“Delirium” af Lauren Oliver

DeliriumTitel: “Delirium”
Forfatter(e): Lauren Oliver
Serie: Delirium #1
Sideantal: 361
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 10.10.2012
Læst på: Dansk

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.

Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske: Lena forelsker sig.

Jeg har villet læse Delirium lige siden, jeg hørte om den første gang, før den blev udgivet på dansk. Det var også min mening, jeg ville have læst den, lige så snart jeg kunne få fingre i den. Men så fik jeg lige pludselig travlt med en masse andet, og den røg lidt i baggrunden. Jeg læste dog stadig alle de anmeldelser, der dukkede op af den, og jo flere anmeldelser jeg læste, jo længere tid blev den udskudt. Folk har nemlig meget blandede meninger om den, og jeg var derfor virkelig bange for at blive skuffet af den. Skuffet blev jeg bestemt ikke. Faktisk var jeg helt overrasket over, hvor begejstret jeg endte med at være for den.

Bogen starter ret stille ud, og der sker faktisk ikke noget decideret aktion før et godt stykke inde i den. Jeg synes dog, det var rigtig godt, da jeg følte, jeg nåede at lære Lena at kende, før jeg skulle danne en ordentlig mening om hende. Desuden synes jeg, det var rigtig godt, man stille og roligt lærte byen og historien at kende.

Jeg synes bogen er rigtig godt udtænkt. Det er i hvert fald et ret spændende emne at tage op. For hvem ville egentlig leve uden kærlighed? Jeg ville i hvert fald ikke. Af den grund kunne jeg virkelig også sætte mig i Lenas sted. For tænk hvis det var mig, der blev forelsket, og dermed ramt af sygdommen. Men samtidig egentlig godt kunne lide denne sygdom.

Personerne i bogen er jeg også virkelig vild med. Jeg synes, Lena er rigtig godt beskrevet, og jeg føler virkelig, jeg kommer helt ind under huden på hende. Alex blev jeg bare helt vildt forelsket i. Han virker simpelthen så sød, og ret så perfekt. Jeg heppede i hvert fald virkelig meget på ham og Lena.

Bogen var ikke helt vildt spændende, men jeg synes virkelig, den var skrevet rigtig godt, og den fangede mig virkelig meget alligevel. Sproget og personerne fastholdte mig virkelig bare.

Selvom bogen generelt ikke var verdens mest spændende, så var slutningen det virkelig. Selvom jeg havde en rimelig god idé om, hvad der ville ske, da jeg havde læst bagsideteksten på den næste i trilogien (hvilket ikke kan anbefales!), så synes jeg alligevel den overraskede.

Slutningen gjorde desuden således, at jeg med det samme begyndte på næste bog. Jeg måtte jo virkelig bare have mere.

 

“Gemmeleg” af Sara Shepard

Lying Game 4 - GemmelegTitel: ”Gemmeleg”
Forfatter(e): Sara Shepard
Serie: The Lying Game #4
Sideantal: 262
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 12.10.2012
Læst på: Dansk

Emma vil opklare, hvem der myrdede hendes tvillingesøster, Sutton. Derfor har hun overtaget Suttons identitet.

Alle Suttons veninder har et alibi for den aften, Sutton blev myrdet, men hvad med Suttons nærmeste familie? Hendes adoptivsøster, Laurel, hader Sutton, fordi hun fik den fyr, Laurel allerhelst ville have haft.

Indtil nu er det lykkedes for Emma ikke at blive afsløret af familien, men så får de besøg af Suttons farmor, der ikke er nem at narre.

Kan Emma fortsat lyve for familien, eller har de måske i virkeligheden hele tiden vidst, hvem hun var?

Jeg har overordnet været rigtig glad for Lying Game serien, men jeg må indrømme, at jeg har haft det lidt svært med denne. Jeg har i hvert fald haft rigtig svært ved at få startet på den. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har åbnet den, læst de første par kapitler, og lagt den væk igen. Jeg synes nemlig, starten på den er virkelig langtrukken, og så kedede den mig virkelig meget.

Selvom bogens start kedede mig, blev bogen dog mere og mere spændende for hvert kapitel, og jeg sad fra ca. midtvejs og havde virkelig svært ved at lægge den fra mig. Jeg synes nemlig, den sørgede for at hægte mig fast og ikke lade mig give slip igen, før bogen var slut.

Jeg elsker opsætningen af bogen. Den har dejligt korte kapitler, som jeg virkelig elsker, og så er den skrevet i et let sprog. Til tider kan sproget dog godt virkede en anelse for let, men på de tidspunkter, mindede jeg bare mig selv om, at den er skrevet til en lidt yngre aldersgruppe.

Serien holder mig stadig fast, og jeg håber virkelig, at den næste bog i serien snart bliver oversat, og at der heller ikke går alt for lang tid med den sidste. Jeg bliver nemlig virkelig nødt til at vide, hvad der nu kommer til at ske, og så glæder jeg mig til at få en slutning på serien. For selvom jeg har været virkelig glad for den, så synes jeg desværre også, den efterhånden er blevet trukket lidt for langt ud.

