“Sandheden om Harry Quebert-sagen” af Joël Dicker

Sandheden om Harry Quebert-sagenTitel: “Sandheden om Harry Quebert-sagen”
Forfatter(e): Joël Dicker
Serie: –
Sideantal: 704
Forlag: Rosinante
Udgivet: 21.3.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

En mordgåde. En kærlighedshistorie. En fortælling om drømmen om at skrive et mesterværk.

Forfatteren Harry Quebert lever et fredeligt liv i den lille amerikanske by Aurora. Lige indtil den dag man finder et lig gravet ned i hans have. Det viser sig at være resterne af Nola Kellergan, der på mystisk vis forsvandt 33 år tidligere. Sammen med liget finder man originalmanuskriptet til den roman, der gjorde Harry Quebert verdensberømt.

Da politiet – og pressen – opdager, at Quebert havde et forhold til den dengang kun 15-årige Nola, præstens datter, er skandalen fuldkommen. Amerikas store forfatter bliver fængslet, anklaget for mord.

Den unge forfatter, Marcus Goldman, er som den eneste overbevist om Harry Queberts uskyld. Efter succesen med sin første roman, er Marcus ramt af skriveblokering og presset fra alle sider. I håbet om at redde sin ven og læremester – og finde inspiration til sin næste bog – rejser Marcus fra New York til Aurora. Han vil selv undersøge, hvad der skete med Nola Kellergan den sommer for 33 år siden.

Den lille by gemmer på et væld af hemmeligheder. Og hvordan finder man sandheden, når alle lyver om alle?

Jeg har længe haft lyst til at læse denne bog, da den virkelig lød som lige noget for mig. Jeg var derfor også ret sikker på, at det ville være en bog, som jeg komme til at holde af. Jeg havde dog på ingen måder forventet, at jeg ville komme til at elske den så meget, som jeg gjorde. Jeg elskede virkelig alt ved bogen, og har ikke den mindste lille ting, jeg kan sætte min finger på. Historien var helt fantastisk, og det samme var bogens sprog. I det hele taget var det bare en fuldkommen perfekt læseoplevelse.

Bogen var simpelthen så spændende hele vejen igennem, og hver gang jeg begyndte at læse i bogen, kunne jeg ikke stoppe igen. Jeg måtte hele tiden lige have et kapitel mere for at se, hvad der nu ville ske. Bogen er nemlig spækket med spændende detaljer, idet at den består af flere forskellige handlings- og tidsforløb – dog indeholdende stort set de samme personer. Dette kan ofte være lidt forvirrende, men jeg synes virkelig, det fungerede helt perfekt i denne bog. Jeg blev i hvert fald på intet tidspunkt forvirret over det, da jeg synes, det var meget tydeligt, når der blev skiftet i handlingen, tiden eller synspunktet.

Bogens historie var i det hele taget virkelig god og på mange måder meget inspirerende. Bogen er nærmest to/tre bøger i én, og man får fortalt rigtig meget om skrivning og skriveprocessen generelt. Og samtidig hører man om de op- og nedture, der er ved at blive en berømt forfatter, som folk forventer en helt masse af. Derudover var det i det hele taget virkelig spændende at læse om bøgernes tilblivelse, og den måde, dette blev flettet ind i historien, var virkelig også rigtig god.

Bogens personer er også helt fantastiske. De er beskrevet så godt, at jeg følte, jeg kom til at kende dem alle mere eller mindre. Og selvom de ikke alle er lige gode menneske, og en del går rundt med forskellige mørke hemmeligheder, så følte jeg virkelig med dem alle på et eller andet punkt.

Bogens sprog var virkelig også skønt, og jeg elskede, hvordan det på det ene tidspunkt var helt enkelt og simpelt og det andet virkelig fint. Det passede nemlig virkelig godt sammen med, at en stor del af bogens forskellige dele skulle forestille at være skrevet af forskellige personer.

Alt i alt var det altså en helt fantastisk læseoplevelse, og en bog som jeg virkelig vil anbefale alle – den spænder nemlig ret bredt, idet den består af flere forskellige fortællinger. Derudover er der på ingen måder tvivl om, at Dicker virkelig kan skrive, og det er forhåbentligt ikke det sidste, jeg har læst af ham.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


Currently reading #11

Currently reading #11I øjeblikket læser jeg flere bøger ad gangen, men ‘hovedbogen’ jeg læser er Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joël Dicker. En bog som jeg virkelig har ville læse længe, da den simpelthen lød så spændende. Og spændende er den helt sikkert!

Jeg er lidt over 40% inde i bogen, og jeg nyder virkelig læsningen af den så meget. Der er ingen tvivl om, at Dicker virkelig kan skrive. For det første elsker jeg sproget, som er let men samtidig også rigtig fint til tider, og for det andet elsker jeg alle dele af historien.

Bogens historie er ret kompleks med flere forskellige handlings- og tidsforløb, men den fungerer fuldstændig, og jeg er helt vild med opbygningen. Desuden elsker jeg, hvordan man stille og roligt finder frem til sandheden gennem Goldman, og hvordan Goldman reagerer på de forskellige ting, han finder ud af.

I det hele taget elsker jeg virkelig bogens personer, og synes de er beskrevet virkelig godt. Jeg har det i hvert fald som om, jeg kommer til at lære personerne at kende, og jeg føler på en eller anden måde med dem alle; også selvom de ikke alle er lige gode personer.

Indtil videre er jeg altså virkelig begejstret for bogen, og jeg kan helt sikkert anbefale den!

Hvad læser I i øjeblikket?