Svendborg Bibliotek

Praktik på Svendborg Bibliotek

| Simone Hagemann

Der var engang en ung kvinde, som havde drøm. En drøm som spirede mere og mere for hver dag, hun brugte på studiet. Nemlig en drøm om en dag at komme i praktik, og på den måde komme lidt ud og se, hvordan virkeligheden egentlig fungerer. Hun ville nemlig gerne prøve at omsætte noget af al den teori, hun har opbygget i løbet af hendes studietid. I starten gik drømmene mest bare på selve praktikforløbet, men jo tættere, det kom på virkeligheden, jo mere konkret blev hendes drømme.

Nu handlede drømmene altså ikke længere bare om praktik. De handlede i stedet om, at hun ville i praktik på Svendborg Bibliotek. Det bibliotek hvor hun er vokset op, og som hun elsker noget så højt. Og da hun et lidt over et halvt år før praktikstart flyttede hjem til Svendborg, blev drømmene endnu mere konkrete. De udviklede sig nemlig til, at hvis det ikke kunne lade sig gøre med et praktikforløb på netop det bibliotek, så ville hun bare tage nogle fag et sted. For så var praktikken heller ikke vigtigere.

I foråret brugte hun derfor et par uger på at få hendes drømme, tanker, følelser og kompetencer ned på papir. Og efter et par (hundrede) gennemlæsninger, skrev hun en ydmyg mail til biblioteket og vedhæftede en uopfordret ansøgning. Et par dage og en masse håb senere, tikkede der så en mail ind om, at Svendborg Graphic faktisk netop stod og manglede praktikanter til efteråret – og med ét gik drømmen i opfyldelse. Eller altså efter et møde og et par dage mere. For både folkene bag Svendborg Graphic og kvinden var helt overbeviste om, at det kun kunne blive et godt forløb.

Således starter jeg på mandag i praktik på drømmestedet. Og i løbet af efteråret skal jeg være med til at arrangere Svendborg Graphic, samtidig med jeg snuser til bibliotekarlivet og hygger mig en masse med sociale medier. Mit hovedfokus kommer nemlig til at ligge på netop denne del af festivalen, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at komme i gang. For udover at komme ud og bruge min hjerne igen, så er jeg sikker på, det også bare bliver fantastisk at arbejde med noget af det, jeg allerbedst kan lide.

“It was good to walk into a library again; it smelled like home.”

| Simone Hagemann

I torsdags fik jeg endelig taget mig sammen, og blev oprettet som bruger på Aalborg Bibliotekerne, jeg vil derfor dedikere dette indlæg til min kærlighed til biblioteker.

Min kærlighed startede allerede, da jeg skulle lære at læse i første klasse. Som jeg husker det, havde vi en ugentlig tur op til den store skolebygning (der hvor alle de “store” elever gik) hvor skolebiblioteket lå. Turene varede omkring én time, og i den ene time, var jeg altid i himlen. Selvom jeg havde lidt svært ved ordentligt at knække koden til læsningen, og jeg egentlig ikke gad at læse i bøger, så var det bare altid så magisk at gå rundt mellem reolerne, og finde flere og flere bøger frem, som så interessante ud.

Jeg blev lidt ældre, og koden til læsningen var blevet knækket. Mine ture til skolebiblioteket var altid farlige, for jeg kunne på ingen måder slæbe alt det med, som jeg gerne ville. Skolebiblioteket virkede pludselig mindre, og de bøger jeg fandt spændende blev hurtigt færre og færre. Turene til folkebiblioteket blev derfor hyppigere og hyppigere. Jeg måtte bare have mere.

Jeg elskede turene til folkebiblioteket, hvor jeg kunne bruge flere timer på at finde frem til alle de bøger, jeg bare måtte have med hjem. I startet blev hele børneafdelingen gennemsøgt, hvor der blev fundet bøger til både at læse selv og få læst højt. Senere var det ungdoms- og voksenafdelingen som trak, og bunkerne med bøger, jeg skulle have med hjem voksede og voksede for hver gang. Med det større udvalg blev begrænsningens kunst endnu sværere. Jeg nåede aldrig at komme helt gennem stakkene, før de skulle afleveres, men jeg nød alligevel at tage dem med hjem.

Min kærlighed til biblioteker er opvokset stødt sammen med mig. Jeg kan stadig bruge timer på at gå og udvælge bøger og lade mig føre væk mellem alle reolerne. Bunkerne, jeg tager med hjem, er desuden heller ikke blevet mindre, og min kærlighed er den dag i dag stadig lige så stor.

Jeg glæder mig til at udforske Aalborg Bibliotekerne, og håber min kærlighed vil blive lige så stor, som den (stadig) er til Svendborg Bibliotek.

Hvordan har I det med biblioteker?