I min samling #1: “Hypnotisøren” af Lars Kepler

Inspireret af “On My Shelf”-tagget vil jeg hver onsdag vise en tilfældig bog frem fra min bogsamling. Disse indlæg vil indeholde faktuelle oplysninger om bogen samt dennes bagsidetekst. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan bogen fik sin plads i min samling, og hvorfor den gjorde det. Endvidere vil jeg kort fortælle om, hvorfor jeg glæder mig til at læse den, eller hvad jeg syntes om bogen, da jeg læste den.

I min samling #1

Titel: “Hypnotisøren” | Originaltitel: “Hypnotisören” | Forfatter(e): Lars Kepler | Serie: “Joona Linna”, #1 | Sideantal: 585 | Forlag: Gyldendals Bogklubber | Udgivelsesår: 2012 | Sprog: Dansk | Anskaffet: Fundet brugt til Bogbyttemarked |

Han har lovet aldrig nogensinde at hypnotisere igen. Nu bryder han sit løfte for at redde liv, og pludselig står hele hans eget liv på spil …

Erik Maria Bark er læge med speciale i at behandle stærkt traumatiserede personer, tidligere også med hypnose. En nat i begyndelsen af december kaldes han til Karolinska Sygehus, hvor en 15-årig dreng ligger hårdt såret – tilsyneladende som eneste overlevende i en familiemassakre i et rækkehus i en forstad til Stockholm.

Det viser sig, at der også er en ældre søster. Hende vil man finde, før morderen går det, og kriminalkommissær Joona Linna beslutter sig for at bruge utraditionelle metoder: Han vil have Bark til at forhøre drengen under hypnose for at få et signalement af morderen. Men da Bark giver efter for politimandens bøn om hjælp og dermed bryder sit gamle løfte, sættes en skræmmende handlingskæde i gang …

Sammen med Joona Linna konfronteres Bark i løbet af nogle nerveopslidende vinterdage med de mørkeste kapitler i sine medmenneskers fortid.I min samling #1.1

Jeg tror, første gang jeg stiftede bekendtskab med “Hypnotisøren” var i 2011, og det skete helt tilfældigt. Vores genbo havde fået nys om, at jeg var en kæmpe bogelsker, hvilket hun også selv var. Hun havde derfor lyst til at anbefale og låne mig en stak bøger. I denne stak befandt “Hypnotisøren” sig. Bogen havde dog intet støvcover, og dermed heller ikke nogen beskrivelse. Jeg kastede mig dog over den alligevel, for både titlen og min genbos anbefaling gav mig sådan en lyst til at læse den. Jeg nåede dog ikke så langt, før jeg lagde den til side og glemte alt om den igen. Lidt tid efter lagde DR den dog op som gratis lydbog, og så prøvede jeg at kaste mig over den igen – denne gang selvfølgelig som lydbog. Jeg nåede en del længere i denne omgang, men blev alligevel aldrig færdig med bogen.

I min samling #1.2Omkring halvandet års tid senere skulle min genbo flytte, og jeg fik lov til at beholde bogen. Hun mente nemlig, at jeg nok ville få mere glæde af den, samt at jeg altså virkelig skulle have mulighed for at læse den. Her en god del år senere har jeg stadig ikke fået læst bogen. Til gengæld har jeg fået byttet den udgave ud, som min genbo gav mig, til én udgave der stadig har sit støvcover. Da jeg stødte på den til Bogbyttemarked måtte den nemlig med hjem. Det tillod mig nemlig også at give mit gamle eksemplar videre til en af mine veninder, som jeg tror vil kunne lide den.

Jeg glæder mig dog stadig meget til en dag at få bogen læst. Jeg er nemlig stadig overbevist om, at det er en bog, jeg vil komme til at elske. Især fordi jeg har hørt så meget godt om bogen, og samtidig synes jeg altså virkelig også, at historien lyder ultra spændende. Desuden ejer jeg en god del af de andre bøger i serien også; hvilket ret godt viser, at jeg endnu ikke har givet op på den.

Har I nogen bøger i jeres samling, som I af en eller anden grund ikke har fået læst, selvom I har haft lyst til det længe?

Nyt i reolen #28

Jeg burde jo i princippet ikke have nogle bøger at vise jer, da jeg egentlig var/er på købestop, men det har jeg selvfølgelig alligevel. Jeg synes dog, jeg har klaret det med ikke at købe bøger meget godt, da jeg faktisk kun har købt fire bøger siden sidste ‘nyt i reolen’-indlæg. Hvoraf den ene kostede mig 2 kr. (Sandmanden), og de tre andre er købt til en fantastisk billig pris af hhv. Maja og Katja. Derudover fik jeg tre gratis bøger med hjem fra sidste læseklubsmøde, da Rikke havde nogle hun bare skulle af med, og Gitte var så sød at forære mig hendes kopi af The Rosie Project. Samtidig har jeg også fået en bog af søde Irene og lidt anmeldereksemplarer.

