Workshop hos Høst & Søn

2. juni 20152. juni 2015 | Simone Hagemann

Fotocredit: Rikke fra Flyv med mig.

I går var jeg sammen med et lille udvalg af andre bogbloggere- og vloggere inviteret til en spændende workshop om ungdomslitteratur og online læsefællesskaber hos Høst & Søn. En workshop som var virkelig skøn, og som jeg nød meget at deltage i. Selvom DSB fuckede godt og grundigt op, så var det altså alligevel hele turen fra Svendborg til København værd. Især fordi jeg tog turen sammen med søde Rikke. Desuden er jeg så glad for, at jeg for det første var inviteret, og at jeg også havde muligheden for at deltage.

Workshoppen handlede i stor grad om Rosinante & Co’s nye tiltag kaldet Bog-vlog. En side der samler en masse boglige vlogs fra danske vloggere (du kan også blive en del af det!), der taler om alt lige fra deres læseoplevelser til udfordringer som Bookish Would You Rather. Selvom Rosinante & Co. står bag, så er det dog ikke kun deres bøger, der er i fokus. Bøger fra alle forlag er tilladte – det vigtigste er, at selve læseoplevelsen, og bøger man vil dele med andre er i fokus.

Workshoppen handlede altså meget om, hvordan Rosinante & Co. kunne få udbredt kendskabet til Bog-vlog, og hvordan de kunne optimere siden. Desuden handlede workshoppen også om, hvordan forlag i det hele taget fungerer, og hvilke former for online platforme, vi benytter os af i forbindelse med læsning og bøger. Der blev dog også snakket en hel del om Høst & Søns facebookside (find den her) – og om hvilket indhold vi unge gerne vil se på denne.

Det hele blev krydret med lækker mad, godt selskab og masser af skønne bøger. Vi fik nemlig to bøger med hjem, som Høst & Søn havde udvalgt, og så fik vi lov til at vælge én bog fra deres skønne bogreoler fyldt med masser af fantastiske bøger. Noget jeg godt kan afsløre var helt ekstremt svært! Der var jo så meget godt at vælge imellem. Hvilke bøger jeg fik med hjem, må I vente med at se, til det næste “Nyt i reolen”-indlæg kommer eller smutte over på Instagram, hvor jeg allerede viser dem frem.

Benytter I jer af Bog-vlog – enten selv som vlogger eller ‘bare’ som seer (som jeg selv).

“fredag lørdag søndag” af Christine Lind Ditlevsen

31. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “fredag lørdag søndag” / Forfatter(e): Christine Lind Ditlevsen / Serie: – / Sideantal: 142 / Forlag: Høst & Søn / Udgivet: 8.5.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Bevæbnet med sin smartphone sejler Kat ud af ugen og ind i weekendens høje bølgegang. Men byen er et hav, og under overfladen gemmer sig en alvor, der i brudstykker viser en anden side af Kats virkelighed, #udenfilter.

fredag lørdag søndag fortæller en evigt aktuel historie om et ungt menneskes rodløse færd ud i storbyen og livet. Men samtidig afspejler romanens autentiske sprog og tone en tidstypisk lige-nu-og-her-virkelighed, hvor livet opleves gennem de sociale medier.

Jeg kendte ikke så meget til denne bog, da den kom med posten. Jeg blev dog tiltrukket af dens fine cover, og det lille uddrag bag på den, som fik bogen til at lyde som en meget realistisk ungdomsroman. Selvom bogen nok var realistisk på mange punkter, så var den dog overordnet meget mere rodet og forvirrende.

Bogen er skrevet meget som brudstykker af én enkelt weekend i Kats liv, med små flashbacks til andre ting, der er sket i hendes liv. Og lidt om hvad der skete efter weekenden. Idet bogen var forholdsvis kort, var der ikke særlig meget plads til at skrive om weekendens tre dage, og selvom man fik en nogenlunde idé om, hvad der skete Kat i de dage, så forvirrede det meget mere, end det gavnede. Bogens tempo blev simpelthen for hurtigt, og jeg følte ikke rigtig, jeg kunne følge med i handlingen. Den hoppede nemlig rigtig meget.

