Jeg havde faktisk ikke de store planer om, at der sådan rigtigt skulle nogle bøger herhjem i maj. Men som stort set altid med sådanne planer, så ændrer de sig en del. Jeg har derfor kunne åbne en del skønne pakker i løbet af de sidste par ugers tid, hvilket har været en fantastisk opmuntring, når jeg har siddet og slavet over opgaveskrivning.
Det er dog kun én af bøgerne, jeg selv har købt, og det var én forudbestilling, der blev lagt for længe siden. Jeg er jo blevet ret besat af Kasie Wests forfatterskab, så selvfølgelig skulle hendes nye bog, The Fill-In Boyfriend, herhjem og bo med det samme.
Derudover har Høst & Søn forkælet mig med hele fire bøger, og jeg har fået et meget interessant anmeldereksemplar fra det helt nye forlag Wingman Books. Desuden har jeg vundet to bogkonkurrencer – det er dog endnu kun én af præmierne, som er dukket op.
Til sidst har jeg været så heldig at modtage to bøger fra to forskellige søde personer, som mente jeg ville få glæde af dem. Ekko kom en af mine studieveninder med en dag, fordi Saxo havde sendt den forkert til hende, og så tænkte hun at den nok var noget for mig. Ready Player One har søde Jan, som jeg følger på Instagram (jan_m_johansen), været så flink at sende til mig.
Den sidste bog har jeg taget fra vores “Tag-selv”-boghylde på studiet, da jeg ejer den første bog, og jeg synes historien lyder ret interessant.
Tænk at folk er så søde. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har været så heldig at få så mange skønne bøger denne måned. Jeg er virkelig evigt taknemmelig for alle de bøger, jeg får tilsendt – også selvom det måske ikke er dem alle, jeg får læst lige med det samme 🙂
- fredag lørdag søndag af Christine Lind Ditlevsen – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
- Historier til Drenge af div. forfattere – Vundet på Louise Haibergs facebookside, som kan findes her.
- Ekko af Alyson Noël.
- Endnu en Katherine af John Green – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
- Når hr. Hund Bider af Brian Conaghan – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
- Vidunderlige skam af Rikke Grosell – Anmeldereksemplar fra Wingman Books.
- På den anden side af Ray Klunn.
- Ready Player One af Ernest Cline.
- The Fill-In Boyfriend af Kasie West.
- Akavet af Ronnie Andersen – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
Har I fået nogen spændende bøger ind ad døren i løbet af maj?