Titel: “Judging a Book by Its Lover”
Forfatter(e): Lauren Leto
Serie: –
Sideantal: 269
Forlag: Harper Perennial
Udgivet: 2.10.2012
Læst på: Engelsk
Want to impress the hot stranger at the bar who asks for your take on Infinite Jest? Dying to shut up the blowhard in front of you who’s pontificating on Cormac McCarthy’s “recurring road narratives”? Having difficulty keeping Francine Prose and Annie Proulx straight?
For all those overwhelmed readers who need to get a firm grip on the relentless onslaught of must-read books to stay on top of the inevitable conversations that swirl around them, Lauren Leto’s Judging a Book by Its Lover is manna from literary heaven! A hilarious send-up of—and inspired homage to—the passionate and peculiar world of book culture, this guide to literary debate leaves no reader or author unscathed, at once adoring and skewering everyone from Jonathan Franzen to Ayn Rand to Dostoyevsky and the people who read them.
Jeg havde ret høje forventninger til denne, da jeg havde hørt rigtig meget godt om den, og samtidig synes den lød helt fantastisk. Desuden virkede det som en bog, jeg bare måtte læse, da jeg jo virkelig elsker bøger, og samtidig også er ret begejstret for bøger om bøger.
Bogen var virkelig god, og jeg slugte den sammenlagt på nogle få timer. Da jeg modtog den med posten, begyndte jeg nemlig straks at læse i den, og selvom jeg havde en masse andet, jeg burde lave istedet, så kunne jeg simpelthen ikke slippe den igen. Dette var dog kun indtil, jeg nåede til anden halvdel af bogen, eller mere præcist til ‘Part 3 – How to fake it’. Selvom der var noget af det, jeg var ret begejstret for i denne del, så kedede det meste af det mig virkelig, og der var flere steder, hvor jeg overvejede at skippe noget, men hvor jeg endte med at kæmpe mig lidt igennem det.
“Considering yourself a serious reader doesn’t mean you can’t read light books. Loving to read means you sometimes like to turn your head off.”
Jeg synes, en stor del af ‘Part 3’ bare var beskrivelser af andre bøger, hvilket jeg uden tvivl altid ville finde virkelig kedeligt, når det er ikke er noget, jeg har forventet, eller selv opsøgt. Desuden så handlede det meget om bøger, som jeg nok burde læse, men hvoraf de fleste aldrig er noget, jeg kommer til at læse, fordi jeg simpelthen ikke har lyst. Hvilket dermed også gjorde det ret kedeligt at læse om.
Når det er sagt, så elskede jeg virkelig den første del af bogen, som jeg fandt virkelig fantastisk. Der var så mange gode ting i denne del af bogen, og jeg følte virkelig, den var skrevet præcis til netop mig. Hvilket jeg elskede – især fordi jeg virkelig følte, at rigtig meget af det, kunne havde været noget, jeg selv havde tænkt over eller oplevet.
“With great authors, it’s not until finishing a book that we’re reminded there was a puppet master as the author smiles up from the back cover.”
Bogens sprog var virkelig godt, og det hele var skrevet i en meget let tone. Hvilket gjorde det dejlig let at læse, og fik læsningen til at flyde rigtig godt. Desuden er bogen spækket med virkelig skønne sætninger, og jeg markerede en del helt fantastiske sætninger. Ikke nødvendigvis fordi sproget i dem var helt fantastisk, men fordi betydningen af dem uden tvivl var det.
Selvom der var en del af bogen, jeg ikke var helt så vild med, så er det dog stadig en bog, jeg virkelig gerne vil anbefale til bogelskere. Desuden skal jeg helt sikkert genlæse en dag – selvom jeg nok nøjes med at læse den første halvdel, og udvalgte steder i resten af den.