Desuden er bogen fyldt med smarte ”ungdoms”-bemærkninger. Jeg tror i hvert fald, det er det, meget af sproget skal fremstå som. For mig bidrog det dog bare til endnu mere forvirring, fordi der faktisk var en del udtryk, som jeg slet ikke forstod. Måske er jeg bare for gammel, men med mine 20 år, synes jeg altså, at jeg burde havde forstået flere af udtrykkene. Desuden ødelagde de mange udtryk min læserytme, da jeg blev nødt til at sidde og overveje, hvad tingene kunne betyde, når jeg stødte på et af de udtryk, jeg ikke forstod.

Jeg lærte desuden aldrig rigtig Kat at kende. Hun virkede meget overfladisk for mig, og jeg havde desuden ret svært ved at relatere til hende. Hvilket nok også hang sammen med, at jeg aldrig som sådan fandt ud af, hvem hun var som person. Derfor havde jeg også svært ved ikke bare at være ligeglad med hende. For mig virkede hun ligepræcis det, som hun er; hun virkede fiktiv. Hvilket godt kan fungerer, men det gjorde det bare ikke for mig i denne bog.

Jeg hadede ikke bogen, men den sagde mig heller ikke noget. Det var en meget ligegyldig læseoplevelse for mig, og selvom det kun er et par dage siden, jeg læste den, så er den allerede meget udvisket i min hukommelse. Det er derfor heller ikke en bog, jeg nogensinde kommer til at genlæse; det gider jeg ganske enkelt ikke bruge min tid på. Jeg vil derfor heller ikke anbefale den til nogen. Ja, der er helt sikkert nogen, som vil sætte stor pris på den, men efter min mening er der bare så mange andre bøger, som fortæller om teenagelivet på en meget bedre måde, end denne gør. Og disse vil jeg hellere have, at folk bruger deres læsetid på.

“Gåden om Alaska” af John Green

15. maj 201527. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Gåden om Alaska”
Forfatter(e): John Green
Serie: –
Sideantal: 256
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 13.6.2014
Læst på: Dansk

FØR levede Miles et trygt liv uden begivenheder SÅ møder han den fantastiske, sjove, sexede, gådefulde, selvdestruktive og screwed up Alaska Young, og ALT forandres for Miles.

HEREFTER bliver ingenting nogensinde det samme igen.

Jeg har set rigtig meget negativ omtale om Gåden om Alaska, men bogen har alligevel samtidig også fået rigtig gode anmeldelser; det er endda fleres yndlingsbog af John Green. Jeg vidste derfor ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente mig af den. Derfor har jeg også udskudt min læsning af den længe, men da det var den eneste Green bog, jeg manglede at læse, så blev det altså dens tur.

Bogens historie er en blanding af flere forskellige ting og dele. Bogen er inddelt i ’Før’ og ’Efter’, men med før som en form for nedtælling til noget ukendt, der sker. Vi ved altså fra start ikke, hvad ’Efter’ kommer til at handle om, og det kunne jeg virkelig godt lide. Det gav en helt bestemt form for spænding til bogen, som hele tiden gjorde mig meget nysgerrig efter at læse videre.

Jeg vil ikke afslører, hvad der sker i bogen, men jeg vil sige, at jeg ikke rigtig så det komme før meget få kapitler før. Bogen tog en helt anden retning, end den jeg havde forventet, og jeg elskede den for det. Det gav i hvert fald også et helt andet aspekt til bogen, som virkelig klædte både historien og personerne.

Miles var en virkelig skøn hovedperson. Jeg elskede virkelig at følge ham, og nød at være vidne til den kæmpe udvikling han undergår i løbet af bogen. Den Miles bogen starter med er i hvert fald på mange måder overhovedet ikke den Miles bogen slutter med – og det kunne jeg virkelig godt lide. Derudover kunne jeg virkelig også godt lide bogens bipersoner, hvoraf jeg kom til at holde af flere af dem, som var de mine egne venner.

Bogen er skrevet i et ret humoristisk sprog, hvilket er typisk John Green, og hvilket jeg virkelig elsker. Desuden er den må mange måder rigtig hyggelig, selvom den også er ret hjerteskærende. Den ramte mig dog aldrig så hårdt, som jeg havde håbet og forventet.

Alt i alt var det dog alligevel en virkelig skøn bog, som jeg nød at læse hele vejen igennem. Nu sidder jeg bare tilbage med en følelser af tomhed over, at jeg ikke har flere Green bøger til gode. Jeg glæder mig så meget til, han udgiver noget mere.

“Endnu en Katherine” af John Green

8. maj 201527. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Endnu en Katherine”
Forfatter(e): John Green
Serie: –
Sideantal: 283
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 30.4.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mød Colin Singleton. Forhenværende vidunderbarn. Forhenværende fuld af potentiale. Nuværende fuld af lort. En anagramelskende nørd på mission for at bevise sin teori om, at menneskeheden kan opdeles i præcis to slags individer: Droppere og Droppede.

Lige pludselig var han hverken nogens kæreste eller nogens geni. Og det – for nu at bruge et komplekst begreb, som man vil forvente det af et vidunderbarn – stank virkelig.

Når det handler om piger (og det gør det tit for Colin Singleton), har alle hver deres type: Colins er ikke fysisk, men sproglig. Han kan godt lide Katheriner. Men nu er han blevet droppet. Af en pige ved navn Katherine. For nittende gang. Colin Singleton har et meget indviklet problem med en meget enkel løsning…

Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog, da jeg har elsket stort set alt andet, som jeg har læst af Green so far. Hvilket vil sige alle hans bøger på nær Gåden om Alaska, jeg stadig har til gode. Jeg håber derfor også meget på, at jeg ville komme til at elske denne bog. Især fordi den skulle være ret nørdet, hvilket jeg på mange punkter selv er. Desværre kom jeg bare aldrig rigtig til at elske den.

Bogens historie var rigtig god – ingen tvivl om det. Jeg elskede at følge Colin og Hassans eventyr og udvikling, og jeg elskede at læse om Gutshot, som virkelig sendte mig på en skøn rejse til en helt typisk by langt ude på landet i syden af USA. Jeg elskede desuden, hvor mange personer man mødte i byen og hele budskabet omkring disse.

“Bøger er de ultimative Droppede: Læg dem fra dig, og de venter på dig til evig tid; giv dem opmærksomhed, og de gengælder altid din kærlighed.”

Der hvor filmen lidt knækkede for mig var, at jeg nogle gange følte jeg sad og læste i en matematikbog. Og selvom jeg egentlig er ret glad for matematik, så blev det simpelthen for meget for mig. Efter min mening fik det nemlig bogen til at føles alt for tung, selvom historien i sig selv egentlig lagde op til en ret ’let’ og hyggelig bog. Altså jeg kunne som udgangspunkt godt lide de matematiske ting i bogen, og synes det gav et rigtig godt element til historien, men for at jeg skulle have kunne elske bogen, så skulle det nok have været forkortet ned med ca. 50%.

Bogen indeholder desuden en del fodnoter, hvilket egentlig fungerede rigtig godt for historien. Når det er sagt, så var jeg dog personligt ikke helt så vild med dem, da jeg lidt følte, de ødelagde flowet i bogen, hvilket ellers var ret godt. I det hele taget var sproget ret passende for bogen, og selvom jeg ikke markerede vildt mange gode citater, så markerede jeg et par stykker, som jeg virkelig elskede.

