Titel: “Ti, tyve, tredive”
Forfatter(e): Per Bloch
Serie: –
Sideantal: 213
Forlag: C&K Forlag
Udgivet: 6.9.2013
Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
I en kalejdoskopisk form fortæller Ti, tyve, tredje historien om drengen Eddie, hans barndom og opvækst. Farens alkoholisme og morens psykiske sygdom, deres skilsmisse med nye familiedannelser, papsøskende og flytninger skildres i drengens urolige optik. Hans vilde fantasi og selvopfundne ritualer holder den generelle følelse af utryghed i ave. Små og store ting fylder lige meget i hans verden hvor frygten for hajer i svømmehallen er lige så virkelig som hverdagens hændelser.
Ti, tyve, tredive er en skæv og surrealistisk roman om et menneskes vilje til at lægge sin barndom bag sig og åbne sig for verden og livet.
Jeg var rimelig spændt på denne bog, da den lød ret anderledes, hvilket med det samme gav mig lyst til at læse den. Desuden har jeg læst en del blandede anmeldelser af den, så jeg var spændt på at se, hvad jeg selv ville synes om den.
Bogen var sådan set okay, men den sagde mig ikke det store. Jeg kunne egentlig godt lide historien, men den fangede mig desværre bare ikke rigtig.
Opsætningen og bogens sprog, synes jeg, fungerede ret godt. Der var dog nogle steder, hvor jeg virkelig gerne ville have læst mere, og steder hvor jeg ville ønske afsnittet havde været kortere.
Jeg synes man lærer Eddie godt at kende, men de andre personer, synes jeg ikke rigtig, man kom ind under huden på, og det synes jeg, er ret synd. Jeg tror i hvert fald, det ville have givet historien lidt mere dybde, hvis de var blevet forklaret bedre.
Jeg regner ikke med, jeg kommer til at genlæse bogen, men jeg er alligevel glad for, jeg har fået den læst.
