Titel: “Måske” / Forfatter(e): Dennis Jürgensen / Serie: – / Sideantal: 202 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 1994 / Læst på: Dansk
Et af de områder, hvor jeg indtil nu ikke har skrevet særlig meget, er science fiction og fremtidshistorier. Ikke fordi det skorter på ideer. Dem har jeg masser af, men enten har tiden ikke været der eller også har jeg ikke.
På samme måde er det med fremtiden. Vi har den konstant foran os som en luftspejling på en varm sommerdag. Vi kan række ud efter den, men aldrig nå den før den opløses og bliver til nutid. Det øjeblik vi lever i. Og snart er den fortid og historie bag os.
Måske er tre fortællinger som på hver sin måde forsøger at give et bud på, hvordan en nær eller mere fjern fremtid kan komme til at tage sig ud. Det bliver måske aldrig som disse historier foreslår, men ét er sikkert: Hvad der var fremtid i går, vil uvægerligt være historie i morgen. Måske.
Jeg havde ingen forventninger til denne bog overhovedet. Eller jo, det er jo Jürgensen, så jeg forventede lidt at kunne lide den, men det var så også det eneste. Jeg vidste nemlig intet om, hvad den handlede om, og har aldrig hørt nogens mening om den. Derfor viste jeg heller ikke noget om, at dette egentlig var en samling af tre noveller, før jeg gik i gang med bogen. Og selvom jeg måske ikke lige havde aller mest lyst til at læse noveller på det givne tidspunkt, så fungerede de ret godt for mig. Men de føltes så også meget som små korte og ikke mindst fuldendte historier. Men som alle novellesamlinger var der historier, jeg ikke var helt så vild med, og nogle som jeg ville ønske havde været længere.
Bogens tema er sci-fi, og det var især dette, som fik mig til at ønske, at historierne havde været længere – ja, jeg havde nok alligevel helst set, at hver enkelt novelle havde været en hel bog. Der var nemlig så mange spændende aspekter til dem, som jeg ville ønske Jürgensen havde beskæftiget sig mere med, end selve novelleformatet tillod. Historierne var nemlig overordnet meget interessante, selvom jeg især synes, den første historien var en smule kedelig. Misforstå mig ikke; jeg elskede selve temeaet i historien, jeg synes bare ikke, at selve historien var så spændende, og samtidig havde jeg svært ved at holde af hovedpersonen. De to andre historien kunne jeg dog meget godt lide, og de var også rigtig spændende. Det var dog især nr. to historie, som jeg virkelig tænker tilbage på, når jeg tænker på novellesamlingen.
Desuden var historierne virkelig interessante, fordi det stadig (eller netop især) er emner, som man har meget stort fokus på. Ja, faktisk var jeg ret overrasket over, hvor meget historierne egentlig lignede noget, som kunne havde været skrevet den dag i dag og stadig være super aktuelle. Alt i alt var det altså en fin læseoplevelse. Det var på ingen måde min yndlingsbog, men jeg nød alligevel at læse novellerne, som jeg alle fandt forholdsvis interessante.
