Som I nok efterhånden alle sammen ved, så har Amazon ikke længere fri fragt over 25£ til Danmark, hvilket er virkelig træls, men det er ikke det, dette indlæg skal handle om. Det skal i stedet handle om et lille tip, som jeg længe har ville dele, men bare ikke har fået gjort.
For et par måneder siden skulle jeg finde en bog på Amazon, som det dog viste sig, de ikke havde. Til gengæld kunne jeg se, at der var flere sælger på Amazon som solgte den, og blev dermed ledt ind på deres side med forskellige sælgere. Og her opdagede jeg, at The Book Depository også har en salgsprofil på Amazon, og ikke nok med det, så opdagede jeg faktisk, at det oftest er billigere at købe via den, end det er via deres egen hjemmeside.
Det er ikke fordi man sparer vildt meget; oftest er det lige omkring 1£. Men hvad sparet er tjent, og hvis man ofte bestiller bøger, så løber det jo alligevel hurtigt op, og før man har set sig om, har man sparet en bog. Og nogle gange er man heldig, som i ovenstående eksempel, rent faktisk at spare en del (jo, lidt over 3£ pund er en del!).
Siden jeg opdagede det, har jeg ikke bestilt bøger fra selve TBD’s hjemmeside, og så længe det er billigere på den anden måde, så har jeg heller ikke tænkt mig at gøre det. Jeg forstår dog ikke helt, hvorfor det er, priserne er forskellige; det er jo samme sælger, så for mig giver det ikke rigtig nogen mening. Men det kan også være lige meget, så længe jeg kan få billigere bøger, så er jeg ligeglad!
Jeg håber, I kunne bruge tippet. God søndag, og god shopping!