“(..) for han kunne lide den proces, det er at læse, magien ved at forvandle krusedullerne på papiret til ord inde i hovedet.”

Bogens personer var desuden virkelig skønne, og nok det der var med til at gøre, at jeg trods alt var rimelig begejstret for bogen. Colin er den perfekte nørd, og jeg elskede simpelthen at følge med i hans tanker – selvom de til tider var en anelse svære at forstå. Efter min mening var han desuden rigtig let at holde af og med, og jeg ville faktisk ønske, jeg kendte ham i virkeligheden. Han virker i hvert fald som en rigtig god ven.

Alt i alt var det på ingen måder min yndlingsbog af John Green, men det var uden tvivl en læseværdig bog, som jeg er meget glad for at have stiftet bekendtskab med.

“Game” af Barry Lyga

18. januar 201527. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Game”
Forfatter(e): Barry Lyga
Serie: Jasper Dent #2
Sideantal: 456
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 7.11.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Tre deltagere, to hold.

Fire deltagere, tre hold.

Fem deltagere, tre hold.

Fem deltagere, fire hold.

Det er flere måneder siden, at Jazz hjalp politiet i Lobo’s Nod med at fange den seriemorder, som blev kaldt Kopisten. Jazz’ far Billy Dent, stak af fra fængslet, og Jazz kom til at hjælpe ham uden at vide det. Han føler sig stadig tynget af skyldfølelse, da en politimand fra New York pludselig banker på hans dør. Han har brug for hjælp med at opklare den række nye mord. Morderen Hat-Dog har skabt panik i storbyen, og politiet aner ikke deres levende råd. Jazz har allerede løst en større mordsag, men omkostningerne har været høje. Uskyldige mennesker har mistet livet. Vil sagen om Hat-Dog bare betyde, at han bliver fanget i endnu en morderes dræbende spil?

Desuden venter Billy et eller andet sted derude, lurer og venter…

Jeg var ikke helt så begejstret for den første bog i serien, og havde derfor heller ikke alt for høje forventninger til denne. Jeg glædede mig dog til at se, hvordan historien ville udvikle sig, og samtidig kunne jeg med første bogs slutning på ingen måder lade være med også at læse denne.

Denne bog var dog slet ikke som den første, og jeg kunne uden tvivl godt have haft rigtig høje forventninger til den, da de helt sikkert ville være blevet opfyldt. Bogen var helt ekstremt spændende fra side et, og jeg havde meget svært ved at lægge bogen fra mig, da jeg først kom igang med at læse den. Jeg blev nemlig hele tiden nødt til lige at vide, hvad der nu skete. Desuden følte jeg på intet tidspunkt, at det var en ungdomsbog, som jeg sad og læste, hvilket gjorde mig endnu mere begejstret for bogen. Det var nemlig noget af dette, som fik mig til ikke at holde helt så meget af den første bog.

Bogens historie var virkelig god, og jeg sad med en følelse af, at plottet var virkelig godt udtænkt. Der var nogle lidt forudsigelige ting, men der var også rigtig mange gange, hvor jeg blev overrasket, og hvor jeg sad med tanken om, at det havde jeg på ingen måder set komme. Desuden var det som om, at historien var med til at samle knuden fra den første, og gøre således at det bliver lettere at samle alle trådene og binde knuden i den sidste bog.

Jeg følte desuden, jeg kom lidt tættere på bogens personer i denne bog, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Alle tre hovedpersoner laver nogle lidt dumme ting, hvor jeg sad og overvejede, at de måske skulle havde tænkt sig om en ekstra gang. Men samtidig passede det også ret godt ind, da de jo er teenagere, og ikke politibetjente der har styr på alle regler, og som ved præcis hvordan man bør opføre sig i forskellige situationer.

Alt i alt var det virkelig en fornøjelse at læse denne bog, også selvom den sluttede et meget ondt sted, og efterlod mig med en kæmpe trang til at læse den næste bog med det samme!