Titel: “KBH Noir”
Forfatter(e): Martin Dan Rasmussen
Serie: –
Sideantal: 311
Forlag: Valeta
Udgivet: 1.5.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Danmark har mistet sin uskyld. Terrorangreb, borgerkrig og en mindre revolution har gjort, at grænsen mellem rigtigt og forkert er visket ud. Våben kan købes som en almen dagligvare og må anvendes til forsvar. Selvtægtsmænd og privatdetektiver er et lovligt og privat alternativ til politiet, og alt er til salg.

I denne gråzone trives Klaus Lerchenfeldt, tidligere kriminel, nu privatdetektiv. Han kan være din bedste ven og den værste fjende for den, du ønsker, så længe du betaler de rette penge. For Klaus er alt forretning, pengene dikterer hans loyalitet, og hans eneste motto i livet er, at alt er tilladt, så længe man er professionel. Intet er personligt, det er kun forretning.

Klaus engageres dog personligt, da hans fortrængte fortid dukker op til overfladen som følge af et angreb på sin person. Her starter en jagt efter, hvem der kender Klaus’ dybeste og mørkeste hemmelighed, gennem Københavns og menneskets mørkeste afkroge.

Hvor ville jeg virkelig ønske, jeg kunne sige, jeg kunne lide denne bog. Den virkede nemlig ret fed, og jeg var ret begejstret for, at den var så ‘mørk’, som den er.

Bogens hovedperson irriterede mig allerede inden, jeg nåede til side 50, og jeg synes desværre ikke, han blev bedre i løbet af bogen. Altså det var fedt, at han var så tro mod sig selv, og at han ikke lagde skjul på, at han kunne finde på lidt af hvert i sit arbejde, men også at han ikke bar nag til andre, som gjorde de samme ting mod ham. På mange måder synes jeg dog desværre, han virkede alt for arrogant, og det kunne jeg virkelig ikke lide.

Desuden kedede historien mig ret meget, og jeg havde meget svært ved at komme rigtig ind i den. Men det var som om, det vendte en smule omkring halvvejs i bogen, hvor jeg pludselig havde svært ved at slippe bogen. Desværre varede det ikke så længe, og jeg begyndte ret hurtigt at kede mig igen, selvom historien egentlig var fed nok. Jeg tror bare ikke rigtig, den lige var noget for mig.

Bogen sprog var dog ret godt, og det passede helt perfekt til bogens stil! Desuden var det dejlig let at læse, men samtidig virkede der til at være tænkt over det. Specielt i dialogerne synes jeg i hvert fald godt, jeg kunne mærke, at der var tænkt over, hvordan de specifikke personer udtrykte sig.

Alt i alt var det altså ikke verdens bedste læseoplevelse, men jeg er nu glad for, jeg har fået bogen læst. Og jeg er sikker på, der er andre, der vil være med begejstret for den end mig – især hvis man gerne vil læse en lidt mørkere fortælling.