovedet ikke noget, da jeg var så optaget af selve personerne. Desuden formåede bogen alligevel også at overraske mig et par gange, og disse overraskelser fik mig til at holde endnu mere af bogen. Derudover har jeg bare brug for lidt klassisk YA Contemporary nogle gange, og denne var virkelig perfekt til at stille min trang denne gang – selvom den dog også gav mig meget lyst til at læse mere af West.

Bogens sprog var let og passede perfekt til genren. Jeg fløj i hvert fald igennem det og ænsede det faktisk stort set ikke, selvom jeg ved, der har været nogle rigtig gode citater i bogen. I det hele taget er det sådan en bog, som man bare flyver igennem (hvis man ikke som mig, har alt for meget andet at skulle nå under læsningen af det), da man har meget svært ved at lægge den fra sig.

Alt i alt var det en fantastisk bog! Jeg elskede den virkelig, og overvejede lidt efter endt læsning, om jeg ikke bare skulle åbne op på første side og læse den igen. Jeg vil nemlig så gerne have mere af både historien og de virkelig skønne personer. Den er uden tvivl en ny favorit på listen.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5