Titel: “Mareridt & Myrekryb #2” / Forfatter(e): Nick Clausen / Serie: Mareridt & Myrekryb #2 / Sideantal: 232 / Forlag: Facet / Udgivet: 2.2.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Historier som lurer – historier som knurrer.

Historier som bider – historier som svider.

Historier som tænder – historier som brænder.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Jeg glædede mig meget til at dykke ned i “Mareridt & Myrekryb #2”, da jeg var ret vild med det første bind i serien. Jeg synes dog ikke helt, novellerne i denne samling nåede op på samme niveau, som de andre gjorde. Det betyder dog ikke, at jeg ikke var ret begejstret for disse noveller. Der var bare lidt flere, som ikke sagde mig helt så meget. Og sådan vil det jo nok altid være med novellesamlinger. Der var i hvert fald noveller, som jeg virkelig elskede, og så var der nogle, som jeg egentlig godt kunne havde undværet. Men samtidig skal der jo helst være lidt til enhver smag, og det synes jeg egentlig kom meget godt til udtryk i samlingen.

Jeg har dog en fælles ting ved novellerne i “Mareridt & Myrekryb #2”, som jeg ville ønske havde været anderledes. Der var simpelthen for lidt fokus på uhygge og gyset. I hvert fald i forhold til, hvad jeg havde forventet. Clausen plejer nemlig ikke at holde sig tilbage – heller ikke selvom nogle af hans historier til tider måske er lidt for skræmmende i forhold til målgruppen. Men det følte jeg desværre, han gjorde lidt i denne samling. Det er dog muligt, at mine forventninger bare var alt for høje. Men lidt mere uhygge ville klart havde gjort det til en endnu bedre læseoplevelse.

Mine to yndlingsnoveller i samlingen var uden tvivl “Babysitteren” og “Indtrængeren”, som jeg begge gav fem stjerner. Først og fremmest var de netop mine yndlings, fordi de indeholdte masser af skræmmende elementer. Men samtidig var de også bare virkelig godt udført. De formåede begge at overraske mig fuldkommen, og selvom jeg efterhånden har glemt en god del af de overordnede detaljer ved novellerne i samlingen, så står disse stadig klart frem i min hukommelse. De er nemlig ikke sådan lige at glemme igen. Desuden er begge noveller nogle, som jeg ville elske at læse mange flere sider af.