Titel: ”Stalkeren”
Forfatter(e): Chris Carter
Serie: Robert Hunter #3
Sideantal: 381
Forlag: Jentas
Udgivet: 16.3.2012
Læst på: Dansk
Liget af en ung, uidentificeret kvinde findes i en nedlagt slagterforretning, og dødsårsagen er uvis. Hendes krop synes urørt, men hendes læber er omhyggeligt syet sammen. Under obduktionen bliver situationens alvor og rædsel for alvor klar, og kriminalassistent Hunter fra Los Angeles politis specialenhed tilkaldes for at overtage efterforskningen. Da Hunter finder ud af, at denne har forbindelse med en sag om en anden forsvundet person, som efterforskes af den knivskarpe Whitney Meyers, får Hunter mistanke om, at der er tale om en langt større sag, og at morderen holder adskillige kvinder som gidsler.
Snart indleder Hunter jagten på en særdeles uhyggelig morder – en morder med en forkvaklet besættelse og for hvem kærlighed er blevet til had.
Jeg var totalt opslugt af denne bog fra start til slut, præcis som jeg også var da jeg læste de to første bøger i serien: Krucifiks morderen og Bødlen. Jeg elsker simpelthen den måde Chris Carter skriver på! Han beskriver for det meste alt ned til mindste detalje, så det nærmest føles som om man selv er der. Selv en ting som lugte, sørger han for at beskrive så godt, at man nærmest selv kan lugte det. Desuden er hans bøger virkelig altid spændende lige fra første side af, og fortsætter sådan igennem hele bogen. Stalkeren er inddelt i en masse små kapitler, hvilket gør den virkelig nem at læse. Kapitlerne er ofte kun på 3-4 sider, og det er derfor let, lige hurtigt at læse et kapitel – specielt hvis man er på farten.
Jeg synes ofte, at jeg er ret hurtig til at gætte morderene i krimier, men i denne bog havde jeg virkelig svært ved det. Jeg havde faktisk heller ikke nogle teorier om, hvem det rent faktisk kunne være, før meget langt inde i bogen. Jeg synes det var rigtig godt, at jeg havde så svært ved at gætte det – det gjorde mig nemlig bare endnu mere nysgerrig efter, at vide hvem det var.
Jeg vil sige at det er en god idé, at læse de to første bøger i serien, før man læser denne. Dette skyldes at der nogle steder bliver refereret til noget af det, der sker i de andre bøger. Hvis man dog er lidt ligeglad med referencerne (og afsløringen af noget af handlingen i de andre bøger), så synes jeg godt, at man kan læse denne bog selvstændigt. Jeg vil dog uanset hvad, anbefale alle at læse de to første bøger – jeg tror i hvert fald ikke, det er noget, man vil fortryde!