“The Wicked + The Divine: Volume 1” af Kieron Gillen

The Wicked + the DivineTitel: “The Wicked + The Divine, Vol. 1: The Faust Act”
Forfatter(e): Kieron Gillen
Serie: The Wicked + The Divine #1-5
Sideantal: 144
Forlag: Image Comics
Udgivet: 12.11.2014
Læst på: Engelsk

Every ninety years, twelve gods incarnate as humans. They are loved. They are hated. In two years, they are dead. The team behind critically thermonuclear floor-fillers Young Avengers and Phonogram reunite to start a new, ongoing, superhero fantasy with a beautiful, oversized issue. Welcome to The Wicked + The Divine, where gods are the ultimate pop stars and pop stars are the ultimate gods. But remember: just because you’re immortal, doesn’t mean you’re going to live forever.

Jeg havde ret høje forventninger til denne graphic novel, da jeg havde hørt virkelig meget godt om den. Desuden lød beskrivelsen ret interessant, og på de enkelte sider jeg havde set af den, virkede tegnestilen til at være lige noget for mig. Og det var den virkelig også!

Historien var meget interessant, og jeg følte, den var meget anderledes end noget, jeg nogensinde har læst. Jeg elskede i hvert fald virkelig konceptet med guder som popstjerner. Jeg synes dog, der manglede en anelse baggrundshistorie – altså der var en smule, men jeg følte alligevel, vi blev kastet ret meget ud i historien. Hvilket egentlig som sådan var fint nok, det forvirrede mig dog en anelse til tider. Desuden virkede historien og alt det med guderne virkelig spændende, og jeg ville derfor meget gerne have haft mere af det. Derudover følte jeg måske ikke helt, der skete nok i løbet af de fem ‘kapitler’; der var i hvert fald ikke rigtig nogen tvivl om, at det er en nystartet serie, der lige skal ordentlig igang. Men derfor var historien nu alligevel spændende nok.

Bogens hovedperson var ret god. Jeg følte i hvert fald, hun virkede meget virkelig, og jeg følte, jeg kunne relatere til hende på flere punkter – også selvom hun kom ud for nogle lidt vilde oplevelser, og jeg nok ikke helt ville have handlet, som hun gjorde. Men jeg forstod ret godt tankerne bag hendes måde at være på og hendes handlinger, hvilket er det vigtigste for mig.

Tegnestilen i denne graphic novel var fantastisk! Mere har jeg faktisk ikke rigtig at sige om det. Tegnestilen var præcis, som jeg havde håbet, og jeg elskede den virkelig hele vejen igennem. Illustrationerne er meget farverige, og samtidig har de et lidt ‘computeragtigt/animeret’ feel over sig, hvilket jeg virkelig godt kan lide. Desuden fungerede de fantastisk til historien, og gav i det hele taget virkelig meget til den samlede læseoplevelse.

Alt i alt var det en rigtig god læseoplevelse, og jeg skal uden tvivl læse videre i serien. Jeg glæder mig allerede helt vildt til at se, hvordan historien kommer til at udvikle sig, og til at se hvad der egentligt kommer til at ske nu.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *