Vinder af signerede kærlighedsbøger af Pernille Vørs

Så blev det tid til at trække lod og finde en heldig vinder af et signeret sæt af de første to bøger i “Dominic”-trilogien af Pernille Vørs. Der var ikke super mange deltagere i konkurrencen, hvilket er en smule synd. Men det gør jo samtidig også, at vinderchancerne for deltagerne har været større, end de måske ellers plejer at være. Og det er jo fedt nok. At der ikke har været så mange deltagere betyder desuden, at jeg har haft mulighed for at trække lod på gammeldags facon med små papirlapper.

Dette gav mig følgende vinder:

Vita Duus

Stort tillykke! Jeg håber, du bliver rigtig glad for bøgerne. Der kommer en mail din vej om ikke så længe.

Mange tak til Pernille Vørs for at sponsorere konkurrencen.

Konkurrence #9: Vind signerede kærlighedsbøger af Pernille Vørs

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at det i dag er Valentinsdag. Det bliver i hvert fald fejret vidt omkring, og hvor er det altså bare hyggeligt. Vi gør ikke noget specielt ud af dagen herhjemme, men det betyder ikke, at jeg ikke synes, det er en rigtig fin dag. Det er jo altid skønt at fejre kærligheden. Og det er ligepræcis det, jeg vil gøre herinde i dag.

Til Bogbloggertræf var jeg nemlig så heldig at vinde en stak med Pernille Vørs’ erotiske trilogi (sponsoreret af Pernille Vørs). Jeg ejer dog allerede de to første bøger i serien, og tænkte derfor med det samme, at de ville være perfekt at udlodde herinde. Jeg har bare manglet en god anledning, men det må i dag da helt klart være. Det er jo helt perfekt at fejre en kærlighedsdag med kærlighedsbøger. Én person kan derfor være så heldig at vinde “Spillet om Sirenen” og “Magtens pris” af Pernille Vørs, og som en ekstra bonus er de selvfølgelig begge signeret af forfatteren.

For at vinde skal du lægge en kommentar til dette indlæg, hvori du fortæller, hvilken kærlighedsbog der er din yndlings. Derudover skal du skrive din mail, således at jeg kan komme i kontakt med vinderen. Konkurrencen slutter onsdag d. 1/3 kl. 13.00, hvorefter jeg hurtigst muligt vil udtrække en vinder.

Jeg håber, I har haft en rigtig god dag – uanset om I fejrer Valentinsdag eller ej.

Månedens læsning #11: November

November har været en rigtig god læsemåned! Jeg har for det første fået læst en del, og for det andet har jeg fået læst en del børnelitteratur, hvilket jeg virkelig altid nyder, så det har selvfølgelig også bidraget til, at det har været en god læsemåned.

Jeg har læst hele 16 bøger i november, hvilket jeg synes er ret vildt! Det skyldes dog helt sikkert, at jeg både har læst en del korte og lette børnebøger og en del comic/graphic novels, som jo selvfølgelig også er ret hurtige og letlæste.

I november har jeg læst 107 sider i gennemsnit om dagen, hvilket jeg er super glad for. For selvom jeg har læst ret mange bøger, så har en del også været ret korte, så jeg var ikke helt sikker på, jeg ville nå over de 100 sider om dagen. Det gjorde jeg dog så alligevel.

I november har jeg læst følgende bøger:

  • Bravest Warriors, Vol. 2 af Pendleton Ward: 4. Så sjov og hyggelig.
  • Spillet om Sirenen af Pernille Vørs: 3.5. En ret god bog men alligevel lidt skuffende læseoplevelse. Anmeldt her.
  • Britt-Marie var her af Fredrik Backman: 5. Endnu en virkelig skøn bog fra Backman! Anmeldt her.
  • Paper Towns af John Green: 4. En rigtig god læseoplevelse – dog med en ret skuffende slutning. Anmeldt her.
  • Slim nr. 7 af Dennis Jürgensen m.fl.: Ingen rating. Virkelig gennemført ekstra materiale til Freddy & Monstrene!
  • Peter Plys af A.A. Milne: 5. På alle måder indbegrebet af barndomssødhed!
  • When we were silent af Anna Degnbol: 4. En virkelig fin comic med en smuk historie.
  • Snevampyren af Dennis Jürgensen: 5. Jürgensen når han er bedst med masser af spænding og en skøn hovedperson.
  • Adventure Time Vol. 1 – Mathematical Edition af Ryan North: 2. En god nok historie men alt for kedelig til min smag.
  • Samlerne af Michael Kamp: 3. Ret spookey – men samtidig også ret mærkelig og forvirrende.
  • Rodrick Rules af Jeff Kinney: 3. Ikke så god som den første, men stadig en virkelig sjov bog.
  • Vi burde alle være feminister af Chimamanda Ngozi Adichie: 5. Helt fantastisk, med så mange gode pointer. Læs/hør den!
  • Du af Caroline Kepnes: 3.5. Meget fascinerende men desværre også lidt tung og kedelig til tider.
  • Black Widow, Vol 1 af Nathan Edmondson: 4. Virkelig spændende historier med en fantastisk hovedperson.
  • Peter Plys og hans venner af A.A. Milne: 4. Ikke helt så god som den første, men det er alligevel sådan nogle søde fortællinger.
  • Sagen om de japanske dræbergardiner af Dennis Jürgensen: 5. Skøn, skøn genlæsning af en barndomsfavorit.

