Jeg så dette tag (oprindeligt kaldet “Trip Down Memory Lane Book Tag”) hos Ermahgerd Berks den anden dag, og synes det var en rigtig fin måde, at mindes lidt af min tidligere læsning på. Tagget går nemlig ganske enkelt ud på, at man skal svare på nogle spørgsmål om ‘sine første’ inden for bøger og læsning.
1. The first novel you remember reading?
Det må være en af Søren og Mette bøgerne af Knud Hermansen. Det var hovedsageligt igennem dem, at jeg rigtig lærte at læse, og det er uden tvivl også de bøger, som jeg husker som nogle af de første bøger, jeg selv læste i. Dog kan jeg samtidig også huske, at jeg ikke var helt så begejstret over dem, og jeg blev aldrig sådan helt hooked på at læse dem.
2. The first book you fell in love with?
Uh, den er faktisk svær. Det har jeg nemlig ret svært ved at huske. Altså jeg ved, at jeg virkelig elskede Peter Plys. Hvordan fanger man en hafferlaf?, men det var ikke en bog, jeg selv læste. Af bøger jeg selv læste, har det nok været Freddy & Monstrene af Dennis Jürgensen. Ja, virkelig en stor overraskelse ikke?
3. Your favourite children storybook?
Åh, der er så mange! Jeg elsker jo virkelig børnebøger, men her må det være Peter Plys. Hvordan fanger man en hafferlaf?. Jeg elskede i hvert fald den bog så meget!
4. The first book you became obsessed with?
Altså jeg er rimelig besat af Freddy & Monstrene af Dennis Jürgensen, men den første jeg kommer til at tænke på er uden tvivl Harry Potter serien af J.K. Rowling. Jeg blev fuldstændig besat af den serie og slugte alle bøgerne lige efter hinanden! Desuden tror jeg, at første gang jeg læste serien, var første gang jeg nogensinde har læst bøger så hurtigt. Jeg kunne simpelthen bare ikke lade dem være.
5. The first book that taught you something about yourself?
Jeg tænker på en bestemt serie ved dette spørgsmål, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvad den hedder. Måske har I en idé? Det er letlæsningsbøger, som jeg læste omkring anden klasse. Jeg husker, at de omhandlede en dreng, hvis navn vist var noget med ‘S’ og bøgerne hed noget med hovedpersonens fornavn og hvad han lavede/bogen handlede om. Desuden var det en serie med ret mange bøger i.
Nå, men det var slet ikke det, det handlede om. Det jeg ville sige var egentlig bare, at denne serie virkelig lærte mig, hvor glad jeg egentlig var for at læse. Og faktisk tror jeg, den serie var en af de store grunde til, jeg er så glad for bøger, som jeg er i dag.
6. A book you will always remember reading for the first time?
Her bliver jeg nødt til at gentage mig selv. Det er nemlig uden tvivl hele Harry Potter serien! Jeg husker stadig tydeligt oplevelsen af at læse alle bøgerne for første gang, og jeg kan endda huske, hvor jeg læste de fleste af bøgerne første gang.
7. The first classic you read?
Hm, hvis H.C. Andersens eventyr tæller med, så er det uden tvivl dem, men ellers tror jeg, det er Perlen af John Steinbeck. En klassiker som jeg forresten husker som værende rigtig god, og som jeg virkelig snart må have genlæst.
8. The first book to movie adaption you saw?
Her er jeg ret meget i tvivl, men jeg tror, det enten er Peter Plys eller Alice i Eventyrland. Det er i hvert fald de to, som dukkede op først i min hukommelse, da jeg så spørgsmålet.
Kan I huske de første bøger, I læste og elskede?