Titel: “Wonder” / Forfatter(e):  R.J. Palacio / Serie: – / Sideantal: 360 / Forlag: Alvilda / Udgivet: 9.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Jeg vil ikke prøve at beskrive, hvordan jeg ser ud. Hvad du end tror, så er det sikkert meget værre.”

August “Auggie” Pullman blev født med et deformt ansigt, der har forhindret ham i at gå i skole. Indtil nu … Snart skal han begynde i en helt almindelig 5. klasse.

Det er aldrig nemt at være “den nye”. Især ikke, når man ser ud som Auggie. Men indeni er han som alle andre. Eller som han selv siger: “Den eneste grund til, at jeg ikke er helt normal, er, at folk ikke ser mig sådan.”

Jeg har drømt om at læse denne bog så ufatteligt længe, men har ikke gjort det, da den skræmte mig en anelse; bogen har nemlig fået fantastiske anmeldelser, og jeg var derfor virkelig bange for ikke selv at komme til at holde af den, for hvad nu hvis jeg havde alt for høje forventninger til den? Bogen har dog helt sikkert fortjent alle de gode anmeldelser, og jeg holdte selv virkelig meget af den.

Wonders historie er fantastisk; hverken mere eller mindre – den kan virkelig ikke beskrives bedre. Den er så unik, og tager udgangspunkt i et emne, som de færreste af os kan sætte os ind i, men på en eller anden måde gør bogen således, at man alligevel let kan relatere til Auggie. Måske især fordi bogen er så godt skrevet, at man nærmest føler, at man selv er ham; og oplever alle hans op- og nedture på meget tæt hold.

“Jack, somme tider behøver man ikke at ønske at gøre af det for at gøre dem kede af det, forstår du det?”

Bogen er skrevet ud fra en del forskellige synsvinkler, hvilket jeg ikke var klar over, da jeg startede med at læse bogen. Jeg blev derfor ret overrasket over at finde ud af, hvor mange sider man egentlig får historien fra, men det fungerede helt perfekt! Især fordi bogens tidslinje rykkede sig undervejs, men man oplevede alligevel flere af de samme scener/episoder flere gange fra forskellige synsvinkler, og dette fungerede virkelig også godt. Det var nemlig så rart men til tider også ret hjerteskærende at se, hvordan andre end Auggie oplevede de forskellige ting; men mest af alt var dette med til at gøre, at der blev kommet rigtig godt rundt op emnet. Jeg elskede i hvert fald, at man oplevede historien fra både personen med deformationen, men også fra hans familie og venner – og andre pårørerende.

“[..]den minder mig om, at vi som mennesker ikke bare har evnen i os til at være venlige, men vi har selve valget af venlighed.” 

Desuden er bogen skrevet i et virkelig godt sprog, som først og fremmest fik læsningen af bogen til at flyde virkelig godt, og samtidig passede helt perfekt til bogen. Det var fint, men samtidig også meget ”hverdagsagtigt”, og det elskede jeg det virkelig for. Desuden er der rigtig mange helt fantastiske og sigende sætninger i bogen.

Selvom jeg virkelig elskede bogen og den historie, den fortæller, så var det dog lidt som om, jeg manglede noget. Eller måske var det netop pga. mine virkelig høje forventninger. Der var i hvert fald et eller andet, der gjorde, at jeg aldrig blev blæst helt så meget bagover og rørt så meget af bogen, som jeg troede jeg ville. Det er dog alligevel helt sikkert en bog, som vil blive i mine tanker længe; den er nemlig virkelig tankevækkende.

Alt i alt var det altså alligevel en virkelig fantastisk læseoplevelse, og jeg kan på alle måder anbefale bogen til alle. Også selvom du er voksen og måske mener, det er mærkeligt at læse om en 10-årig. For tro mig – den følelse sidder man virkelig aldrig med.