Titel: “Den sorte dæmon” / Forfatter(e): Jon Rex Laugen / Serie: Sebastian og vennerne #3 / Sideantal: 407 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 24.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sommerferien er slut. Sebastian og hans stedsøster Liva vender tilbage fra sydens varme, nøddebrune og med solbleget hår.

Heldigvis starter skoleåret med lejrtur. Men turen bliver brat afbrudt af en frygtelig ulykke,  og hele Sebastians verden bliver revet i stykker.

Samtidig begynder han at få mærkelige drømme. Nat efter nat besøger han en dreng og en pige  i en fremmed verden af kærlighed, ondskab og død.

Men uhyggen hjemsøger ham ikke kun i fantasien. Han bliver forfulgt af en mystisk fremmed med klare, blå øjne.

Sebastian og Liva bliver hvirvlet ind i et dødeligt spil.  De må finde al deres mod og vilje frem,  men er det nok til at overvinde det onde som jager dem?

Jeg er helt enormt begejstret for Laugens forfatterskab, og denne bog gjorde det bare endnu tydeligere for mig, hvor god han er til at skrive. Jeg var ellers en smule nervøs i starten af bogen, da den virkede til at være ret anderledes i forhold til hans to andre bøger i serien. Og det vil jeg egentlig også sige, den var. Der er mange af de samme elementer som fra de tidligere bøger, men samtidig føles denne ret unik i forhold til de andre. Hvilket efter min mening kun er en rigtig god ting.

Bogen er på en måde inddelt i to historier; historien om Sebastian og vennerne, og så historien i de drømme, Sebastian har. Noget jeg synes fungerede helt perfekt og faktisk over al forventning. Hovedhistorien handler selvfølgelig om Sebastian, og alle de utrolige ting, han endnu engang kommer ud for. For ja, det er virkelig ikke så lidt i denne bog. Hvilket nok også siger ret meget i forhold til, hvad han har oplevet i de tidligere bøger. Der sker nemlig crazy ting. Den anden historie udfolder sig lige så langsomt gennem Sebastians drømme, hvilket gør den utrolig spændende. Især fordi man kun får brudstykker af historien, og der derfor er rig mulighed for at sidde og gætte. Noget jeg sætter rigtig stor pris på. De to historier bliver desuden flettet sammen på en måde, som virkede meget realistisk. Jeg synes i hvert fald, det gav rigtig god mening, og var også med til at gøre mig endnu mere begejstret for bogen.

Selvom jeg var virkelig vild med bogen, så har dog to mindre problemer med den. Først og fremmest synes jeg, at slutningen virkede lidt for let. Jeg forstår godt, hvorfor Laugen har sluttet den, som han har. Men hvor ville jeg faktisk ønske, han havde sluttet den lidt tidligere i historien. Det kunne nemlig havde givet sådan en stærk slutning, omend jeg nok også ville have hadet ham lidt for det. 😉 Derudover synes jeg lidt, at folk rundt om Sebastian tager lidt for let på alt, hvad der sker. Jeg forstår sådan set godt, at han måske ikke er super overrasket over tingenes gang. Han har jo trods alt oplevet en del andre utrolige ting. Men jeg forstår f.eks. ikke helt, hvordan Liva kan tage det hele så roligt, og bare tro på alt han fortæller. Det ville jeg i hvert fald ikke selv. Faktisk ville jeg nok gå rimelig meget i panik. Det er dog mindre detaljer, og ikke som sådan noget, der gør så meget i forhold til min overordnede læseoplevelse.

Alt i alt var det altså en virkelig fed læseoplevelse med masser af spænding, action og gys. Og det er helt sikkert, at jeg allerede glæder mig til at læse meget mere fra Laugens hånd. Jeg er nemlig sikker på, det kun kan være godt! Desuden håber jeg meget på, der kommer flere bøger om Sebastian og vennerne. Jeg er nemlig ikke rigtig klar til at sige farvel.