Skal vi læse “Stolthed og fordom” sammen

Skal vi læse Stolthed og fordom sammenLovebooks har næsten lige udgivet en ny og virkelig fin udgave af Stolthed og fordom af Jane Austen, og i anledning af denne udgivelse har de valgt at afholde en read-along. Denne fælleslæsning fungerer på præcis samme måde, som da L&R lagde op til, at man kunne læse Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee med dem. Læs evt. mere om denne read-along her.

Read-alongen starter i dag, og varer til og med d. 31/8. Og præcis som med den anden fælleslæsning er der denne gang også en oversigt over, hvor mange kapitler og hvilke Lovebooks læser om dagen. Man kan vælge at følge denne læseplan, eller man kan læse bogen fuldkommen i sit eget tempo. Det er helt op til én selv.

Jeg har aldrig selv læst Stolthed og fordom af Jane Austen. Ja, faktisk har jeg i det hele taget aldrig læst noget af Austen før. Men bogen har længe stået i min reol, og jeg har ret meget lyst til at finde ud af, om jeg vil forelske mig ligeså meget i historien og Mr. Darcy som så mange andre, så selvfølgelig deltager jeg i fælleslæsningen af romanen. Eller jeg prøver da i hvert fald. Jeg må nemlig indrømme, at den på en måde skræmmer mig en anelse – men mon ikke det går, når jeg deler den ind i overkommelige bidder og tilmed læser den sammen med andre.

Har du planer om at deltage i denne fælleslæsning? Så læs mere her og del din læsning på Instagram med #Stolthedogfordom, det vil jeg i hvert fald selv gøre i løbet af de næste 10 dage.

Nyt i reolen #38

#38I løbet af den sidste måned er jeg blevet beriget med virkelig mange nye skønne bøger. Eller faktisk var det mest først på måneden, hvilket medførte at jeg kom hjem fra en kort ferie hos mine forældre til pakker, der i alt indeholdte 14 bøger. Det er altså ret vildt på lidt over en uges tid. Men der er så også kommet rigtig mange nye bøger i løbet af juni, som jeg længe har glædet mig meget til.

Bøgerne jeg har været så heldig at modtage er en god blanding af lidt bøger, jeg selv har købt til sommerlæsningen, bøger jeg havde vundet og en god bunke anmeldereksemplarer. Udover de bøger jeg viser frem nu, fik jeg jo også en god stak med hjem, da jeg var til Bogbyttemarked – hvilke kan I se her. Og så har jeg faktisk også allerede en god stak bøger, som ligger og venter på mig hjemme hos mine forældre, så I kan sagtens allerede glæde jer til, at der snart bliver vist endnu flere nye bøger frem på bloggen.

Selvom bøgerne kommer fra mange forskellige steder fra, så har de alligevel mindst én ting tilfælles. Udover at jeg har glædet mig meget til de bøger, der lige er udkommet, så er det faktisk stort set alle af bøgerne, som jeg slet ikke kan vente med at læse. De fleste af dem håber jeg derfor også på at få læst i løbet af sommerferien – men mere om det i et indlæg på søndag.

  • Tvivlen af Anna Tood. Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Blood of my blood af Barry Lyga. Anmeldeksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
  • I’ll Meet You There af Heather Demetrios.
  • My Life With the Walter Boys af Ali Novak.
  • Moskitoland af David Arnold. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Lola og naboens søn af Stephanie Perkins. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. Anmeldt her. Husk to personer pt. kan vinde den lige her.
  • Forbandede mødom & Forpulede kærlighed af Sarah Engell. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Nattens fucking magi af Leila Sales. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga. Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.
  • Sådan opfinder man en pige af Caitlin Moran. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Prodigy af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen.
  • Vi var løgnere af E. Lockhart. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.

Hvilke nye bøger har juni budt på hos jer?

Vind en bog til sommerlæsningen

Vind en bog til sommerlæsningenSå er der endnu en konkurrence på bloggen! Ja, jeg ville gerne have ventet til, den anden var slut (find den her) – men samtidig ville jeg også gerne sørge for, at vinderne (jep, der er flere!) kan nå at få bogen med på sommerferie. Derfor ligger de altså oven i hinanden.

