5 år – en kærlighedshistorie

5 år - en kærlighedshistorieFor lidt over 5½ år siden oprettede en pige en profil på spil hjemmesiden Kongregate, og det skulle ende med at ændre hendes liv. Her lærte hun nemlig nogle rigtig skønne folk at kende, og en af disse viste sig at være hendes drømmefyr. Hun spillede ikke rigtig på siden, men vendte alligevel tilbage til den hver dag, da hun ikke kunne slippe kontakten til nogle af hendes nye venner derinde; efter lidt tid begyndte kommunikationen dog at foregå mest på Skype, hvor hun hver dag nød at komme hjem og skrive med ham, der var blevet en af hendes aller bedste venner.

Efter at have skrevet sammen i ca. et ½ år, opdagede pigen på et tidspunkt, at hun ikke længere tænkte på denne ven på samme måde som tidligere. Han kørte rundt i hendes tanker konstant, og hun tog sig selv i at snakke om ham oftere og oftere; hun var blevet forelsket – og ligeledes var fyren. Pigen boede dog i Svendborg, og fyren boede på den yderste kant af Lolland mod Falster, det skulle dog ikke holde dem fra at mødes i virkeligheden.

I dag for præcis fem år siden, tog fyren derfor en bus mod Svendborg, og da han vendte hjem igen, havde han fået en kæreste. Og hun har ikke sluppet ham siden. Deres forhold har gået op og ned (præcis lige som alle andres), men har klaret sig gennem langdistanceforhold ad to omgange, og hverken fyren eller pigen er i tvivl om, at de skal blive gamle sammen. De kan nemlig ikke undvære hinanden.

Desuden har de fem år budt på rigtig mange store begivenheder i begge deres liv, og de har været rigtig glade for at have hinanden ved deres side. Pigen afsluttede folkeskolen, de har begge fået kørekort, de er blevet studenter, er flyttet hjemmefra og startet på universitet (endda det samme sted). Og så har de oplevet glæden ved at tilføje et nyt medlem til deres lille familie, dette være sig i form af Scott – verdens dejliste kat.

Tak for fem skønne år, skat. De ville ikke have været det samme uden dig <3

Glædelig jul

IMG_3481Jeg har været lidt væk fra bloggen siden i torsdags, hvilket skyldes at jeg har hygget en masse med min familie, og samtidig prøvet på at komme ordentlig i julestemning. December har nemlig været præget af eksamen, og især det meste af sidste uge var virkelig træls, så julestemningen har ikke været helt i top hos mig i år.

De seneste dage har den dog sneget sig en anelse ind på mig, og jeg har haft ret svært ved at vente på i dag. Men er det ikke altid sådan? Jeg elsker i hvert fald juleaften, og synes altid det er en af de bedste aftener på året! Der er masser af familiehygge (med en familie jeg virkelig elsker), rigtig god mad og slik i store mængder. Og så er der gaver. Nu handler julen selvfølgelig ikke kun om gaver, men det gør absolut ikke dagen dårligere. Selvom jeg glæder mig meget til at se, hvad jeg får (jeg har absolut ingen idé i år), så glæder jeg mig endnu mere til at se, hvad de andre får, og hvad de synes om mine gaver til dem.

I år skal jeg holde jul sammen med min kæreste, søster, mor, far, bedstefar, onkel og kusine, hvilket virkelig kun kan blive godt. Jeg kunne i hvert fald ikke ønske mig, at være i bedre selskab. Og selvom vi bliver nogle flere end vi har været de seneste par år, så er jeg sikker på, det bliver helt low key og virkelig hyggeligt.

Forresten vil bloggen nok stå stille den næste uges tid, da jeg vil fokusere på at hygge med min familie, og få skrevet den eksamensopgave, som jeg skal aflevere d. 6/1. Men I er vel også alle optaget af masser af julehygge de næste dage.

Hvem skal I holde jul med, og hvad glæder I jer aller mest til i løbet af dagen?

RIGTIG GLÆDELIG JUL!

Hip Hurra – Det’ min fødselsdag (+konkurrence)

Hip Hurra - Det' min fødselsdag (+konkurrence)Dette indlæg skulle egentlig være udkommet i fredags (d. 15/8-14), men jeg har slet ikke nået at åbne min computer før i dag, så det kommer altså først nu. Men konkurrence kan man vel altid bruge, også selvom den er lidt forsinket. Jeg kan dog fortælle nu, at jeg havde en rigtig god fødselsdag, og at jeg fik nogle gode gaver, hvoraf jeg nok snart skal vise jer to af dem. Det er nemlig to bøger, som jeg virkelig har ønsket mig.