 

“I al evighed” af Rachel Ward

Døden i dine øjne 3 - i al evighedTitel: ”I al evighed”
Forfatter(e): Rachel Ward
Serie: Numbers #3
Sideantal: 275
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 9.10.2012
Læst på: Dansk

ENDEN ER NÆR …

Det er to år efter den store katastrofe. Adam, Sarah og lille Mia er på flugt gennem landet, men noget truer med at rive dem fra hinanden. Under katastrofen har Mia uforklarligt fået udskudt sin egen død. Tallene i hendes øjne er skiftet ud. Den kraft vil andre gerne have fat i, for tænk, hvis man kunne leve for evigt.

Jeg har haft lidt forskellige meninger om denne trilogi. Den første bog Døden i dine øjne kunne jeg egentlig godt lide, men jeg synes overhovedet ikke, den levede op til bagsideteksten, og de forventninger jeg havde til den. Den anden bog Arven var jeg dog ret vild med, da den levede ret godt op til mine forventninger. Men pga. mine lidt forskellige meninger, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente af denne bog, hvilket nok egentlig var meget godt.

Jeg kedede mig nemlig en del i starten. Jeg synes, bogen havde lidt svært ved ordentligt at komme igang. Desuden havde jeg lidt svært ved at huske, hvordan den sidste bog sluttede, hvilket jeg også tror, var med til at gøre starten lidt kedelig for mig. Jeg synes dog alligevel, den ret hurtigt blev mere spændende, og tempoet blev sat en hel del op, hvilket jeg synes fungerede noget bedre.

I det hele taget synes jeg virkelig, at historien var spændende. Jeg var i hvert fald ret vild med selve plottet i den, og jeg synes, den var ret svær at lægge fra mig igen, da jeg først var kommet forbi starten.

Endnu engang er jeg virkelig glad for de korte kapitler. Jeg synes bare, det får en historie til at flyde bedre. Desuden var jeg igen vild med, man så tingene fra både Adam og Sarahs synsvinkel, da jeg synes, det lagde lidt ekstra til historien.

Alt i alt synes jeg virkelig, det er en fantastisk afslutning på trilogien. Jeg ville i hvert fald ikke have ønsket den anderledes.

 

“De ubudne” af Liz Jensen

De ubudneTitel: ”De ubudne”
Forfatter(e): Liz Jensen
Serie: –
Sideantal: 253
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 4.3.2013
Læst på: Dansk

En syvårig pige sætter en strømpistol mod sin bedstemors hals og trykker af. En ulykkelig isoleret hændelse, siger eksperterne. Eksperterne tager fejl. Over hele verden bliver familier myrdet af deres børn. Uden grund. Uden varsel. Nærmest som en epidemi.

Samtidig har Hesketh Lock en helt anden gåde at løse. Han er problemknuseren, der bliver tilkaldt, når internationale firmaer står over for interne skandaler. Hans aktuelle sag sender ham til Taiwan. Her opdager Hesketh til sin rædsel, at der kan være en sammenhæng mellem industrispionage og børns pludselige og voldsomme angreb mod voksne.

DE UBUDNE er et mareridt, der er umuligt at slippe. En magtfuld og psykologisk triller.

Jeg synes virkelig, bagsideteksten lagde op til en rigtig spændende thriller. Jeg blev dog slemt skuffet. Faktisk blev jeg så skuffet, at jeg på et tidspunkt virkelig overvejede ikke at læse bogen færdig. Jeg troede nemlig, der ville være mest fokus på børnene, men der gik ret lang tid inden, man rigtig hørte noget om dem. Altså udover små kommentarer om dem.

Jeg kedede mig gennem det meste af bogen, og måtte som sagt virkelig kæmpe for at læse den færdig. Jeg synes dog, starten var den værste del. Midten var nogenlunde spændende, da jeg var kommet mig lidt over skuffelsen. Slutningen, synes jeg mest af alt også, var ret kedelig. Den var på ingen måde overraskende, og jeg synes egentlig mest bare, det virkede som en let måde at slutte bogen på.

Jeg synes virkelig, bogen og selve plottet havde potentiale til at være virkelig spændende og uhyggeligt. Jeg synes bare aldrig rigtig, jeg oplevede nogen af delene. Hvilket er virkelig synd, nu når bagsideteksten lyder så spændende.

Bogen bestod af meget lange kapitler, hvilket, jeg nærmest synes, trak det hele endnu længere ud. Samtidig var jeg virkelig heller ikke særlig vild med sproget. Jeg synes, det virkede lidt som om, der blev prøvet for hårdt. Hvilket bare kom til at irritere mig.

Jeg vil ikke rigtig anbefale den, da det er lidt svært, når jeg har den mening om den. Det kan dog være, den vil synes lidt mere spændende, når man har læst min anmeldelse først.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5