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Plusbog.dk og kommer i anledningen af, at bloggen jo som nævnt tidligere har ramt 200 følgere på Bloglovin’. Ja, faktisk er vi helt oppe på 211 derinde lige pt., hvilket jeg sætter virkelig stor pris på. Det er skønt, I er så mange, der har lyst til at læse med herinde – det gør nemlig det hele endnu sjovere. Tusinde tak for det! 😀

Nå, men videre til præmierne, som nok er det, I er mest interesseret i. Plusbog.dk har været så søde, at sponsorere hele to eksemplarer af Lola og naboens søn af Stephanie Perkins og merchandise fra dem bestående af to Plusbog-net, to vand, to keyhangers og to bogmærker. Der vil derfor blive udtrukket hele to vindere af denne fine præmie – som hver vil vinde én bog og et stk. af hver er ekstra tingene. Bogen er virkelig sød, og vil fungere perfekt til både en dag på stranden og en regnvejrsdag under dynen; den vil altså passe perfekt som læsning i den danske sommer. Læs mere af min mening om den her.

Alt du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg, og følge bloggen på Bloglovin’ senest d. 23/6 kl. 13.00. Herefter vil jeg hurtigst muligt trække to forskellige vindere, som vil annonceret herinde og få tilsendt en mail. Husk derfor at skrive jeres e-mail.

Vinderen skal have en dansk adresse, som præmien kan sendes til.

“Lola og naboens søn” af Stephanie Perkins

Lola og naboens sønTitel: “Lola og naboens søn” / Forfatter(e): Stephanie Perkins / Serie: Anna and the French Kiss #2 / Sideantal: 351 / Forlag: Lindhart og Ringhof / Udgivet: 8.6.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lola har et næsten perfekt liv. Hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre, hendes kæreste er rockmusiker, og hun er en spirende modedesigner.

Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage til nabolaget i huset ved siden af Lola, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket Bell er nemlig fyren, der knuste Lolas hjerte to år tidligere.

Jeg elskede Anna og det franske kys, og der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg virkelig bare måtte læse denne bog. Især fordi rigtig mange siger, at det er deres yndlingsbog i serien, og at de virkelig elsker Lola som karakter. Mine forventninger til bogen var derfor også super høje, men de endte desværre derfor også med, ikke helt at blive indfriet. Misforstå mig ikke; jeg elskede bogen! Det var bare som om, der manglede et eller andet i den, før den kunne nå op og indfrie mine forventninger.

“Det er frustrerende, at en person der er så let at læse, kan være så svær at forstå.”

Bogens historie var uendeligt sød; præcis som jeg havde både håbet og forventet. Der var dog også andet til den, end det jeg lige havde regnet med, hvilket jeg virkelig elskede den for. Bogen handler nemlig også i meget høj grad om, at finde sig selv, og stå ved den man er – uanset hvad andre så skulle mene. Derudover handler den dog også om familieforhold, og om hvordan nogen ting er større end ens egne ønsker. Temaerne i bogen hang desuden virkelig godt sammen, og jeg følte på ingen måder, at de blev hverken for meget eller for lidt.

“Livet handler ikke om, hvad man får, men hvad man bruger det, man har, til.”

Lola var en skøn hovedperson, men hun irriterede mig også en lille smule til tider. Altså jeg kunne godt forstå hendes handlinger, og de tanker som hun gik med, men til tider følte jeg, hun virkede en smule yngre, end hun egentlig var. Hvilket også fik hendes handlinger til at virke en smule barnlige, og det var jeg ikke helt så stor fan af. Desuden havde jeg svært ved at indfinde mig med, at hun til tider var en ret svag person, da jeg overordnet fandt hende virkelig stærk og helt sin egen. Hun er nemlig for det meste totalt ligeglad med, hvad andre skulle mene om hende. På trods af hendes lidt negative sider, så virkede hun dog meget ægte.

“Men det er det uperfekte ved en person, der gør dem perfekt for en anden person.”

Cricket var desuden en helt fantastisk biperson. Hvis jeg mente, jeg var forelsket i St. Clair, så er det entet imod, hvor forelsket jeg blev i Cricket. Han er simpelthen så sød, ærlig, nørdet og bare helt igennem cute. Han var dog også ret speciel, og på den måde også helt sin egen, hvilket jeg fandt helt perfekt. Han måtte i hvert fald gerne hoppe ud ad bogen og ind ad mit vindue 😉

Denne bog var også skrevet i et dejlig let sprog, som gav læsningen et rigtig godt flow. Desuden stødte jeg på rigtig mange sætninger, som gik lige i hjertet på mig, ogsom Perkins på ingen måder kunne havde skrevet bedre. De var bare helt perfekte. Især når hun fik forholdsvis korte sætninger til, at indeholde så mange følelser og betydninger.

