Hvor blev tiden af?

Jeg synes virkelig ikke, det er særlig længe siden, at jeg postede mit sidste indlæg, holdte klassefest, 18 års og startede i skole – men det er næsten et halvt år! Wow, hvor er tiden virkelig bare gået stærkt, og hvor har jeg haft alt for meget andet at skulle nå. Jeg er generelt ikke så meget for, at undskylde for manglende blogging, men alligevel synes jeg lidt, at I fortjener en undskyldning, altså hvis der stadig er nogle læsere tilbage?

Undskyld at jeg ikke for opdateret særlig ofte! Jeg håber virkelig snart, at det bliver bedre, men jeg må nok desværre indse, at der er nok at se til med at gå på 3. år på HTX, læse historie på VUC ved siden af og så samtidig være igang med at tage kørekort. Men efter sommerferien håber jeg på, at jeg kommer ind på universitetet (hvilket er stadig ikke helt bestemt), og dermed også får en lille smule bedre tid til, rent faktisk at skrive anmeldelser igen. For nu må I ikke tro, at jeg ikke læser, for det kan jeg skam slet ikke lade være med, heller ikke selvom jeg i princippet ikke har tiden til det. Men det er som om, at anmeldelserne kun bliver påbegyndt, og desværre aldrig færdige, selvom jeg faktisk har en masse bøger, som jeg uden tvivl gerne vil fortælle jer om.

Forresten fyldte bloggen også 1 år her i torsdags, og jeg må sige, at det har været et godt år, på trods af at jeg ikke får skrevet så meget, som jeg har lyst til. Men jeg håber da på, at jeg synes det har været et endnu bedre år næste år! 🙂
Og til sidst vil jeg lige sige, at jeg en af de næste par dage (måske endda i morgen), lægger en anmeldelse op af noget, som jeg selv glæder mig meget til at teste 🙂

//Simone