“Delirium” af Lauren Oliver

DeliriumTitel: “Delirium”
Forfatter(e): Lauren Oliver
Serie: Delirium #1
Sideantal: 361
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 10.10.2012
Læst på: Dansk

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.

Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske: Lena forelsker sig.

Jeg har villet læse Delirium lige siden, jeg hørte om den første gang, før den blev udgivet på dansk. Det var også min mening, jeg ville have læst den, lige så snart jeg kunne få fingre i den. Men så fik jeg lige pludselig travlt med en masse andet, og den røg lidt i baggrunden. Jeg læste dog stadig alle de anmeldelser, der dukkede op af den, og jo flere anmeldelser jeg læste, jo længere tid blev den udskudt. Folk har nemlig meget blandede meninger om den, og jeg var derfor virkelig bange for at blive skuffet af den. Skuffet blev jeg bestemt ikke. Faktisk var jeg helt overrasket over, hvor begejstret jeg endte med at være for den.

Bogen starter ret stille ud, og der sker faktisk ikke noget decideret aktion før et godt stykke inde i den. Jeg synes dog, det var rigtig godt, da jeg følte, jeg nåede at lære Lena at kende, før jeg skulle danne en ordentlig mening om hende. Desuden synes jeg, det var rigtig godt, man stille og roligt lærte byen og historien at kende.

Jeg synes bogen er rigtig godt udtænkt. Det er i hvert fald et ret spændende emne at tage op. For hvem ville egentlig leve uden kærlighed? Jeg ville i hvert fald ikke. Af den grund kunne jeg virkelig også sætte mig i Lenas sted. For tænk hvis det var mig, der blev forelsket, og dermed ramt af sygdommen. Men samtidig egentlig godt kunne lide denne sygdom.

Personerne i bogen er jeg også virkelig vild med. Jeg synes, Lena er rigtig godt beskrevet, og jeg føler virkelig, jeg kommer helt ind under huden på hende. Alex blev jeg bare helt vildt forelsket i. Han virker simpelthen så sød, og ret så perfekt. Jeg heppede i hvert fald virkelig meget på ham og Lena.

Bogen var ikke helt vildt spændende, men jeg synes virkelig, den var skrevet rigtig godt, og den fangede mig virkelig meget alligevel. Sproget og personerne fastholdte mig virkelig bare.

Selvom bogen generelt ikke var verdens mest spændende, så var slutningen det virkelig. Selvom jeg havde en rimelig god idé om, hvad der ville ske, da jeg havde læst bagsideteksten på den næste i trilogien (hvilket ikke kan anbefales!), så synes jeg alligevel den overraskede.

Slutningen gjorde desuden således, at jeg med det samme begyndte på næste bog. Jeg måtte jo virkelig bare have mere.

 

Status på sommerferielæsningen #1

Nu er der lidt under en måned til, jeg starter i skole igen, og min ferie er dermed lidt over halvvejs. Jeg tænkte derfor, det måtte være på tide med en status på min sommerferielæsning. Jeg har ikke fået læst helt så meget, som jeg havde håbet, men jeg synes alligevel, jeg har gjort et godt arbejde. Jeg har fået læst i alt 10 bøger, som har et samlet antal sider på omkring 3400. Jeg har desuden prøvet at holde mig til min liste, og har heller ikke læst andet, end det der stod på den “officielle” liste og den “uofficielle” liste.

Min liste over sommerferielæsning ser altså således ud nu.

  • Bunker 137 af Michael Kamp
  • De overlevende af Anna Bridgwater
  • De ubudne af Liz Jensen
  • Delirium af Lauren Oliver
  • Døden i dine øjne – i al evighed af Rachel Ward
  • Freddy & Monstrene af Dennis Jürgensen (eller i hvert fald bare en af dem)
  • Holder du lige øje med mit diadem? af Julia Lahme
  • Luk øjnene af John Verdon
  • Lying Game 4: Gemmeleg af Sara Shepard
  • Michael Laudrups tænder af Majse Njor og Camilla Stockmann
  • Protokollen af Michael Katz Krefeld
  • PS: Jeg elsker dig af Cecelia Ahern
  • Samme dag næste år af David Nicholls
  • Vi er nødt til at tale om Kevin af Lionel Shriver
  • World War Z af Max Brooks
  • Harry Potter og dødsregalierne af J.K. Rowling
  • Politi af Jo Nesbø
  • Pandæmonium af Lauren Oliver
  • Gnist af Maya Banks
  • Glød af Maya Banks

De bøger jeg har læst er overstreget, og de bøger hvor jeg har fået skrevet en anmeldelse (ja, jeg er en anelse bagud ;)) linker til anmeldelsen.

