Politikens Forlag

Nyt i reolen #29

| Simone Hagemann

Jeg har igennem de sidste par måneder virkelig nedsat mine bogkøb, og regner egentlig også med, at det fortsætter sådan lidt endnu (mere om dette i et kommende indlæg). Men det betyder ikke, at jeg ikke har lidt at vise frem til jer. Jeg har nemlig både fået en skøn stak anmeldereksemplarer og købt lidt bøger selv. For selvom jeg har nedsat mine bogkøb, så har jeg altså stadig lyst til at købe bøger, og så har jeg samtidig stadig virkelig svært ved at sige nej til billige bøger.

Jeg kan derfor vise jer en enkelt bog fra biblioteksudsalg (nej, jeg ved heller ikke, hvordan det lykkedes mig kun at købe én), tre bøger købt da Saxo havde -30% og to bøger fra da en på mit hold (studie) solgte ud. Og en bog købt til ‘specialpris’ over to måneder før den skulle være udkommet.

#29

  • Honeymoon i Paris af Jojo Moyes – Anmeldereksemplar fra Cicero.
  • Spillet om sirenen af Pernille Vørs – Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Du af Caroline Kepnes – Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
  • Når vanviddet rører på sig af Nathan Filer – Anmeldereksemplar fra Forlaget Punktum. Anmeldt her.
  • Endgame: Kaldet af James Frey og Nils Johnson-Shelton – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
  • Tvunget til tavshed af Linda Castillo.

#29.1

  • Stolen af Lucy Christopher.
  • Vampire Academy af Richelle Mead.
  • On the Fence af Kasie West.
  • Udvalgt af Louise Haiberg. Anmeldt her.
  • MARY: The Summoning af Hillary Monahan.
  • The Kiss of Deception af Mary E. Pearson.

Hvilke bøger har I købt/fået på det seneste?

“Rum” af Emma Donoghue

| Simone Hagemann

RumTitel: “Rum”
Forfatter(e): Emma Donoghue
Serie: –
Sideantal: 340
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 28.3.2011
Læst på: Dansk

Jack er fem år og glæder sig til sin fødselsdag. Han bor med Mor i Rum. Rum har en låst dør, et ovenlysvindue og er 11 kvadratmeter stort. Jack elsker at se fjernsyn, og han elsker tegneseriefigurerne, som er hans venner, men han ved, at intet af det, han ser på skærmen, er virkeligt. Virkeligt er kun ham selv, Mor og alle tingene i Rum. Indtil den dag Mor fortæller ham, at der er en verden udenfor.

Rum er fortalt med Jacks stemme og er en fortælling om en mor og hendes søn og deres kærlighed til hinanden. En kærlighed, der lader dem overleve det utænkelige.

Jeg havde  store forventninger til denne bog, og håbede virkelig på at blive blæst bagover. Det blev jeg dog desværre på ingen måder. Faktisk kedede bogen mig en hel del, og jeg kom aldrig rigtig ordentlig ind i den.

Det startede ud med, at jeg virkelig ikke kunne udholde skrivestilen. Den irriterede mig virkelig meget, og jeg blev ret distraheret af den. Altså jeg synes, det var fedt, at historien blev fortalt gennem Jacks øjne, men selve den måde tingene blev beskrevet på, kunne jeg bare ikke holde ud. Og faktisk må jeg indrømme, at jeg allerede efter få sider overvejede, om jeg overhovedet skulle læse bogen færdig, når jeg var så træt af skrivestilen; jeg blev dog ved med at læse.

Bogens historie er virkelig forfærdelig og grusom på alle måder, og jeg ønsker for ingen, at de må gennemleve det samme som Jack og hans mor. Desværre fangede den mig aldrig rigtig, hvilket jeg er virkelig ked af, da jeg sagtens kunne se, hvorfor den har fået så meget ros. Historien er nemlig virkelig indragende, og en fantastisk fortælling om en mors kamp for at give hendes søn den bedst mulige opvækst, også selvom den på ingen måder er, som hun ville have ønsket. Desværre kunne jeg bare ikke rigtig holde af den.

