Min kæreste spurgte tidligere, om han ikke måtte få lov til at skrive et gæsteindlæg, da han gerne ville diskutere emnet klichéer med jer. Og da jeg fandt hans tanker ret interessante, fik han selvfølgelig lov til dette. Jeg vil derfor nu give ordet til min kæreste.

Kender vi ikke alle det at blive fortalt om en ny bog og få at vide, at den er fyldt med klichéer, og derfor nok bare skal springes over? Eller at klichérne i hvert fald bliver fortalt om med en negativ klang?

Men er en kliché nødvendigvis kun en dårlig ting for en historie?
Hvis vi skal undgå klichéer, skal vi prøve at skabe nyt i vores historier. Men på et eller andet tidspunkt, vil vi vel ramme et punkt, hvor alt er blevet til klichéer, og selv de skøreste og mest langt ude historier vil blive omtalt som klichéer.

Hvis en historie handler om et bestemt emne eller indeholder personlighedstyper, vi muligvis har set før, skal det så trække ned netop, fordi vi har set det før? Man burde vel mere se på, om klichéen egentlig fungerer og passer ind i historien, end på hvorvidt det er set før.

Selvfølgelig kan det trække læseoplevelsen af en bog ned, hvis den bliver alt for forudsigelig, men er det kun klichéernes skyld, at en bog bliver således? Det afhænger vel også en del af, hvilket læser det er, der læser bogen. En hyppig læser vil nok oftere kunne forudse plottet i en historie, end en ny læser, da denne læser nok har mere erfaring udi dette end den nye læser. Desuden kan forfattere jo også benytte sig af klichéer aktivt, og rent faktisk bygge spændende og udforudsigelige plot twist op omkring dem. Men disse måder at benytte klichéer til plot twist ender vel også med at blive klichéer på et tidspunkt, hvor man så igen skal til at undgå at benytte disse.

Hvad, der bliver kliché, er vel også op til den enkelte læser, og afhænger vel mest af alt af, hvordan læseren opfatter disse kliché. Siden klichéer netop kan være en subjektiv holdning, så burde det vel heller ikke kunne trække ned ved en bog, da det opfattes forskelligt fra læser til læser. Dermed ikke sagt, at det ikke er værd at nævne, når vi omtaler bøger, da det kan være med til at skabe diskussion om, hvorvidt en bog var for forudsigelig eller om den måske skulle have haft en kærlighedstrekant mindre.

For mig behøver en historie ikke at være nyskabende for at være god, og jeg kan personligt godt leve med klichéer, selv når de gør således, at jeg kan forudse slutningen, eller gætte hvem der overlever og dør. Netop fordi jeg ved dette til dels skyldes, at jeg har læst/set så mange forskellige historier, at en masse forskellige elementer nok vil være kliché for mig.

Hvordan har I det med klichéer? Er det nødvendigvis en negativ ting?