Jeg ønsker mig #11

Min bogønskeliste er uendeligt lang, og der bliver hele tiden tilføjet flere og flere til den. Jeg vil derfor hver torsdag vise én bog(serie) frem, som jeg ønsker mig, så det måske kan give lidt inspiration til, hvilke bøger I kunne ønske jer.

Lige siden jeg læste den første bog i denne serie, har jeg glædet mig virkelig meget til, at den næste kom på dansk. Med den første bog, forelskede jeg mig i den erotiske genre, som jeg synes, er perfekt som afslappende læsning. Jeg regner ikke med, denne bog er det store litterære værk, men jeg er overbevist om, jeg vil være godt underholdt af den.

Bogen er S.E.C.R.E.T 2: Shared af L. Marie Adeline.

Cassie Robichaud slikker stadig sårene efter bruddet med Will, hendes chef og elsker, og kaster sig derfor over sine ydelser i S.E.C.R.E.T., den mystiske organisation, der har forandret hende for evigt ved at gøre hendes dybeste seksuelle fantasier til virkelighed. Nu er det blevet hendes tur til at hjælpe gruppens nyeste medlem, Dauphine Mason, med at rekruttere mænd, der skal udleve endnu et sæt fantasier. Dauphine er 31 år og driver en second hand-tøjforretning i New Orleans. Hun er meget fascineret af en lokal rockstjerne, Mark Drury, men er for genert til at forfølge sin lyst til ham. Hun søger derfor assistance hos S.E.C.R.E.T. for at genfinde sin indre, seksuelle flamme og for at genfinde sin tro på mænd. Mens Cassie er bekymret for, om hun og Will finder sammen igen, bliver hun inspireret af sin hjælp til og sit samarbejde med Dauphine i S.E.C.R.E.T.. Begge kvinder balancerer knivskarpt mellem følelser og lidenskab, mens de hver især håber at finde det, de drømmer om i livet og i kærligheden.

“S.E.C.R.E.T.” af L. Marie Adeline

S.E.C.R.E.TTitel: ”S.E.C.R.E.T.”
Forfatter(e): L. Marie Adeline
Serie: Secret #1
Sideantal: 270
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 18.4.2013
Læst på: Dansk

Cassie Robichauds liv er tynget af sov og ensomhed efter hendes mands pludselige død. Hun er tjener på den nedslidte Café Rose i New Orleans, og hver aften tager hun alene hjem til sin etværelses. Men da hun finder en notesbog, som en mystisk kvinde efterlader på cafeen, forandres hendes liv for altid. Notesbogens ekstremt detaljerede beskrivelser ryster og chokerer Cassie og ender med at føre hende i armene på S.E.C.R.E.T., et hemmeligt selskab, der hjælper kvinder til at realisere deres vildeste og mest intime seksuelle fantasier. Cassie begiver sig ud på en hed rejse gennem ti vilde fantasier med smukke mænd, der vækker og tilfredsstiller hende som aldrig før. Da hun slipper fri af sine hæmninger, får hun en ny selvsikkerhed, som ændre og giver hende modet til at leve et lidenskabeligt liv. S.E.C.R.E.T. er en æggende, befriende og følelsesmæssig stærk verden, hvor fantasierne bliver til virkelighed.

S.E.C.R.E.T. er den første erotiske roman, jeg har læst, og med alle de mange forskellige blandede meninger om erotisk litteratur må jeg indrømme, at jeg var meget skeptisk med den. Men det havde jeg virkelig behøvet, for jeg var faktisk rigtig glad for bogen.

For det første var jeg ret vild med sproget i den. I starten irriterede det mig lidt, da jeg synes, det virkede for let, men jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere gik det op for mig, at sproget egentlig mindede mig meget om den måde, jeg selv skriver på. Sproget virkede nemlig ret uformelt, og jeg sad på intet tidspunkt med en følelse af, at forfatteren prøvede for meget. Hvilket, jeg synes, var meget befriende.

For det andet elskede jeg virkelig Cassie. Hun virker nemlig som en rigtig person, hvilket også gør det noget lettere at identificere sig selv med hende. Hun er meget nervøs, usikker og genert i starten, men udvikler sig rigtig meget i løbet af bogen, og ender faktisk med at blive meget mere tro mod sig selv, og turde meget mere end hun tidligere gjorde.

Mange af de klager, der ofte kommer i forbindelse med erotisk litteratur er, at kvinden bliver alt for styret og undertrykt af manden. Derfor er jeg virkelig også glad for, at der i denne bog ikke er specielt stor fokus på mænd. Det hele handler i stedet om, at Cassie skal nyde det, og at hun skal lære sig selv bedre at kende.

Jeg synes desuden, at selve de erotiske scener i bogen blev beskrevet rigtig godt. Jeg synes på ingen måder, at det blev vulgært eller kliche-agtigt. Istedet tror jeg, de fleste kvinder vil kunne kende sig selv lidt, og måske endda lidt ønske at de var Cassie i situationerne.

Jeg var virkelig begejstret for stort set hele bogen, men slutningen hadede jeg virkelig. På en måde kan jeg godt se, at det egentlig er den rigtige måde at slutte bogen på, men alligevel havde jeg virkelig håbet at den endte på en helt anden måde. Jeg blev faktisk lidt sur, da jeg afsluttede bogen, og har stadig ikke helt indfundet mig med, at den rent faktisk sluttede således. Og jeg må nok indrømme, at det hovedsageligt er slutningen, der trak bogen lidt ned for mig. Jeg tror i hvert fald, jeg ville have givet bogen 5, hvis slutningen havde været således, som jeg havde regnet med, og som jeg også synes, den lagde op til.

Bogen er selvfølgelig ikke et decideret mesterværk, men den er skøn til tidspunkter, hvor man bare har brug for lidt let litteratur, som man ikke skal tænke alt for meget over. Jeg synes i hvert fald, at bogen er anbefalelsesværdig, og jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg har læst den. Desuden håber jeg virkelig også på, at den næste i serien bliver oversat til dansk, når den udkommer senere på året. Ellers må jeg bare læse den på engelsk – for læses skal den!

Og til sidst vil jeg lige advare jer mod at læse noget om nummer to i serien, hvis i ikke vil have spoilet hele slutningen på denne.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

Nyt i reolen #4

I går fik jeg tre pakker hjem med bøger, så I får lige endnu en ‘Nyt i reolen’-indlæg, da Irene gerne ville se dem 🙂