Udover de bøger jeg har læst, kan jeg fortælle, at jeg i øjeblikket er i gang med at læse Protokollen af Michael Katz Krefeld, som virkelig har overrasket mig positivt. Jeg synes virkelig, den er spændende! Og så kom den som en rigtig god efterfølger til De Ubudne af Liz Jensen, som jeg virkelig måtte kæmpe mig gennem, da den virkelig skuffede mig.

Desuden har jeg de sidste par dage gået og tænkt over min liste, og er nået frem til, at den skal ændres en smule. Der er nemlig nogen af bøgerne, som jeg har valgt at udskyde til et senere tidspunkt. Jeg vil dog gerne skifte dem ud med andre, og disse har jeg endnu ikke helt udvalgt. Mine ændringer kommer derfor i et andet status-indlæg, når jeg har udvalgt disse andre bøger.

Hvilke bøger har I læst på det sidste, og kan de anbefales? Og hvilken af mine læste bøger, vil I helst læse en anmeldelse af (jeg må jo se af at komme igang)? Til sidst vil jeg også spørge jer om hvilken bog, I synes, skal være min næste?

Sommerferielæsning

Nu er sommeren over os (altså officielt – vejret er vidst ikke enig), og en del er gået på sommerferie inklusiv mig selv. Jeg elsker at læse i sommerferien, og det er uden tvivl den tid på året, hvor jeg får læst mest. I år har jeg valgt at sætte et mål for mig selv, der hedder, at jeg skal have læst mindst 15 bøger. Længden af dem er ligegyldig, men jeg har lavet en liste over de bøger, som jeg gerne vil have læst. Listen består af ret forskellige bøger, men fælles for dem er, at de alle sammen (eller i hvert fald de fleste) er bøger, som jeg har villet læse i rigtig lang tid, men som jeg desværre ikke har haft tid til.

Min liste ser således ud:

  • Bunker 137 af Michael Kamp
  • De overlevende af Anna Bridgwater
  • De ubudne af Liz Jensen
  • Delirium af Lauren Oliver
  • Døden i dine øjne – i al evighed af Rachel Ward
  • Freddy & Monstrene af Dennis Jürgensen (eller i hvert fald bare en af dem)
  • Holder du lige øje med mit diadem? af Julia Lahme
  • Luk øjnene af John Verdon
  • Lying Game 4: Gemmeleg af Sara Shepard
  • Michael Laudrups tænder af Majse Njor og Camilla Stockmann
  • Protokollen af Michael Katz Krefeld
  • PS: Jeg elsker dig af Cecelia Ahern
  • Samme dag næste år af David Nicholls
  • Vi er nødt til at tale om Kevin af Lionel Shriver
  • World War Z af Max Brooks

I alt giver det et samlet sideantal på omkring 5000 sider, hvilket ikke burde være helt urealistisk. Men nu får vi at se, for faktisk er jeg allerede i gang med to andre bøger, som ikke er kommet på min sommerferielæsningsliste, men som sagtens kunne have været på. Jeg er nemlig i gang med Harry Potter og dødsregalierne af J.K. Rowling og Politi af Jo Nesbø. Desuden har jeg to anmeldereksemplarer på vej, så dem vil jeg selvfølgelig også gerne have læst. Specielt fordi det drejer sig om Pandæmonium af Lauren Oliver (hvilket jo er perfekt, når jeg skal have læst Delirium) og Glød af Maya Banks. Jeg har endnu ikke læst Gnist, så den skal jeg også have læst – men jeg glæder mig meget til at udforske den erotiske genre lidt mere, og tænker at det er en perfekt genre til lidt let sommerlæsning.