“Således forgår alverdens herlighed” af Lars Kramhøft

5. juli 201629. maj 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Således forgår alverdens herlighed” / Forfatter(e): Lars Kramhøft / Serie: – / Sideantal: 296 / Forlag: Calibat / Udgivet: 10.6.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Gotisk, videnskabelig, satirisk, kosmisk, weird, kropslig, psykologisk. 12 aspekter af ny nordisk horror.

”Således forgår alverdens herlighed” var en god men også ret blandet læseoplevelse. Bogen består af 12 ret forskellige horror noveller, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Desværre er det sådan med mig og novellesamlinger, at der altid vil være nogle noveller, som bare ikke falder i min smag. Hvilket der desværre også var i denne samling – og det trak læseoplevelsen en anelse ned for mig. Jeg følte nemlig, at de noveller, jeg ikke var helt så glad for, fik læseoplevelsen til at blive en smule for langtrukken. Dog skal der her nævnes, at jeg ellers var meget vild med, at jeg kunne læse en novelle i ny og næ, uden at jeg overordnede følte, at læseoplevelsen blev ødelagt af det. Hvilket er en ting, jeg sætter stor pris på, hvad novellesamlinger angår.

En god del af novellerne i samlingen er enten virkelig grusomme eller skrækindjagende – og nogle endda begge dele på samme tid. Alligevel følte jeg dog ikke helt, at novellerne overordnet var skræmmende nok. Det er måske bare mig, der er en sucker for uhygge – men jeg kunne altså virkelig godt have brugt lidt mere uhygge og creepiness. Når det er sagt, så var der dog en novelle i samlingen, som skræmte mig så meget, at jeg måtte bede min kæreste om at gå i seng med mig. For jeg turde på ingen måde at lægge mig til at sove alene.

En anden ting der desværre også trak læseoplevelsen en smule ned for mig var, at flere af novellerne efter min mening sluttede lidt for abrupt. Altså der var slutninger, men jeg følte bare, at de nogen gange kom lidt for hurtigt. Hvilket måske skyldes, at novellerne var en smule for korte. Jeg ville i hvert fald havde været mere begejstret, hvis man havde sorteret et par stykker fra, og i stedet gjort de andre lidt længere. Derudover havde jeg det også lidt svært ved slutningerne på nogle af novellerne. Det er muligvis igen fordi, jeg gerne ville have haft novellerne uhyggeligere. Men jeg følte et par gange, at novellernes slutning ødelagde uhyggen lidt for mig. Jeg kan dog ikke helt præcist sætte en finger på hvorfor.

Nu skal det dog ikke lyde som om, jeg slet ikke kunne lide novellesamlingen – for det kunne jeg helt klart! Novellerne var alle sammen rigtig godt udtænkte, og jeg blev konstant overrasket over, hvilket drejning de tog. Hvilket helt sikkert kun var en god ting. Desuden kunne jeg tydeligt mærke, at Kramhøft virkelig kan skrive, og at han havde det godt i horrorgenren. I det hele taget kunne jeg tydeligt mærke, at novellerne var rigtig godt udtænkt, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Alt i alt var det altså en lidt blandet fornøjelse at læse denne bog. Men jeg kan nu alligevel helt sikkert anbefale den, hvis man er fan af horrorgenren. Læseværdig er den nemlig helt sikkert!

Månedens læsning #5: Maj

3. juni 20145. juni 2014 | Simone Hagemann

Maj har været præget af eksamensopgaver og familiebesøg og dermed alt for lidt læsning. I hvert fald for lidt læsning ift., hvad jeg gerne ville have nået. Jeg synes dog alligevel, jeg har fået læst en del, og kan ikke helt forstå, hvordan jeg har fundet tiden til det. Jeg har nemlig nået at læse hele 9 bøger i løbet af måneden.

I gennemsnit har jeg også fået læst 89 sider om dagen, hvilket jeg er virkelig begejstret for! Selvom jeg ville ønske, jeg havde nået 100, så synes jeg alligevel, det er ret godt klaret, da jeg slet ikke havde regnet med at få læst så meget.

Derudover har jeg givet de fleste af bøgerne 4, og det har altså været nogle ret gode læseoplevelser, jeg har haft.

I maj har jeg læst følgende bøger:

Mærket for livet af Emelie Schepp: 4. En rigtig spændende krimi, som dog ikke helt var som forventet.

Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes: 4. En virkelig god kærlighedshistorie, som dog desværre skuffede mig en anelse. Anmeldt her.

Madame Salvatins hemmelighed af Søren & Morten Ellemose: 4. En rigtig skøn novellesamling, der bare skal læses!

Fordærvet af Lars Kramhøft & Tom Kristensen: 4. En lidt skuffende oplevelse, som jeg dog alligevel nød. Anmeldt her.

