“Forsvindinger” af Amity Gaige

27. juli 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Forsvindinger”
Forfatter(e): Amity Gaige
Serie: –
Sideantal: 298
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 18.4.2013
Læst på: Dansk

Forsvindinger er fortællingen om Erik Schroders uge på flugt fra politiet med sin seksårige datter Meadow.

Men historien starter langt tidligere – med en lille løgn, der bliver altopslugende. Som barn flygter han fra Østtyskland med sin far, men i håb om at passe bedre ind i sit nye amerikanske liv tager han som ung efternavnet Kennedy og lægger med ét pennestrøg afstand til hele sin fortid og sin identitet.

Fra fængslet forsøger Erik at skabe et overblik over sit liv i et forsøg på at forstå – og måske endda forklare – sine handlinger. Den smertefulde adskillelse fra moren som barn, den dramatiske flugt til USA, et kærlighedsforhold, der visnede i skyggen af en lang række løgne og hans bedste og værste oplevelser som en ufuldendt, men kærlig far.

Jeg havde glædet mig helt vildt til at læse denne bog, da jeg virkelig synes, den lød spændende. Og selvom jeg faktisk ikke vidste helt så meget om bogens handling, så var jeg sikker på, det ville blive en ret unik oplevelse – hvilket det helt sikkert også blev. Det var desværre bare ikke helt så god en ting.

Bogen var både ret kedelig og virkelig interessant. Man hører både om Eriks livshistorie, og hans dage på flugt med Meadow, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Desværre synes jeg bare, delene med Eriks livshistorie til tider blev ret langtrukne, og jeg kedede mig en smule flere steder i læsningen af den. Beskrivelsen af dagene på flugt var jeg virkelig vild med, og jeg var virkelig godt fanget under min læsning af dem. Jeg fandt virkelig Eriks tanker om det hele interessant, og jeg forstod på alle måder, de valg og beslutninger som han tog.

I det hele taget fandt jeg Erik som person ret interessant. Han var virkelig speciel, og jeg forstår ikke helt alle hans valg mht. den løgn, han lever med. Men nøj hvor må man altså have en stærk personlighed for at leve på en løgn, men alligevel stadig være sig selv. Samtidig havde jeg virkelig stor medlidenhed med ham.

Bogens sprog og skrivestil irriterede mig grusomt gennem det meste af bogen. Min irritation var værst i starten, hvor jeg også synes skrivestilen var mest træls. Den virkede ret overfladisk, og jeg kunne slet ikke blive fanget af den. Derudover blev jeg faktisk også en smule forvirret af den. Bogen indeholder også en del fodnoter, som jeg virkelig følte var unødvendige i de fleste tilfælde. I et par tilfælde bliver de benyttet til at oversætte tysk, men derudover virker de nærmest bare som en fortsættelse af historien, hvilket jeg virkelig ikke kunne lide. Hvis det skulle være en del af historien, så kunne det vel bare have stået i selve teksten?

Alt i alt var det altså ikke den bedste læseoplevelse, men jeg er dog virkelig glad for, at jeg har fået den læst. Specielt fordi der var nogle gode steder i bogen, som jeg virkelig nød at læse.

“Læserne i Broken Wheel anbefaler” af Katarina Bivald

11. juli 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Læserne i Broken Wheel anbefaler”
Forfatter(e): Katarina Bivald
Serie: –
Sideantal: 396
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 27.5.2014
Læst på: Dansk

Læserne i Broken Wheel anbefaler er en romantisk og humoristisk feel good-roman om venskab, kærlighed til bøger og om at finde sin plads i livet.

Svenske Sara skriver sammen med 75-årige Amy fra Iowa, USA. I to år har de udvekslet tips om bøger og livet, og en dag takker Sara ja til Amys tilbud om at besøge hende. Da hun når frem til den lille flække Broken Wheel, er Amy imidlertid pludselig død. Byens indbyggere tager sig godt af den forvirrede, unge turist, og Sara beslutter sig for at blive som planlagt. Da hun åbner en boghandel med alle Amys bøger, liver den lille, søvnige by langsomt op, og Sara oplever for første gang at knytte relationer og venskaber – udover dem i litteraturens verden. Ingen tør tænke på, at Sara snart skal hjem igen, så byens indbyggere går sammen om en aldeles skør, men genial plan …

Jeg gik ind til denne bog med en forventning om at læse en fin, let og hyggelig historie om bøger, og det var præcis, hvad jeg fik. Bogen blander nemlig både ting som bøger, kærlighed, venskab og landsbyliv, og det fungerer fuldstændig perfekt. I det hele taget er bøger og kærlighed jo en ret perfekt kombination. Og at bogen så samtidig var virkelig fin og sød, gjorde på ingen måder læseoplevelsen dårligere.