I dag fylder jeg 20, og træder dermed ‘rigtigt’ ind i voksenverdenen. Eller altså jeg er i hvert fald ikke teenager mere, hvilket er en lidt underlig tanke. Men jeg er sikker på, mine tyvere bliver fantastiske, og samtidig kan det nu være, at folk ikke kigger helt så mærkeligt på mig, når jeg fortæller, hvor ung jeg egentlig er 😉

Dagen i dag starter ud med hjemmelavet morgenmad/brunch i selskab med mine søde forældre, søster og kæreste, hvorefter fejringen af mig bliver sat lidt på pause igen. Min søster flytter nemlig herop til det skønne Aalborg (faktisk kun meget få m. fra mig), og får udleveret nøglen til hendes lejlighed kl. 9.30, så derefter står resten af dagen på flytning. Det gør mig dog ikke spor, for det betyder nok en tur til bl.a. IKEA og Søstrene Grene, og de to steder er jeg rimelig begejstret for. Derudover regner jeg med at lokke min familie med en smuttur i en af mine yndlingsgenbruger for at kigge bøger, og bøger er jo altid skønt.

Jeg bliver helt sikkert også forkælet med nogle gode gaver. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se, hvad folk har fundet på til mig. Det plejer altid at være virkelig godt! Men det er ikke kun mig, der skal forkæles. Det skal én af jer nemlig også!

Jeg har ikke helt kunne beslutte mig for, hvilken bog jeg ville udlodde, så nu tager jeg den lette løsning, og endnu engang udlodder en bog til højst £10 fra enten Book Depository eller Wordery. Det eneste I skal gøre for at være med er at følge bloggen på Bloglovin’ her og lægge en kommentar til dette indlæg, hvor I skriver hvilken bog, I ønsker jer aller mest i øjeblikket. Husk desuden e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. Konkurrencen løber til mandag d. 1/9-14 kl. 14:00.

Turen går til Sverige

Lige nu er jeg på vej til Svendborg fra Lolland, hvor jeg den sidste uges tid har holdt ferie hos min svigermor. Jeg er på vej hjem til mine forældre, hvor jeg lige hurtig skal have pakket lidt om, og skiftet mine læste bøger ud med nogle ulæste, og herefter går turen mod Sverige!

Jeg ved endnu ikke helt, hvor turen præcis går hen ad i Sverige, da vi bare finder på noget, når vi er der. Vi skal nemlig på camping med telt, hvilket gør det så dejlig let at flytte lidt rundt. I en stor del af mit liv, har vi altid været på en årlig tur til Sverige, men de sidste to år har vi ikke været afsted, så det blive virkelig skønt at komme afsted i år.

Derudover bliver det skønt at få slappet en masse af med min familie og kæreste, set en masse forskellige spændende ting (forhåbentlig) og læst en del.

Selvom jeg befinder mig i Sverige, vil bloggen dog ikke stå helt stille. Jeg har nemlig planlagt lidt forskellige indlæg til jer. Jeg har dog nok ikke mulighed for at få net, mens jeg er afsted, så jeg kan desværre ikke svare på kommentarer. Men jeg håber I lægger en masse alligevel, som jeg selvfølgelig vil svare på, når jeg kommer hjem. Derudover ved jeg faktisk heller ikke helt, hvor længe vi er afsted, så måske løber jeg tør for forprogrammeret indlæg, men det overlever I jo nok 😉

På mandag, på mandag, på mandag!

På mandag, på mandag, på mandag!På mandag skal min eksamensopgave afleveres, og jeg er dermed ikke længere i projekthelvede!

Jeg har ikke helt sommerferie endnu, da jeg også har en aflevering d. 10, og mundtlig eksamen derefter. Afleveringen til d. 10 er dog en portfolio, og er derfor skrevet over det sidste år; den skal derfor bare rettes en smule, og så skal jeg skrive et reflektionsnotat på 2-3 sider – altså noget som burde kunne klares på et par timer. Den mundtlige eksamen er desuden heller ikke noget, der kommer til at tage lang tid at forberede mig til, da jeg ‘bare’ skal op og forsvare mit projekt. Der skal altså bare laves en fremlæggelse.

Dette vil altså sige, at jeg nærmest har sommerferie fra på mandag! Og nøj hvor jeg glæder mig. Jeg har nemlig så mange bøger, jeg vil læse NU! En stor del af næste uge (og de næste mange uger) skal derfor også helt sikkert bruges på læsning.

Jeg har allerede fundet en god stak frem, som bare har ligget og tigget mig om at blive læst de sidste par uger. Og det er derfor også disse (og et par andre som er på vej i posten/fanget på posthuset), der får lov til at blive læst først, og som forhåbentlig kan gøre mig i rigtig godt læsehumør op til den ‘rigtige’ start på min sommerferie.

Men indtil min ‘frihed’ på mandag, så knokler jeg videre på min opgave, hvilket bloggen nok stadig kommer til at bære præg af. Men de fleste af jer, er vel også i gang med forskellige eksamener alligevel?