Titel: ”Vintermord”
Forfatter(e): Håkan Nesser, Henning Mankell, Camilla Läckberg m. fl.
Serie: –
Sideantal: 222
Forlag: People’s Press
Udgivet: 26.10.2011
Læst på: Dansk
Ti krimistjerner i vintermørket:
Henning Mankell, Håkan Nesser, Katarina Mazetti, John Ajvide Lindqvist, Arne Dahl, Katarina Wennstam, Inger Frimansson, Maria Ernestam, Åke Edwardson og Camilla Läckberg
Fra Henning Mankells Manden med huen, en uhyggelig juleafteni 1975:
Wallander ville rejse sig, men var bundet. Et reb snoede sig rundt om hans ben og arme, og holdt ham fast, bandt ham til noget bag ryggen, som han ikke kunne se.
Der var også noget bekendt ved rebet. Det var hans eget slæbetov, som han altid havde liggende i bilens bagagerum.
Pludselig kom han i tanke om den døde kvinde i baglokalet. En kvinde som næppe kunne være andre end Elma Hagman. Han så sig omkring, samtidig med at han lyttede. Der måtte være en i nærheden. En han havde god grund til at være bange for.
Bogen er inddelt i små noveller, en fra hver af de 10 forfattere. Jeg har ikke læst noget før, fra nogle af de pågældende forfattere, men jeg har ofte hørt gode ting om en del af dem. Derfor var jeg også rigtig spændt på at læse denne bog. Men desværre må jeg sige, at den skuffede mig meget. Mange af novellerne havde et virkelig tyndt plot, hvilket jeg synes er virkelig synd. Selvfølgelig er det svært, at skrive et godt plot på så få sider, men i nogle af novellerne virker det som om, at forfatteren bare har skrevet for at skrive et eller andet.
Der er dog ikke kun dårlige noveller i bogen. Der var fire af novellerne, jeg virkelig synes var gode. Jeg synes, alle fire noveller havde et fedt plot – jeg blev i hvert fald overrasket i alle fire. Desuden blev der opbygget en spænding i dem, som jeg ikke synes de andre fik klaret. Jeg sad i hvert fald kun i de fire noveller, og virkelig ønskede at læse videre. I de andre noveller sad jeg derimod og bare ventede på de var forbi. Jeg var i hvert fald glad for flere gange, at novellerne ikke var så lange.
Dog synes jeg, der var en rigtig god ting ved bogen. Til sidst i hver novelle, er der en kort gennemgang af, hvad forfatteren ellers har lavet. Det synes jeg er en rigtig god idé, da man så lige hurtigt, får lidt informationer om forfatteren. Desuden er det godt, hvis man overvejer at læse noget andet af forfatteren.