Titel: “Simple Living” / Forfatter(e): Nadia Plesner / Serie: – / Sideantal: 377 / Forlag: Lindhardt og Ringhof / Udgivet: 13.5.2015 / Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Simple Living er Nadia Plesners enestående fortælling om rette til noget så banalt som en tegning. Det er fortællingen om, hvordan en dansk kunststuderende udfordrede verdens største modehus, Louis Vuitton – og vandt.
Simple Living er også en gribende skæbnefortælling om en ung kvinde, der rejser til udlandet med udsigt til drømmemanden og drømmestudiet, men havner i en fugtig campingvogn, invalideret og bedraget.
For noget tid siden læste jeg denne bog, og jeg forelskede mig fuldstændig i den. Jeg havde egentlig ikke planer om at læse bogen, da jeg aldrig havde hørt om sagen, som bogen bl.a. handler om før. Men da vi besluttede at Plesner skulle gæste #Bogbloggertræf 2015, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte få læst hendes bog, og det fortryder jeg på ingen måde. Bogen var nemlig virkelig inspirerende, og Plesner er simpelthen sådan en sej kvinde.
Bogen handler om adskillige år af Plesners liv, og den kommer rundt om flere forskellige ting. Det er en hudløs ærlig fortælling om, hvad der skete for Plesner de år, og om hvordan hun egentlig havde det under det hele. Der er ikke lagt skjul på noget, og det elskede jeg virkelig. Det var så rart at læse en selvbiografisk bog, hvor der (også) bliver gået dybt ned i de dårlige situationer – også hvis det f.eks. var Plesners egen skyld. Der bliver f.eks. på ingen måde lagt skjul på i bogen, at Plesner var ret ung og meget naïv da tingene skete. Og det kunne jeg virkelig godt lide; det gjorde nemlig uden tvivl bare bogen endnu mere ærlig.
Bogen er skrevet i et virkelig let og flydende sprog. Samtidig læses bogen meget som en skønlitterær bog, bortset fra at flere af episoderne i bogen ville være for langt ude til, at det kunne indgå i en fiktiv bog. I hvert fald hvis folk skulle tro på, at det var virkeligt – men det er alle episoderne jo dog desværre. Det får dog bogen til at være dejlig letlæst, især fordi man konstant har lyst til at læse videre.
Selvom bogen er meget letlæst, så skal man dog ikke regne med, at den er hurtigt glemt. Selvom det efterhånden er noget tid siden, jeg læste bogen, så sidder den i hvert fald stadig i mig. For det første fordi den gav mig en kæmpe lyst til at dykke dybere ned i flere af de emner, som Plesner har oppe at vende, og fordi den for det andet på en eller anden måde ændrede noget i mig. Jeg tænker i hvert fald især på den på dårlige dage; for hvis man kan være så langt nede, og alligevel komme så fint ud på den anden side – så kan jeg også klare mig igennem bare nogle enkelte dårlige dage.
Min anmeldelse er måske lidt rodet, men min pointe er, at man virkelig bare skal læse bogen! Den er uden tvivl de timer værd – også selvom den egentlig ikke lyder som noget for én.
