Skrøbelige skønhed – Boghjørnet

Vi er jo langt over halvvejs igennem året, og jeg synes derfor, vi skal kigge lidt på de fem bøger, som indtil videre har været mine bedste læseoplevelser i år. Jeg har fået læst en masse gode bøger i år, men der er jo alligevel nogle, som står lidt mere ud end andre. Det betyder dog selvfølgelig ikke, at de andre læseoplevelser ikke kan havde været fantastiske – disse fem har bare sat sig lidt mere fast i mit hjerte, end de andre har.

For god ordens skyld skal det lige nævnes, at jeg kun har kigget på bøger, jeg har læst indtil d. 1. juli. Mine favoritter herefter må du altså vente med at se, til jeg fortæller om dem i slutningen af året.

“The Little Book of Hygge” af Meik Wiking
Dette var den første bog, jeg læste i 2017, og hvor var det en fantastisk bog at starte året ud med. Jeg var helt opslugt af den fine stemning, som bogen gav, og samtidig var det så interessant at læse om et emne, som falder så naturligt for mig. Wiking rammer fuldstændig plet i sine beskrivelser, og samtidig gøres det på en ret afslappet og hyggelig måde. I det hele taget er “The Little Book of Hygge” virkelig indbegrebet af netop dette.

“Skrøbelige skønhed” af Amy Harmon
“Skrøbelige skønhed” var ikke kærlighed ved første blik – selvom jeg egentlig havde forventet dette. Det er nemlig ikke en bog, man knuselsker fra første side. Men det er en bog, man elsker; man skal bare lige give den tid til at vise, hvad den egentlig kan. Den endte nemlig med at få mig til at elske den, helt uden at jeg nåede at opdage, hvornår i historien det skete. Jeg forudsagde desuden efter min læsning af den, at det er sådan en bog, der ville sidde fast i én længe. Og det havde jeg helt ret i. For selvom det vidst er lidt over et halvt år siden, jeg læste den, så tænker jeg ofte på den.

“Provinspis” af Ditte Wiese
Nogle bøger overrasker én fuldkommen og kryber helt ind under huden. Sådan en bog var “Provinspis” virkelig for mig. Jeg havde slet ikke set det komme, at jeg ville blive så vild med den. Men da jeg først startede med at læse, kunne jeg på ingen måde stoppe igen. Og selvom bogen tog en helt anden retning, end den jeg havde forudset og heppet på, så kunne den ikke være gået andre veje. Fortællingen virkede nærmest som om, den har skrevet sig selv, selvom jeg er sikker på, Wieses skønne sprog og udførelse også har haft en del at sige. Det er desuden også sådan en bog, jeg egentlig gav fire stjerner fra start, men allerede kort tid efter blev nødt til også at give den sidste stjerne. Den kunne nemlig ikke nøjes med andet end fuldt hus.

“Kamp til stregen” af Elle Kennedy
Denne havde jeg forudset ville være på listen, allerede før jeg overhovedet startede min læsning af bogen. Jeg er nemlig vild med Elle Kennedy og hendes “Off Campus”-serien! Det er en serie fyldt med kærlighed, venskab, humor, sarkasme og lidt tungere emner. I det hele taget er det en god blanding af noget af det bedste, jeg kan ønske mig af en god bog, og “Kamp til stregen” var ingen undtagelse. Jeg kan umuligt vælge mellem bøgerne i serien, men jeg tror nu alligevel, at denne er én af de bedste.

“Det ender med os” af Colleen Hoover
Det er altid en fornøjelse at læse Hoover – og denne var endda lidt bedre end sædvanligt. Hvilket altså siger en del, da jeg knuselsker de bøger, jeg indtil videre har læst af hende. “Det ender med os” er nemlig en meget personlig historie, og det skinner tydeligt igennem i bogen. Ikke på en måde hvor det er vildt tydeligt, men på en måde hvor det er nok til, at man bliver mindet om, at virkeligheden nogle gange (desværre) ser således ud. Desuden formår Hoover at beskrive Ryle på en sådan måde, at man ikke kan lade være med at elske ham – også selvom man nok ikke burde.

Hvilke bøger er de bedste, du indtil videre har læst i år?

Titel: “Skrøbelige skønhed” / Forfatter(e): Amy Harmon / Serie: – / Sideantal: 370 / Forlag: Lovebooks / Udgivet: 13.2.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fern har været forelsket i Ambrose, så længe hun kan huske. Han er smuk og uopnåelig, den ubesejrede stjerne på skolens brydehold. Hun er klassens stille pige, en dagdrømmer og en bogorm.