Jeg elskede virkelig, hvor meget bogkærlighed bogen indeholdte, og jeg kunne flere gange se mig selv fuldstændig i Saras tanker og handlinger, hvad angik bøger og boghandlen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er en bogelsker, der har skrevet bogen, hvilket, jeg synes, var virkelig fedt!

Sara virkede helt igennem sød, og jeg elskede hende virkelig. Hun vil virkelig det bedste for alle, og hendes gåpåmod er så inspirerende og fedt. Faktisk fik jeg flere gange helt lyst til at flytte til en lille landsby og åbne min egen boghandel. Derudover synes jeg virkelig også, det var fedt, at hun på intet tidspunkt bare valgte at give op; heller ikke selvom det virkede som det letteste at gøre.

Bogens sprog var ikke noget specielt, men der var alligevel nogle virkelig fine og rammende beskrivelser om bøger og bogkærlighed. Derudover var sproget dejlig let og passede helt perfekt til bogen. Derudover var bogen virkelig bare en helt perfekt let sommerbog, og det gjorde mig simpelthen så glad. Det er i hvert fald helt sikkert en bog, jeg godt kunne finde på at genlæse en varm sommerdag, hvor læsningen bare skal være let og hyggelig.

“Den lille Prins” af Antoine de Saint-Exupéry

24. april 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Den lille Prins”
Forfatter(e): Antoine de Saint-Exupéry
Serie: –
Sideantal: 107
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 1997
Læst på: Dansk

Eventyrfortælling om forfatterens møde med den lille prins fra en fjern planet.

På en måde havde jeg både ingen forventninger og kæmpe forventninger til denne bog. Jeg havde (selvfølgelig) hørt om bogen før, men jeg vidste faktisk ikke, hvad den handlede om, og derfor havde jeg ikke rigtig nogen forventninger til den. Men samtidig er der så mange, der elsker den, og det er jo en af de helt store klassikere, derfor var mine forventninger alligevel rimelig høje.

Jeg havde lidt svært at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om den. Det er en rigtig hyggelig bog, som samtidig er rigtig fin og nærmest magisk. Og jeg var ret vild med bogens handling og budskab, som fik mig til at reflektere over forskellige ting. Der var dog nogle steder, hvor jeg synes, den var lidt forvirrende, og det trække desværre min læseoplevelse lidt ned. Også selvom det hele endte med at give god mening til sidst.

“Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentligste er usynligt for øjet.”

Bogens sprog er virkelig fint, og jeg fandt flere virkelig gode citater. Det betyder dog bestemt ikke, at den er besværlig at læse; faktisk flyver man nærmest gennem den. Sproget er simpelthen så let og rart at læse.

Bogen er illustreret, hvilket, jeg synes, fungerer rigtig godt. Sammenspillet mellem teksten og illustrationerne er helt fantastisk! Illustrationerne giver så meget til fortællingen, og jeg tror ikke, læseoplevelsen ville have været det samme uden dem. Jeg ville i hvert fald ikke have undværet dem.

“Genesis” af Bernard Beckett

11. april 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Genesis”
Forfatter(e): Bernard Beckett
Serie: –
Sideantal: 154
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 10.11.2008
Læst på: Dansk

Året er 2075. Jorden har været igennem alskens krige og katastrofer, og en ny samfundsstruktur – ´Staten´ – er nu bygget op på ruinerne af den gamle verden. Borgerne er i sikkerhed, men er ikke frie. De lever på en ø i fuldstændig isolation fra omverdenen og er beordret til blindt at tjene Staten og lade sig lede af Filosofferne. Alle flygtninge fra den omkringliggende verden, der kommer for at søge tilflugt i Staten, bliver skudt på stedet. Indtil én mand – Adam Forde – påbegynder sit eget stille oprør ved at redde en flygtning op fra havet.

Vi tager endnu et spring ud i fremtiden. Anaximander ønsker at kommer ind på Akademiet og gennemgår en nervepirrende eksamen. Emnet er fortællingen om Adam Forde, hendes afdøde helt. Hvilke hemmeligheder gemmer sig i hans livshistorie, og hvad er hendes egen overraskende forbindelse til Adam?