Hvad har I læst i november, og kan det anbefales?

“Spillet om Sirenen” af Pernille Vørs

Spillet om SirenenTitel: “Spillet om Sirenen”
Forfatter(e): Pernille Vørs
Serie: Dominic-trilogien #1
Sideantal: 490
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 15.8.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Catharina Julie Hansen er et smukt rodehoved af en rødtop på 24 år, som netop har fået nyt arbejde på en jetset-restaurant. Her møder hun Ian Dominic, en lidt ældre, mystisk mangemillionær, der tillige er en yderst eftertragtet ungkarl. 

Catharina indlader sig i stadig højere grad med denne manipulerende, dæmoniske drømmemand. Først som en art selskabsdame, senere som Ians mellemleder på restauranten og ikke mindst som hans elskerinde. De to hvirvles ind i et accelererende, eksperimenterende seksuelt spil, der hurtigt kommer til at fylde deres liv. Trods deres modsætninger kommer de tættere på hinanden og nærmer sig noget, der til forveksling kunne minde om ægte kærlighed. Dog bærer de begge rundt på en familietragedie, der truer med at knuse deres forhold. Kan lidenskaben overleve, eller må de erkende, at deres forhold er dødsdømt?

Jeg havde rigtig høje forventninger til denne bog, da den generelt har fået rigtig gode anmeldelser, og samtidig har folk, som jeg oftest deler mening, med også givet den rigtig gode anmeldelser. Derudover fangede beskrivelsen af den mig rimelig hurtigt, da den lød rigtig god, og lød som en perfekt ’afslapningsbog’.

Mine forventninger til bogen blev desværre ikke udfriet helt, hvilket endte med at skuffe mig en smule. Dog ikke nok til, det trak bogen ned for mig, da det højt sandsynligt skyldes, at jeg havde fået for store forventninger til den. Min læseoplevelse blev til gengæld trukket ned af selve historien, selvom jeg egentlig overordnet var ret glad for denne.

Jeg kunne nemlig ret godt lide det meste af historien, og var ret vild med at den foregik i Danmark. Desuden elskede jeg, at Catharinas arbejde var en ret stor del af bogens handling, da jeg virkelig synes, disse dele var rigtig spændende at læse. Samtidig virkede det meste af historien ret troværdig, hvilket jeg også synes, var rigtig godt – specielt fordi den på mange måder mindede lidt om en kompliceret kærlighedshistorie, og ikke ’bare’ en erotisk roman. Det i historien der trak læseoplevelsen lidt ned for mig var, at jeg følte, at historien og Catharinas tanker/følelser gentog sig selv alt for mange gange, hvilket desværre fik mig til at kede mig en smule og finde bogen lidt for langtrukken. Rigtig mange gange i løbet af historien var jeg dog også fuldstændig opslugt og havde svært ved at lægge bogen fra mig.

Bogens personer var gode nok, og jeg holdte da også med dem, men jeg følte alligevel aldrig fuldkommen med dem, hvilket jeg virkelig ville have ønsket. Med hensyn til bogens sprog, så synes jeg, det var virkelig skønt. Det var dejlig let og forholdsvist simpelt, hvilket jeg godt kan lide i denne type bøger. Andre har snakket lidt om korrekturfejl i bogen, men det var ikke rigtig noget, jeg lagde mærke til. Jeg opdagede kun lidt små fejl hist og her, hvilket på ingen måder var noget, der var med til at påvirke min læsning.

Alt i alt var det en rimelig god bog – også selvom den skuffede mig en smule. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg virkelig også skal læse den næste bog i serien.

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5


Nyt i reolen #29

Jeg har igennem de sidste par måneder virkelig nedsat mine bogkøb, og regner egentlig også med, at det fortsætter sådan lidt endnu (mere om dette i et kommende indlæg). Men det betyder ikke, at jeg ikke har lidt at vise frem til jer. Jeg har nemlig både fået en skøn stak anmeldereksemplarer og købt lidt bøger selv. For selvom jeg har nedsat mine bogkøb, så har jeg altså stadig lyst til at købe bøger, og så har jeg samtidig stadig virkelig svært ved at sige nej til billige bøger.

Jeg kan derfor vise jer en enkelt bog fra biblioteksudsalg (nej, jeg ved heller ikke, hvordan det lykkedes mig kun at købe én), tre bøger købt da Saxo havde -30% og to bøger fra da en på mit hold (studie) solgte ud. Og en bog købt til ‘specialpris’ over to måneder før den skulle være udkommet.

#29

  • Honeymoon i Paris af Jojo Moyes – Anmeldereksemplar fra Cicero.
  • Spillet om sirenen af Pernille Vørs – Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Du af Caroline Kepnes – Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
  • Når vanviddet rører på sig af Nathan Filer – Anmeldereksemplar fra Forlaget Punktum. Anmeldt her.
  • Endgame: Kaldet af James Frey og Nils Johnson-Shelton – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
  • Tvunget til tavshed af Linda Castillo.

#29.1

  • Stolen af Lucy Christopher.
  • Vampire Academy af Richelle Mead.
  • On the Fence af Kasie West.
  • Udvalgt af Louise Haiberg. Anmeldt her.
  • MARY: The Summoning af Hillary Monahan.
  • The Kiss of Deception af Mary E. Pearson.

Hvilke bøger har I købt/fået på det seneste?