Titel: “Text Me Love”
Forfatter(e): Eli Shulga
Serie: –
Sideantal: 203
Forlag: –
Udgivet: 30.5.2014
Læst på: Engelsk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.
Do you think Romance is dying in our modern society?
In times of social networks, profiles with hundreds of pictures, smartphones and apps which make you type instead of talking, can Romance even exist?
Text Me Love is a story, a love story, fully told through texting messages. There is no narrative, no descriptions or deliberations. Only their words, their timing, only the two of them in their own private universe.
How many feelings, meanings, intentions and thoughts can hide behind one simple message?
Go with them through the ups and downs, through the good times and the bad, live their story as if it was your own. Get involved like never before.
Jeg glædede mig til at læse denne bog, men havde ikke de store forventninger til den. Jeg var nemlig meget i tvivl om, om man egentlig kunne skrive en ordentlig kærlighedshistorie udelukkende gennem tekstbeskeder. Men efter at have læst denne bog, er jeg slet ikke i tvivl længere; det kan man uden tvivl. Shulga har i hvert fald skrevet en ret fin kærlighedshistorie.
Jeg brugte lidt tid i starten på at vænne mig til bogens format, hvilket desværre påvirkede min læseoplevelse en smule. Jeg var ret forvirret over, hvem der var hvem, og hvor de egentlig befandt sig. Hvilket fik min læsning til at gå meget langsomt, og der var flere gange, hvor jeg lige måtte læse lidt beskeder tilbage, for at kunne forstå historien.
Efterhånden som jeg vænnede mig til bogens format, blev jeg dog mere og mere opslugt af fortællingen, og havde svært ved at stoppe min læsning. Jeg blev hele tiden nødt til bare lige at læse en besked mere, og så se svaret på den, for bagefter at læse den næste osv. Jeg var virkelig begejstret for, hvordan man tydeligt kunne mærke kærligheden mellem personerne, og hvordan man samtidig kunne se udviklingen i deres forhold. Desuden elskede jeg, at beskederne rent faktisk virkede som ægte beskeder – jeg kunne i hvert fald godt have set mig selv have skrevet mange af dem.
Jeg følte dog ikke rigtig, at jeg nogensinde kom helt tæt på personerne, hvilket, jeg virkelig synes, er synd. Det fik mig nemlig til tider til at være lidt ligeglad med, hvordan deres forhold egentlig udviklede sig, for jeg følte ikke rigtig for personerne, og så er det lidt svært rigtigt at heppe på dem. Men samtidig tror jeg, det er meget svært, at få mig til at føle rigtigt med personerne, når bogen er skrevet som tekstbeskeder; så måske var det bare formatets skyld, at jeg havde det således.
Hvis man gerne vil læse en let og sød (men også lidt hjerteskærende) historie, eller bare godt kunne tænke sig at prøve et andet format af, så vil jeg helt sikkert anbefale denne bog.
Det lyder vildt interessant med at det hele foregår gennem sms’er. Det minder mig dog ret meget om Texts from Dog :p
Jeg synes også, det var ret interessant at læse. Men det fungerede bare ikke helt så godt for mig – men det er nok bare fordi, jeg gerne ville have mere, og komme endnu tættere på personerne 😉
Den kender jeg ikke. Den må lige tjekkes ud 🙂