Titel: “Skovens hemmelighed”
Forfatter(e): Jon Rex Laugen
Serie: Sebastian og vennerne #1
Sideantal: 269
Forlag: Tellerup
Udgivet: 5.3.2015
Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Sebastian gider egentlig ikke at holde ferie ude på landet, men da hans mor skal ud at rejse, bliver han sendt på fem ugers ophold hos sin faster i Jylland.
Heldigvis møder han her den jævnaldrende Nadia, som lærer ham at der findes en spændende og anderledes verden uden for storbyen.
Snart finder de ud af at der foregår mystiske ting i landsbyen og på markerne omkring den. Mærkelige personer vandrer i skoven. Flokke af ulve trænger ind i landet. Og snart hærges egnen af uhyggelige angreb.
Nadia og Sebastian forsøger at afsløre den ukendte trussel der spreder skræk og rædsel, og pludselig kastes de ud i et nervepirrende eventyr.
Jeg havde ingen forventninger til denne bog, da jeg intet havde hørt om den – bagsideteksten fangede mig dog ret hurtigt, og gav mig en del lyst til at prøve den af. Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Jeg endte nemlig med at være ret begejstret. Dog er jeg glad for, jeg gik indtil den uden forventninger, da jeg er sikker på, det var med til at gøre min oplevelse af den endnu bedre.
Historien var ret fed! Og på mange måder mindede den mig lidt om noget, som Dennis Jürgensen kunne havde skrevet. Jeg lagde i hvert fald mærke til flere aspekter af historien, som kunne passe fint ind i et af hans universer, hvilket jeg synes var rigtig fedt. Jeg havde i hvert fald på ingen måder regnet med, jeg ville havde det sådan – og efter mit hoved er den sammenligning virkelig stor ros. Historien var dog en smule forudsigelig, men samtidig formåede den også at komme med hele to plot twist, som jeg på ingen måder havde forudset. Desuden var historien stadig virkelig spændende, og jeg havde hele tiden lyst til at læse videre i bogen.
Bogens personer var helt perfekte, og passede så godt ind i historien. Sebastian var en rigtig fed hovedperson, og jeg nød meget at følge med i, hvordan det var at komme på ferie på landet for ham. Derudover virkede han også bare som om, hans opførsel passede meget godt til hans alder (selvom jeg aldrig fandt ud af, hvad den præcis var). Nadia var virkelig også skøn, og jeg ville sådan havde ønsket, at hun havde fået et par kapitler i bogen – jeg ville i hvert fald gerne havde lært hende endnu bedre at kende.
Bogens sprog var ret let, men virkede samtidig ret passende for den målgruppe, som jeg regner med, bogen er skrevet til. Desuden var sproget ret sjovt – især sagde Sabastian nogle gange nogle ret sjove ting. I det hele taget passede sproget ret godt til historien, og det gav et rigtig godt flow til læsningen.
Alt i alt var det en rigtig fed læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at læse mere fra Laugens hånd i fremtiden. Hvis det er lige så godt som denne, så er jeg i hvert fald uden tvivl hooked på hans forfatterskab.