Genesis er en prisbelønnet science fiction-thriller, der stiller de helt store, filosofiske spørgsmål: Hvad er forskellen mellem menneske og maskine? Hvad er sjælen for en størrelse?

Jeg havde ingen forventninger til denne bog. Jeg vidste slet ikke, hvad bogen handlede om, og læste den egentlig kun fordi, jeg lavede en byttehandel med min kæreste, som gik ud på, at jeg læste den, hvis han læste en bog, jeg sagde til ham. Jeg er dog virkelig glad for, han fik mig til at læse den.

På bagsiden står der, at bogen er en science fiction-thriller. Det er jeg dog ikke helt enig i. Altså jo, jeg vil gerne kalde den thriller, og den har da også nogle Sci-Fi elementer, men jeg synes, genren er mere over i dystopi. Hvilket jeg virkelig glad for, da det passer virkelig godt til historien.

Bogen er opbygget omkring Anax’ eksamen for at komme ind på Akademiet, hvilket fungerer overraskende godt. Vi lærer historien at kende gennem Anax’ fortælling og eksaminatorernes spørgsmål, hvilket er rigtig godt, da vi dermed stille og roligt får bygget det hele op. Vi lærer om samfundet/universet, forskellige vigtige begivenheder og selvfølgelig Adam Forde.

Historien er virkelig svær at regne ud (jeg kunne i hvert fald ikke regne den ud), da man jo får den i små bidder ad gangen. Hvilket, jeg synes, var med til at øge spændingen og holde mig fast. Dog er der to steder i bogen, hvor jeg kedede mig lidt, hvilket sådan set er det eneste, der trækker læseoplevelsen lidt ned. Jeg forstår godt, at man bliver nødt til at have de bestemte ting fortalt, men jeg synes godt, der kunne have været lidt mere tempo der.

Jeg er helt forbløffet over, hvor godt forfatteren formår at få bygget et helt (anderledes) samfund op og fortalt en forholdsvis indviklet historie på så få sider. Det er altså virkelig godt klaret! Specielt fordi jeg ikke kan sætte en finger på noget, eller sagt på en anden måde, jeg synes på ingen måder, der manglede noget i bogen. Jeg kunne i hvert fald levende forestille mig det hele.

Det er virkelig en fantastik bog, som jeg helt sikkert kommer til at genlæse. Specielt fordi der sker noget ret uventet, som jeg glæder mig til at se, om jeg kan se hints til i genlæsningen.

“Protokollen” af Michael Katz Krefeld

21. august 201327. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: ”Protokollen”
Forfatter(e): Michael Katz Krefeld
Serie: Krimiserien med Katrine Bergman og Nikolaj Storm #1
Sideantal: 361
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 26.10.2010
Læst på: Dansk

En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.

Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene bag, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet.

Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman som bor i området hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er samtidig suspenderet for vold.

Sagen viser sig langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer at de står overfor en ukendt og magtfuld fjende. En fjende der er i færd med at planlægge endnu et angreb. i kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.

Jeg havde rimelig store forventninger til bogen, da den har fået ret gode anmeldelser, og jeg flere gange er blevet anbefalet den. Jeg var derfor en anelse bange for, jeg ville blive skuffet. Det blev jeg dog på ingen måde! Faktisk var jeg virkelig overrasket over hvor god, jeg synes, den var.

Jeg synes, bogen var virkelig spændende fra start. Jeg synes i hvert fald ikke, man skulle specielt langt ind, før det var svært at stoppe læsningen igen. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at lægge bogen fra mig. Det var dog ikke kun starten, der var spændende. Jeg synes nemlig hele tiden, der skete noget nyt, som fangede min interesse og lod mig fange.

Bogen var skrevet således, man skiftede synsvinkel mellem flere forskellige personer. Jeg var lidt bange for, det ville virke for forvirrende. Det gjorde det dog overhovedet ikke, da det var bygget rigtig godt op, så man let kunne se, hvornår der blev skiftet. Desuden synes jeg, det fungerede rigtig godt, og var med til at gøre bogen endnu mere spændende.

Bogens sprog irriterede mig en smule. Altså overordnet var jeg glad nok for det, men på nogle punkter synes jeg bare, det blev lidt for meget. Jeg synes i hvert fald godt, man kunne have skrevet det en smule anderledes, og stadig have fået pointen ud. Sproget var dog overhovedet ikke så slemt, at det ødelagde oplevelsen for mig.

Alt i alt var det en virkelig spændende bog, og den gav mig med det samme lyst til at læse den næste bog i serien.