Profetiens kald af Mette Bundgaard Laursen: 4. Rigtig god kærlighedshistorie, der opslugte mig fuldstændig. Anmeldt her.

Skyggernes spil af Mette Bundgaard Laursen: 3. Fin historie, men personerne irriterede mig en del. Anmeldt her.

Skæbnens valg af Mette Bundgaard Laursen: 3. Til tider en irriterende historie med irriterende personer, men alligevel en ret god slutning på trilogien.

Killer Killer af Morten Ellemose: 4. En rigtig spændende krimi, som gav mig lidt Carter-vibes.

Bundet til dig af Sylvia Day: 3. Ret overfladisk, men alligevel ret underholdende.

Hvad har I læst i maj?

Nyt i reolen #24

26. maj 2014 | Simone Hagemann

Min eksamensperiode har været hård og træls, men den har dog også haft nogle lyspunkter. Som når posten har ringet på døren med en bogpakke iført mit navn i favnen. De gange er mit humør helt sikkert steget en smule, men samtidig har jeg også forbandet eksamen langt væk, da jeg har haft lyst til at læse dem med det samme. I nat afleverede jeg dog min eksamensopgave, så den næste uges tid skal der læses i stor stil. Jeg tænkte derfor, det ville være et godt tidspunkt at vise nogle af mine nye bøger frem.

The Language of Flowers af Vanessa Diffenbaugh – Vundet hos Rikke.
Ambrosia / Live af A. Silvestri – Anmeldereksemplar fra Valeta.
KBH Noir af Martin Dan Rasmussen – Anmeldereksemplar fra Valeta.
New Delhi – Borås af Per J. Andersson – Anmeldereksemplar fra Gads Forlag.
Børnene af Ida Jessen.
Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joël Dicker – Anmeldereksemplar fra Rosinante&Co.
Fordærvet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen – Anmeldereksemplar fra Valeta. Anmeldt her.

Har I tilføjet nye bøger til reolen på det sidste? Hvilke?

“Fordærvet” af Lars Kramhøft og Tom Kristensen

23. maj 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Fordærvet”
Forfatter(e): Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Serie: –
Sideantal: 130
Forlag: Valeta
Udgivet: 5.4.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Da hans far dør under mystiske omstændigheder, tvinges den unge arkitekt Michael Langer til at vende tilbage til sit barndomshjem i det mørke Nordjylland for at se sine dæmoner i øjnene.

Men fortiden nægter at blive stedt til hvile, og snart er Michael og hans kæreste Rose fanget i et dødsensfarligt spind af fortrængte minder, forfærdelige hemmeligheder … og bestialske mord.

Og bag det hele lurer en skjult ondskab på Michael og hans kæreste – en ondskab fra hinsides graven, der nægter at give slip … En ondskab, der har fulgt Michael siden hans barndom, og som denne gang er fast besluttet på ikke at lade ham undslippe …

Jeg har det faktisk lidt svært med denne ‘bog’. For det første er det vidst min første grafic novel, så har jeg ikke rigtig noget at sammenligne den ordentligt med, og for det andet er mine følelser om den ret splittede.

Jeg var virkelig vild med illustrationerne, som for det meste blev holdt i mørke og lidt dystre farver. Det fungerede nemlig virkelig helt perfekt til historien, som i sig selv også er meget dyster. Men samtidig elskede jeg også, hvordan der blev blandet andre farver ind engang imellem, og der på den måde kom andre og lidt gladere udtryk. Mht. selve tegnestilen er jeg også lidt splittet, på den ene side synes jeg, den var helt perfekt til historien, men på den anden side synes jeg nogle gange, den blev en anelse forvirrende. Dette kan dog måske også skyldes, at det var min første oplevelse med en grafic novel.

Historien var på den ene side virkelig god og ret fedt udtænkt, men på den anden side, synes jeg, den var alt for let at regne ud. Jeg blev i hvert fald ikke rigtig overrasket på noget tidspunkt i historien, hvilket jeg fandt ret frustrerende. Jeg kan i hver fald personligt godt lide, at historien overrasker en smule – specielt når der er tale om en uhyggelig historie. Af denne grund kunne jeg heller ikke rigtig mærke uhyggen – altså jo jeg kunne da godt se, at nogle af illustrationenerne var ret creepy, og historien var ret uhyggelig, men det fungerede bare ikke rigtig for mig. Når det er sagt, så synes jeg dog alligevel, det var en ret fed historie, og jeg nød da at læse den.

Alt i alt var det altså på en måde en lidt skuffende oplevelse, men alligevel noget jeg nød at læse, og altså dermed en rimelig blandet læseoplevelse, som dog overvejende var positiv.