Alt i alt var det altså en virkelig fantastisk bog; også selvom den ikke levede helt op til mine forventninger, da der efter min mening manglede et eller andet. Den ligger dog meget tæt på Anna og det franske kys, og gør mig samtidig så utålmodig efter at læse Isla og jagten på lykke.

Bedømmelses hjerter - 4,5 ud af 5

 

“Anna og det franske kys” af Stephanie Perkins

Anna og det franske kysTitel: “Anna og det franske kys”
Forfatter(e): Stephanie Perkins
Serie: Anna and the French Kiss #1
Sideantal: 368
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 10.4.2015
Læst på: Dansk

Anna er glad og tilfreds i Atlanta, hvor hun ser frem til at starte på sit sidste år på high school. Hun har en trofast bedste veninde, et godt fritidsjob og et crush på en fyr, der netop er begyndt at vise interesse for hende.

Anna bliver derfor ikke begejstret, da hendes far beslutter sig for at sende hende på kostskole i Paris. Selv om Anna ikke kan fransk, møder hun hurtigt en ny gruppe venner, og ikke mindst den søde og charmerende Étienne St. Clair. Desværre er han allerede taget – og det er Anna vel egentlig også? Men i lysets by kan alting ske.

Anna og det franske kys er fyldt med vidunderlig humor og atmosfære, smukke venskaber og karakterer fulde af personlighed.

Jeg havde ret blandede forventninger til denne bog. Den er blevet rost til skyerne, men af en eller anden grund troede jeg ikke rigtig, den ville være noget for mig. Jeg havde lidt dømt den som værende alt for kliché, og så tiltalte det at den foregår i Paris mig ikke rigtig. Det virkede på en eller anden måde bare lidt for let, og samtidig har jeg absolut intet forhold til lige netop Paris. Mine fordomme om den endte dog med at blive manet helt til jorden. Jeg endte nemlig selv med at blive en af dem, som virkelig bare elsker den.

Historien var til tider rimelig kliché, men det gjorde absolut ingenting. Faktisk tror jeg ikke rigtig, at historien ville havde fungeret, hvis den ikke havde været bare en lille smule kliché; det er jo en ret ’almindelig’ kærlighedshistorie. Jeg elskede dog, at bogen ikke kun fokuserede på kærlighedsaspektet, men også handlede om både familie og venskab. Desuden handlede den også meget om at finde sig selv, hvilket jeg også var meget begejstret for. I det hele taget bestod historien af så mange skønne elementer, som passede rigtig godt sammen.

Bogens personer var virkelig gode for historien. Anna var en skøn hovedperson, som jeg havde meget let ved at relatere til, også selvom jeg ikke selv er blevet sendt på kostskole i Paris. Jeg forstod alle hendes tanker og handlinger, og synes de virkede meget ægte. Hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Desuden elskede jeg, hvor meget hun f.eks. kæmpede med det franske, og det at være så langt væk hjemmefra – det virkede i hvert fald også meget ægte. St. Clair var desuden virkelig fantastisk. Jeg forelskede mig fuldkommen i ham, idet han både virkede som den perfekte ven og kæreste (altså på trods af, han nok var lidt for langsom til at gøre en bestemt ting i bogen). Derudover virkede han også meget ægte, og jeg ville faktisk virkelig gerne have fået fortalt noget af historien fra hans synsvinkel. Det tror jeg i hvert fald kunne have været meget interessant.

Bogen er skrevet i et let sprog, med et rigtig godt flow. Kapitlerne er forholdsvis korte, hvilket hele tiden fik mig til bare lige at læse et kapitel mere. Jeg ville jo bare gerne læse mere, og når kapitlerne ikke var længere, så var det ret let at retfærdiggøre over for mig selv. Desuden virkede det som om, der var tænkt ret meget over sproget på trods af dets lethed. Jeg stødte i hvert fald på flere sætninger, som virkede meget gennemførte, og som samtidig også passede rigtig godt til historien. Desuden var Paris beskrevet perfekt! Jeg følte i hvert fald fuldkommen, at jeg selv var der – faktisk føles det nærmest som om, jeg tog en rejse til Paris gennem bogen, hvilket var helt perfekt.

Alt i alt var det en meget positivt overraskende læseoplevelse. Jeg elskede virkelig bogen, og jeg glæder mig meget til at læse mere af Perkins. Det virker i hvert fald som om, hun kan finde ud af at skrive rigtig gode kærlighedshistorie, som man ikke kan lade være med at leve sig ind i.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5