Men da Ambrose efter high school drager i krig i Irak og vender hjem med ar på krop og sjæl, er rollerne pludselig byttet om: Fern er ikke længere den grimme ælling, hun engang var, og Ambrose har mistet sin skønhed i krigen.

Kan Fern nu hjælpe Ambrose tilbage til livet, og kan hun omsider vinde hans hjerte?

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige om “Skrøbelige skønhed”. Jeg troede, det ville være en bog, jeg ville komme til at elske, men da jeg var halvvejs, var jeg endnu ikke blevet blæst bagover, og det bekymrede mig ret meget. Jeg troede nemlig ikke på, den ville kunne nå det, og egentlig opdagede jeg heller ikke, at den gjorde det – men jeg er ret sikker på, at det var lige præcis det, den gjorde alligevel. Det er ikke sådan en bog, man knuselsker fra side et. Den kryber i stedet langsomt ind på én, og pludselig kan man ikke forstå, hvordan man har kunne leve uden at læse den så længe.

“Jeg tror, det betyder, at vi ikke forstår alting, og det kommer vi heller ikke til. Måske bliver vores hvorfor ikke besvaret her. Ikke fordi der ikke er svar, men fordi vi ikke ville forstå svarene, selv hvis vi havde dem”

Historien mødte ikke helt mine forventninger, da bogen startede et helt andet sted, end jeg havde forventet af den. Hvilket nok var det, der forvirrede mine følelser omkring den lidt. Det var nemlig ikke en dårlig start, og jeg forstår fuldkommen, hvorfor den starter der og ikke senere i historien. Og det kom jeg til at elske den for. I og med den startede meget tidligere i historien, end jeg troede, oplevede jeg nemlig en kæmpe udvikling, som jeg ellers ikke tror ville havde været lige så tydelig. Først og fremmest udviklede personerne sig virkelig meget igennem historien, og ligeledes gjorde både venskaber og romancer også. Hvilket gjorde at især kærlighedshistorien kom til at føles ægte og på ingen måde insta-lovey. Noget som er ret vigtigt for historien.

“[..]det er det fantastiske ved venskaber. Det handler ikke om at være perfekt, og det handler heller ikke om, at gøre sig fortjent til noget.”

Det er en bog, jeg er sikker på, der vil sidde fast i mig længe, og jeg havde det ret svært med at den sluttede. Jeg ville nemlig så gerne have læst endnu mere. Når det er sagt, så sluttede den dog på en helt perfekt måde, og jeg følte, jeg fik lige præcis det af slutningen, som jeg havde håbet på. Jeg har bare ret svært ved at sige farvel til bogens personer, som jeg føler, jeg er kommet så tæt på. Især fordi jeg følte, at jeg lærte dem at kende lidt efter lidt, hvilket også gav mig en meget ægte følelse.

“Det er ikke hjertesorg, hvis der ikke har været glæde. Jeg ville ikke føle det som et tab, hvis ikke der havde været kærlighed.”

Faktisk følte jeg lidt, at personerne virkede meget flade i starten af bogen. Jeg følte ikke rigtig, man kom ind under huden på dem, og jeg havde svært ved at lære dem at kende. Jeg synes nemlig, at der var mest fokus på at få præsenteret deres udseende. Noget som selvfølgelig også er vigtigt, men som trods alt ikke er det vigtigste for mig, når jeg skal lære dem at kende. Når det er sagt, så synes jeg trods alt ikke, der gik særlig længe, før dette skiftede fuldkommen. Det gik nemlig fra, at jeg havde en følelse af ikke at kende personerne, til at jeg følte, de hver og én gav mig en lille del af dem selv, som gjorde at jeg straks følte mig helt tæt på dem. Jeg endte derfor med, rent faktisk at sætte stor pris på, at jeg ikke kendte dem helt lige med det samme.

“Men jeg skal sige dig en ting. De heldige er dem, der ikke kommer hjem igen. Hører du?”

“Skrøbelige skønhed” er altså en bog, som jeg varmt kan anbefale. Den har nemlig lidt af hvert i sig, og jeg er derfor sikker på, den vil falde i god jord hos de fleste. Hver dog opmærksom på, den sætter sig fast, og ikke sådan lige forlader dig igen med det samme.