Bogens personer er rigtig godt beskrevet, og jeg elsker at vi lærer dem godt at kende, på trods af vi nogle gange får oplysningerne lidt i bidder, fordi det er sådan, Jack selv får dem. Desværre følte jeg bare ikke rigtig for dem alligevel, hvilket også var med til at gøre læsningen lidt kedelig for mig. For selvom det lyder virkelig hårdt, og jeg ville ønske, jeg havde haft det på en anden måde, så var jeg faktisk lidt ligeglad med, hvad der ville komme til at ske med dem. De kom bare aldrig rigtig ind under huden på mig.

Alt i alt synes jeg altså mest af alt, det var en virkelig kedelig og ret træls læseoplevelse. Og faktisk ville jeg lidt have ønsket, at jeg ikke havde læst bogen, og dermed stadig kun havde mine forventninger. Jeg ville jo virkelig gerne elske den.. Og på trods af min mening om bogen, så vil jeg alligevel gerne anbefale den til de folk, som overvejer at læse den; for det er et vigtigt emne, og det bliver håndteret godt – bogen var desværre bare ikke rigtig min kop te.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5

 

“Server” af Peter Griffin

| Simone Hagemann

ServerTitel: “Server”
Forfatter(e): Peter Griffin
Serie: –
Sideantal: 222
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 23.3.2012
Læst på: Dansk

De ledte efter sandheden, de fandt den største løgn.

Året er 2030, og verden er ikke, som den var før krigen. Internettet er forsvundet, computere og mobiler er væk, og folk hører deres musik på kassettebånd.

I seks år har Philips far ledt efter en hemmelig serverpark, hvor al viden fra den gamle verden ligger gemt. Men netop da han afslører, at han har fundet serverne, bliver han ramt af en blodprop, og Philip ved med det samme, at det ikke er tilfældigt.

Sammen med sin kæreste Amy starter Philip nu en hæsblæsende jagt for at finde frem til de skjulte servere, men nogen er lige i hælene på dem. Serverne gemmer nemlig på en hemmelighed, der er langt større, end Philip nogensinde kunne forestille sig.

Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til bogen, udover at historien lød spændende. Det var den dog ikke rigtig.

Historien havde potentialet til at være virkelig god og spændende, men det synes jeg ikke, den var. Faktisk kedede den mig mest af alt bare, og jeg overvejede flere gange, om jeg overhovedet gad at læse den færdig.

Jeg synes, tempoet i starten gik alt for langsomt, og jeg manglede virkelig at få noget konkret information. Det blev lidt bedre ca. midtvejs, men slet ikke nok til, den kunne holde min koncentration.

Personerne virkede meget overfladiske – man kom ikke rigig ind under huden på dem. Jeg var derfor også ret ligeglad med, hvad der ville ske med dem. Hvilket også var med til at kede mig endnu mere – for så var der jo i princippet ikke nogen grund til at læse videre.

Bogens sprog var sådan set fint nok, og bogen var dejlig letlæselig. Desuden synes jeg trods alt, historien blev bygget fint nok op, og havde en okay afslutning. Den var bare slet ikke mig.

Bedømmelses hjerter - 1 ud af 5


“Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky

| Simone Hagemann

Forbandede yngelTitel: “Forbandede yngel”
Forfatter(e): Anne-Cathrine Riebnitzsky
Serie: –
Sideantal: 329
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 5.9.2013
Læst på: Dansk

I et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår. En historie om at gå i krig, at springe ud fra fly, rejse langt væk og alligevel være fanget. Men det er også historien om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve.Forbandede yngel er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og måske få en chance for at finde kærligheden.

Jeg må indrømme, at jeg ikke havde nogen idé om, hvad denne bog egentlig handlede om, før jeg gik i gang med læsningen af den. Den har fået virkelig meget ros, og har vundet De Gyldne Laurbær, og det var vidst egentlig nok til at gøre mig hooked. Lige så snart jeg fik den ind af døren, begyndte jeg i hvert fald læsningen af den, og jeg stoppede først, da den sidste side var vendt.

Selvom eller måske netop fordi jeg ikke vidste, hvad den rent faktisk handlede om, havde jeg en forventning om, bogen var en form for krigshistorie, og at jeg nok ville synes, det var okay læsning; hverken mere eller mindre. Men der tog jeg godt nok fejl – både mht. indholdet og min mening om den.

