“Gnist” af Maya Banks

GnistTitel: ”Gnist”
Forfatter(e): Maya Banks
Serie: Breathless #1
Sideantal: 382
Forlag: Pretty Ink
Udgivet: 29.4.2013
Læst på: Dansk

Gabe, Jace og Ash er tre af landets rigeste og mest magtfulde mænd. De er vant til at få alt, hvad de vil have. Alt. For Gabes vedkommende er det at virkeliggøre en bestemt fantasi med en kvinde, der tidligere var forbuden frugt. Nu er hun moden…

Da Gabe Hamilton ser Mia Crestwell træde ind i festsalen til åbningen af hans nye hotel, ved han, at han vil havne i helvede for det, han har i tankerne. For Mia er hans bedste vens lillesøster. Men hun er ikke længere så lille. Og Gabe har ventet i lang tid på at følge sin længsel.

Gabe har været hovedperson i Mias fantasier, siden hun var teenager. Ja, Gabe er 14 år ældre end hende – og hvad så? Mia ved godt, at han er langt over hendes niveau, men hendes længsel efter ham er bare blevet stærkere med tiden. Nu er hun voksen, og der er ikke længere noget, der holder hendes fra at reagere på sit inderste begær.

Da Gabe trækker hende ind i sin dunkle verden, indser hun, at der er meget, hun ikke vidste om ham. Deres forhold bliver intenst og besættende. Men da deres hemmelige erotiske rejse udvikler sig til noget langt dybere, risikere de en afsløring af deres affære – og et forræderi, der går langt tættere på, end nogen af dem havde forudset.

Selvom jeg var ret vild med S.E.C.R.E.T af L. Marie Adeline, som var min første bog i genren, så var jeg ret skeptisk over for denne. Den har fået en hel del ros, men samtidig har den også fået en hel del kritik. Det har dog hele tiden været en af de bøger/serier i genren, som jeg har haft mest lyst til at læse. Og skeptisk havde jeg slet ikke haft grund til at være, jeg var nemlig virkelig vild med den.

Jeg synes, der var rigtig meget historie i bogen, hvilket jeg egentlig havde en forventning om, der ikke ville være. Det var jeg dog virkelig positivt overrasket over. Specielt fordi jeg var ret vild med selve historien. Selvom det ikke er en helt typisk kærlighedshistorie, så synes jeg alligevel, da var rigtig mange elementer af det i, men uden at jeg synes, det blev for meget.

Jeg var desuden ret vild med bogens karakterer. Mia elskede jeg virkelig! For det første synes jeg, hun var beskrevet rigtig godt, og jeg følte virkelig, jeg kom til at kende hende gennem bogen. For det andet synes jeg også, hun virkede rimelig tro mod sig selv. Selvom der var nogle episoder, hvor jeg følte, hun burde have reageret anderledes, så synes jeg overordnet, hun var god til at sige, hvad hun mente, og holde sig til den mening. Gabe var jeg sådan set også ret vild med. Han virkede lidt som en idiot nogle gange, men for det meste synes jeg, han virkede meget følsom. Desuden synes jeg virkelig også, han var beskrevet rigtig godt.

Man læser både fra Mia og Gabes synsvinkel, hvilket jeg synes fungerede rigtig godt. For det første fik man et godt helhedsindtryk af det hele, og for det andet synes jeg, det gjorde det lettere at komme helt ind under huden på dem begge.

Sproget i bogen var jeg også ret vild med. Jeg synes det var en perfekt mellemting mellem af være for “klamt” og for fint. Dog var der nogle gange, hvor jeg sad og tænkte, at det ville man da ikke sige. Men det var ikke noget, som jeg tænkte specielt mange gange.

Alt i alt var jeg virkelig vild med bogen. Gabes opførsel trækker dog bogen en anelse ned for mig. Jeg vil dog uden tvivl læse videre i serien, og glæder mig allerede til at begynde på Glød.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Holder du lige øje med mit diadem?” af Julia Lahme

Titel: “Holder du lige øje med mit diadem?”
Forfatter(e): Julia Lahme
Serie: –
Sideantal: 268
Forlag: Pretty Ink
Udgivet: 24.11.2011
Læst på: Dansk

DENNE BOG ER TIL DIG

Dig, der ikke er bange for hverdagen. Dig, der ved, at lykken er noget, der kommer i små glimt. Dig, der smører madpakke og bruger cykelhjelm.

Holder du lige øje med mit diadem? er en samling af klummer og nye tekster af Julia Lahme. Den er fyldt med hverdag, fest og inspirerende tanker. O.k., nogle af den er knapt så inspirerende. En del af dem er så sjove, at du får den chokolade galt i halsen, du har prøvet at spise, uden at ungerne så det (de så det!) Andre af dem er totalt deprimerende. Men de slutter godt. De fleste. Nogle af dem kan du lære noget af, andre kan du fnise af, og rigtig mange af dem kunne være oplevet af dig, din veninde eller din sidemand med det fedtede hår i bussen. Nogle af teksterne kræver en tuder, andre en kold øl og en god veninde.

