Titel: “Gåden om Alaska”
Forfatter(e): John Green
Serie: –
Sideantal: 256
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 13.6.2014
Læst på: Dansk
FØR levede Miles et trygt liv uden begivenheder SÅ møder han den fantastiske, sjove, sexede, gådefulde, selvdestruktive og screwed up Alaska Young, og ALT forandres for Miles.
HEREFTER bliver ingenting nogensinde det samme igen.
Jeg har set rigtig meget negativ omtale om Gåden om Alaska, men bogen har alligevel samtidig også fået rigtig gode anmeldelser; det er endda fleres yndlingsbog af John Green. Jeg vidste derfor ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente mig af den. Derfor har jeg også udskudt min læsning af den længe, men da det var den eneste Green bog, jeg manglede at læse, så blev det altså dens tur.
Bogens historie er en blanding af flere forskellige ting og dele. Bogen er inddelt i ’Før’ og ’Efter’, men med før som en form for nedtælling til noget ukendt, der sker. Vi ved altså fra start ikke, hvad ’Efter’ kommer til at handle om, og det kunne jeg virkelig godt lide. Det gav en helt bestemt form for spænding til bogen, som hele tiden gjorde mig meget nysgerrig efter at læse videre.
Jeg vil ikke afslører, hvad der sker i bogen, men jeg vil sige, at jeg ikke rigtig så det komme før meget få kapitler før. Bogen tog en helt anden retning, end den jeg havde forventet, og jeg elskede den for det. Det gav i hvert fald også et helt andet aspekt til bogen, som virkelig klædte både historien og personerne.
Miles var en virkelig skøn hovedperson. Jeg elskede virkelig at følge ham, og nød at være vidne til den kæmpe udvikling han undergår i løbet af bogen. Den Miles bogen starter med er i hvert fald på mange måder overhovedet ikke den Miles bogen slutter med – og det kunne jeg virkelig godt lide. Derudover kunne jeg virkelig også godt lide bogens bipersoner, hvoraf jeg kom til at holde af flere af dem, som var de mine egne venner.
Bogen er skrevet i et ret humoristisk sprog, hvilket er typisk John Green, og hvilket jeg virkelig elsker. Desuden er den må mange måder rigtig hyggelig, selvom den også er ret hjerteskærende. Den ramte mig dog aldrig så hårdt, som jeg havde håbet og forventet.
Alt i alt var det dog alligevel en virkelig skøn bog, som jeg nød at læse hele vejen igennem. Nu sidder jeg bare tilbage med en følelser af tomhed over, at jeg ikke har flere Green bøger til gode. Jeg glæder mig så meget til, han udgiver noget mere.