For at gøre det klart nogenlunde fra start, så var jeg virkelig vild med den! Den var ikke rigtig, som jeg havde forventet, og specielt var indholdet slet ikke, som jeg havde regnet med, men det gjorde absolut ikke noget. Jeg fik nemlig i stedet en virkelig fantastisk bog indeholdende en rimelig barsk historie, som jeg ikke kunne lægge fra mig igen; hverken fysisk eller psykisk.

Igennem læsningen af bogen tænkte jeg rigtig meget over, at der jo rent faktisk er folk, der oplever sådan en barndom, som der bliver fortalt om i bogen. Først senere har jeg fundet ud af, at bogen løst er baseret på Riebnitzskys egne oplevelser. Hvilket virkelig er forfærdeligt, men samtidig gav mig endnu mere respekt for bogen og forfatteren. I mine øjne er det i hvert fald med til at gøre bogen og historien endnu mere imponerende.

Bogen havde desuden et virkelig fint sprog, som man virkelig kunne mærke, der var gjort noget ud af. I starten kludrede det lidt for mig, og min læsning gik virkelig langsomt, men jo længere ind i bogen jeg kom, jo lettere flød sproget for mig, og jo mere kom jeg til at elske det. Det var simpelthen bare perfekt.

Det, eneste der trækker bogen lidt ned for mig, er, at dens opstilling. Bogen er inddelt i kapitler, men da man springer frem og tilbage i tiden i kapitlerne, kunne jeg godt have brugt en lidt klarere inddeling. Visse tidspunkter var jeg nemlig i tvivl om, hvilken tid vi befandt os i, og det forvirrede mig en smule, og trak desværre læseoplevelsen en smule ned for mig.

 

“Shadow Army” af Thomas Rathsack

| Simone Hagemann

Shadow ArmyTitel: “Shadow Army”
Forfatter(e): Thomas Rathsack
Serie: Michael Plessner – serien #1
Sideantal: 233
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 19.9.2011
Læst på: Dansk

Al Qaida’s eliteenhed, Shadow Army, med Mohammed Jamal Azzam i spidsen angriber den danske ambassade i Islamabad og dræber 11 mennesker.

Tre patruljer fra jægerkorpset indsættes i Task Force Black, og forsøger at få ramt på Mohammed Jamal Azzam, men Al Qaida viser sig stærkere end antaget.

Jeg har haft denne bog stående siden dens udgivelse, og har glædet mig til at læse den. Alligevel har jeg af en eller anden grund ikke fået det gjort før nu, og det forstår jeg virkelig ikke. Den var jo virkelig god!

Det var egentlig ikke fordi, jeg syntes, historien var vildt god. Men bogen fungerede bare, og fik mig lidt til at glemme selve plottet, og bare leve mig ind i den. Det var jo nærmest som om, jeg selv var i kriszonen, og kæmpede sammen med patruljen.

Bogen fastholde mig fra start, da tempoet var højt hele vejen igennem. Selvom tempoet var højt hele vejen igennem, så udviklede spændingen sig dog, og bogen blev bare mere og mere spændende, jo længere jeg kom ind i det. Og til sidst fløj jeg virkelig gennem siderne, fordi jeg bare måtte vide, hvad der ville ske Plessner.

Jeg elskede bogens karakterer. Man kan tydeligt mærke patruljens sammenhold, og at de er vant til at arbejde sammen i forskellige situationer. Desuden, synes jeg, man lærte dem ret godt at kende, og kom til at holde af dem.

Bogens sprog var sådan set også fint. Der var dog noget, der irriterede mig lidt. For det første, var der en del ‘ukendte’ ord (oftest militær sprog), som stod i kursiv, og som for det meste ikke rigtig blev forklaret. Ved nogle af ordene kan jeg godt se, det ville være mærkeligt at komme med en forklaring, men med andre sad jeg og følte, at jeg lidt manglede noget forståelse. Desuden var det bare virkelig irriterende, at de stod i kursiv, da det bare gjorde mig mere opmærksom på dem.

Alt i alt var det dog en virkelig god læseoplevelse, og jeg glæder mig meget til at læse den næste i serien.