Jeg havde ret store forventninger til denne bog, da jeg virkelig elsker Lahmes måde at skrive på. Jeg er især virkelig vild med, at hun altid er så ærlig! Hun tør virkelig at sige det, som mange af os andre aldrig kunne drømme om at sige højt. Af den grund har jeg også været virkelig vild med både Hvor lagde jeg babyen? og Sandheder fra en løgner som er to af hendes tidligere bøger. Jeg har faktisk udskudt at læse denne bog i ret lang tid, fordi jeg har været bange for, den ikke kunne komme op på samme niveau.

Bogen er en nemlig en samling af klummer, og altså ikke helt som hendes andre udgivelser, som jo har været nyt materiale. Da klummerne er skrevet til flere forskellige medier, er der desværre nogle af dem, som jeg synes, mindede lidt for meget om hinanden. Jeg sad i hvert fald og blev lidt irriteret over, at flere af dem var opbygget omkring den samme periode/oplevelse men med forskellige pointer. Jeg kan dog ikke helt finde ud af, om jeg hellere ville have undværet nogle af dem, end at læse nogle der mindede om hinanden.

Bogen/klummerne er inddelt efter forskellige temaer, hvilket, jeg synes, fungerede rigtig godt. Jeg synes i hvert fald, det var rart at vide hvilket tema klummerne omhandlede, før jeg begyndte at læse dem. Desuden gjorde inddelingen også således, at man ikke fik læst de klummer der mindede om hinanden lige efter hinanden.

Selvom nogle af klummerne mindede om hinanden, synes jeg dog ikke rigtig, det føltes som om, jeg rent faktisk læste klummer. Jeg synes nemlig bogen virkede meget “bogagtig”, idet den var skrevet, så den føltes meget flydende.

Udover at jeg var helt vild med sproget i bogen, så synes jeg virkelig også, at Lahme kom ind på rigtig mange forskellige emner, som jeg synes er vigtige. Der var i hvert fald flere steder, hvor jeg lige måtte stoppe min læsning lidt, for at tænke lidt over, hvad jeg lige havde læst.

Så alt i alt var jeg virkelig glad for bogen. Den ville bare have været endnu bedre, hvis nogle af klummerne ikke havde mindet så meget om hinanden.

 

“Koordinater” af Amalie Laulund Trudsø

Titel: ”Koordinater”
Forfatter(e): Amalie Laulund Trudsø
Serie: 
Sideantal: 92
Forlag: Rosinante
Udgivet: 04.1.2013
Læst på: Dansk

Koordinater er en bog om at flytte til byen – og om at lade byen flytte ind hos sig selv. Gennem tres korte tekster, der alle har et københavnsk gadenavn som titel, følger vi en ung kvinde og hendes færd i byen og de gader, der én efter én bliver en del af hendes hverdag. Og mens årstiderne skifter, skiftes både hjem og kærlighedsrelationer ud. Der er bål i Folkets Park og graffiti i gaderne, der bor en hamster på et køkkenbord og der danses, kysses og drikkes rødvin til overmål.

Dette er forlaget beskrivelse, da jeg ikke kunne se bagsideteksten på bogen.

Jeg må indrømme, at jeg havde ret store forventninger til sproget i bogen, da den er blevet rost rigtig meget for lige netop dette. Jeg blev dog ret skuffet. Der er en del rigtig fine formuleringer, men der var også rigtig mange steder, hvor jeg bare sad og tænkte: “Hvorfor?” Forfatteren benytter sig rigtig meget af kolon, hvilket, jeg virkelig synes, er irriterende. Hvorfor bruger hun ikke bare punktum? Jeg synes i hvert fald ikke, at det havde gjort noget for betydningen af teksten.

Desuden følte jeg ikke rigtig stemningen i de steder og tidspunkter hun beskriver, men det kan måske have noget at gøre med, at jeg stort set ikke kender byen. Jeg har i hvert fald en idé om, at københavnere eller andre med tilknytning til byen, vil have nemmere ved at mærke stemningen, idet de nok selv kender gaderne, og måske selv har en vis tilknytning til dem.

Jeg tror måske også, at jeg ville have fået mere ud af bogen, hvis jeg havde brugt lidt længere tid på den. Fordi kapitlerne er så vildt korte (nogle kun på en halv side), og sproget er dejlig let, havde jeg en tendens til, bare at pløre igennem dem, og glemme lige at sidde og fordøje det lidt.

Jeg vil egentlig gerne anbefale bogen – specielt til københavnere. Jeg vil bare anbefale folk, at tænke lidt mindre over sproget, og læse den langsomt med tid til fordøjelse. Jeg tror i hvert fald, at det vil kunne gøre den lidt bedre.