Titel: “Susannes dagbog til Nicholas”
Forfatter(e): James Patterson
Serie: –
Sideantal: 158
Forlag: Lademann
Udgivet: 2003
Læst på: Dansk
Kemien mellem Katie Wilkinson og Matt Harrison er helt fantastisk, og Katie er overbevist om, at Matt er manden i hendes liv. Derfor styrter hendes verden i grus, da han en dag uden nogen som helst forklaring forlader hende.
Kort efter modtager hun en dagbog, og tankerne i dagbogen tilhører en kvinde, som Katie ikke kender. I et vedlagt brev skriver Matt, at nøglen til Katie og Matts forhold ligger i dagbogen, så hun kaster sig over den.
Det bliver en smertefuld læsning, for det viser sig, at dagbogens forfatter, Susanne, er Matts kone og Nicholas deres fælles barn. Har Matt bedraget hende? Aldrig har Katie læst noget, der i den grad har grebet hende om hjertet, og så må hun endda kæmpe med sine egne følelser. Side efter side bliver vendt, mens Katie konstant må spørge sig selv, om der er håb for hende og Matt.
Første gang jeg læste denne bog, blev jeg simpelthen så overrasket over den. Jeg havde på ingen måder forventet den historie, som jeg kom til at læse. Jeg havde forventet en dejlig let og hyggelig tøsebog, men det endte med at blive en af de bedste kærlighedshistorier, som jeg har læst.
Da jeg genlæste den nu her, havde jeg glemt meget af handlingen. Faktisk var det kun nogle af de virkelig store ting i bogen, som jeg kunne huske. Og selvom jeg kunne huske disse, var min læseoplevelse virkelig god.
Jeg elsker Susanne. Jeg synes virkelig, hun virker som en helt igennem fantastisk person, og jeg er vild med den måde hvorpå, dagbogen er skrevet. Den er skrevet så ærligt, og man får virkelig et godt indblik i, hvordan personerne er. Desuden holder jeg ret meget af Katie. Jeg kan virkelig godt lide den måde, som hun reagerer på.
Bogen er måske ikke som sådan vildt svær at regne ud, men jeg kan stadig huske, hvor overrasket jeg blev, første gang jeg læste den. Desuden synes jeg virkelig historien er rørende, og det er en bog, jeg kan genlæse igen og igen.
Det er en rimelig kort bog, men jeg synes alligevel, den når at få fortalt alt det, som der er vigtigt. Faktisk er jeg ret vild med den korte længde, og kunne ikke rigtig forestille mig, at den var meget længere. Dog kunne jeg måske godt have tænkt mig en lidt længere slutning, da den virker ret forhastet. Jeg kan dog alligevel godt se meningen i, at den ikke er længere.
Jeg kan virkelig ikke sige det nok; læs den!