Nyt i reolen #24

Min eksamensperiode har været hård og træls, men den har dog også haft nogle lyspunkter. Som når posten har ringet på døren med en bogpakke iført mit navn i favnen. De gange er mit humør helt sikkert steget en smule, men samtidig har jeg også forbandet eksamen langt væk, da jeg har haft lyst til at læse dem med det samme. I nat afleverede jeg dog min eksamensopgave, så den næste uges tid skal der læses i stor stil. Jeg tænkte derfor, det ville være et godt tidspunkt at vise nogle af mine nye bøger frem.

#24

  • The Language of Flowers af Vanessa Diffenbaugh – Vundet hos Rikke.
  • Ambrosia / Live af A. Silvestri – Anmeldereksemplar fra Valeta.
  • KBH Noir af Martin Dan Rasmussen – Anmeldereksemplar fra Valeta.
  • New Delhi – Borås af Per J. Andersson – Anmeldereksemplar fra Gads Forlag.
  • Børnene af Ida Jessen.
  • Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joël Dicker – Anmeldereksemplar fra Rosinante&Co.
  • Fordærvet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen – Anmeldereksemplar fra Valeta. Anmeldt her.

Har I tilføjet nye bøger til reolen på det sidste? Hvilke?

“Koordinater” af Amalie Laulund Trudsø

Titel: ”Koordinater”
Forfatter(e): Amalie Laulund Trudsø
Serie: 
Sideantal: 92
Forlag: Rosinante
Udgivet: 04.1.2013
Læst på: Dansk

Koordinater er en bog om at flytte til byen – og om at lade byen flytte ind hos sig selv. Gennem tres korte tekster, der alle har et københavnsk gadenavn som titel, følger vi en ung kvinde og hendes færd i byen og de gader, der én efter én bliver en del af hendes hverdag. Og mens årstiderne skifter, skiftes både hjem og kærlighedsrelationer ud. Der er bål i Folkets Park og graffiti i gaderne, der bor en hamster på et køkkenbord og der danses, kysses og drikkes rødvin til overmål.

Dette er forlaget beskrivelse, da jeg ikke kunne se bagsideteksten på bogen.

Jeg må indrømme, at jeg havde ret store forventninger til sproget i bogen, da den er blevet rost rigtig meget for lige netop dette. Jeg blev dog ret skuffet. Der er en del rigtig fine formuleringer, men der var også rigtig mange steder, hvor jeg bare sad og tænkte: “Hvorfor?” Forfatteren benytter sig rigtig meget af kolon, hvilket, jeg virkelig synes, er irriterende. Hvorfor bruger hun ikke bare punktum? Jeg synes i hvert fald ikke, at det havde gjort noget for betydningen af teksten.

Desuden følte jeg ikke rigtig stemningen i de steder og tidspunkter hun beskriver, men det kan måske have noget at gøre med, at jeg stort set ikke kender byen. Jeg har i hvert fald en idé om, at københavnere eller andre med tilknytning til byen, vil have nemmere ved at mærke stemningen, idet de nok selv kender gaderne, og måske selv har en vis tilknytning til dem.

Jeg tror måske også, at jeg ville have fået mere ud af bogen, hvis jeg havde brugt lidt længere tid på den. Fordi kapitlerne er så vildt korte (nogle kun på en halv side), og sproget er dejlig let, havde jeg en tendens til, bare at pløre igennem dem, og glemme lige at sidde og fordøje det lidt.

Jeg vil egentlig gerne anbefale bogen – specielt til københavnere. Jeg vil bare anbefale folk, at tænke lidt mindre over sproget, og læse den langsomt med tid til fordøjelse. Jeg tror i hvert fald, at det vil kunne gøre den lidt bedre.