#28

  • Kys mig langsomt af Tammara Webber – Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Anmeldt her.
  • The Rosie Project af Graeme Simsion.
  • Herafter af Tara Hudson.
  • Crown of Midnight af Sarah J. Mass.
  • Forrest Gump af Winston Groom.
  • Jellicoe Road af Melina Marchetta.

#28.1

  • Eremitten af Thomas Rydahl – Anmeldereksemplar fra Bindslev.
  • To All The Boys I’ve Loved Before af Jenny Han.
  • Maze Runner – Labyrinten af James Dashner. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
  • I Hunt Killers af Barry Lyga. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
  • Sandmanden af Lars Kepler.
  • Throne of Glass af Sarah J. Mass.

Har I tilføjet nogen spændende bøger til jeres samling for nylig?

Bogudsalg på Aalborg Bibliotekerne #1: Udbyttet

Jeg kunne jo ikke holde mig væk fra bogudsalget på Aalborg Bibliotekerne, så jeg var både afsted torsdag og fredag. Torsdag var jeg lidt irriteret, da jeg havde ventet fra før dørene åbnede, og alligevel først kom ind efter 40 minutter, hvilket, jeg simpelthen synes, er for dårligt. Men da jeg først kom ind, var det alligevel ventetiden værd.

Torsdag var jeg derinde med Irene, og da vi jo havde stået så længe og ventet, var det bare om at komme i gang med at kigge, da vi endelig kom ind. Og af den grund fik vi ikke lige taget en kurv, hvilket vi hurtigt kom til at fortryde. Vi fandt nemlig hurtigt begge en god stak bøger, som vi blev nødt til at have med hjem. I alt fandt jeg seks bøger, jeg måtte have med hjem – og flere af bøgerne, er bøger jeg næsten lige har overvejet at købe. Så jeg var virkelig glad for udbyttet.

Fredag var jeg så derinde med min kæreste og hans ven. Denne gang var der heldigvis ingen kø, og samtidig var der blevet fyldt godt op med flere bøger. Inden for de første par minutter havde jeg derfor allerede hevet to krimier ned af hylden, som jeg længe har ønsket mig. Og det endte med, jeg kom hjem med syv bøger mere.

Før jeg viser bøgerne frem, bliver jeg lige nødt til at rose Aalborg Bibliotekerne for deres virkelig gode udvalg. Der var rigtig mange nyere bøger, og selve udvalget var generelt meget varierende. I det hele taget er jeg sikker på, at alle ville kunne finde mindst én bog, der ville falde i deres smag. Desuden var en god del bøger, som var i forholdsvis pæn stand.

Jeg fik følgende bøger med hjem:

  • Dukkebarn af Carin Gerhardsen
  • Dødens ansigt af Cody McFadyen
  • Efter solnedgang af Stephen King
  • For min søsters skyld af Jodi Picoult
  • I mørket af E.L. James
  • Ildvidnet af Lars Kepler
  • Marie-Antoinette af Sena Jeter Naslund
  • Pagninikontrakten af Lars Kepler
  • Protokollen af Michael Katz Krefeld
  • Sagen om ugledrengens afklippede klo af Dennis Jürgensen
  • Sort sne falder af Michael Katz Krefeld
  • Stadig Alice af Lisa Genova
  • Tænk på et tal af John Verdon

En god del af bøgerne, der kom med hjem, var krimier. Hvilket nok på en måde var lidt bevidst. Det er i hvert fald mest krimier, jeg går efter til sådanne udsalg, da prisen gør at jeg kan prøve lidt mere, end jeg ellers ville. Denne gang købte jeg dog kun krimier, som er en del af krimiserier, som jeg allerede ejer én af bøgerne i – hvilket nok også bunder i, jeg længe har ønsket at eje/læse dem.

2014 TBR Pile Reading Challenge #1: Udvalgte bøger

Jeg har gennem det sidste stykke tid gået og kigget på min reol, for at finde ud af, hvilke 10 bøger, jeg skulle udvælge. Jeg har alt for mange ulæste bøger i reolen, så det har ikke været helt let at vælge. Nu tror jeg dog, jeg er nået frem til de 10 bøger, som jeg i hvert fald virkelig gerne vil nå at læse i år 2014. Min liste kan ses herunder, og i topmenuen en af de nærmeste dage.

  • 1984 af George Orwell
  • Det gyldne kompas af Philip Pullman
  • Dinosauerens fjer af Sissel-Jo Gazan
  • Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee
  • Hypnotisøren af Lars Kepler
  • Jordemoderen fra Hope River af Patricia Harmann
  • Luk øjnene af John Verdon
  • Misery af Stephen King
  • Nordkraft af Jakob Ejersbo
  • Shadow Army af Thomas Rathsack