Titel: “Monster” / Forfatter(e): Patrick Ness / Serie: – / Sideantal: 222 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 11.3.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Plusbog.dk. Køb den her.

En ekstraordinært rørende fortælling om at acceptere tab.

Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.

Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog, da jeg kun har hørt helt fantastiske ting om den. Desuden havde jeg hørt, at den skulle være virkelig smuk, men samtidig også meget hjerteskærende; og ikke nok med dette, så har jeg hørt tingene fra folk, der selv havde meget høje forventninger til bogen. Jeg glædede mig derfor meget til at læse bogen, selvom jeg dog også var ret bange for at blive skuffet.

“Sommetider er mennesker nødt til at lyve endnu mere over for sig selv end over for andre.”

Bogen var dog fuldstændig fantastisk. Gyldendal kalder den et mesterværk, og jeg kunne ikke være mere enig i den betegnelse; det er den nemlig virkelig på alle måder. Jeg var dog ikke helt overbevist om, den ville være dette det meste af vejen igennem den. Ikke fordi jeg ikke kunne lide den – jeg nød den virkelig meget; jeg følte bare ikke helt, den var så fantastisk, som jeg havde forventet. Dette ændrede sig dog, da jeg nærmede mig slutningen.

Bogen er på mange måder ret forudsigelig – men så alligevel ikke rigtig. Jeg havde dog forudset slutningen, og forberedt mig på, hvordan jeg ville have det med den. Det viste sig dog, at jeg slet ikke havde mulighed for, at forberede mig på den alligevel. Den ramte mig i hvert fald virkelig hårdt, og jeg havde slet ikke kontrol over tårerne, der løb ned ad mine kinder. Sorg og at acceptere denne er nemlig beskrevet på den smukkeste og mest ægte måde; og jeg kunne virkelig selv relatere til det, da jeg på en måde har oplevet noget af det samme (bare ikke med en person så tæt på mig – men alligevel et meget nærtstående familiemedlem).

“Der er ikke altid en helt. Der er heller ikke altid en skurk. De fleste mennesker er et sted midtimellem.”

I det hele taget er bogen skrevet i et virkelig smukt sprog. Sproget er dog samtidig også meget sarkastisk og metaforisk, hvilket jeg virkelig elskede det for. Det gav nemlig bogen sådan en perfekt stemning, og gjorde at den ikke bare var hjerteskærende, men også så meget andet. Desuden elskede jeg, at den indeholdte flere forskellige emner, selvom der var mest fokus på sorg og accept.

Derudover bliver jeg nødt til at nævne, hvor gennemført bogen er. Ikke nok med at den er skrevet virkelig godt, og historien er fantastisk, så er den nemlig også fyldt med de smukkeste illustrationer. De er tegnet på en virkelig god måde, der passer perfekt til bogen, og derudover er de spredt ud over siderne, samtidig med der også er nogle to-siders illustrationer.

Alt i alt var det en helt fantastisk læseoplevelse, og bogen er uden tvivl kommet på min liste over yndlingsbøger. Desuden fik jeg min kæreste til at læse bogen lige efter mig, da jeg bare måtte have en at tale med den om – og samtidig er det en bog, som jeg virkelig synes alle bør læse.