Jeg så dette tag hos Birgitte i går, og jeg synes virkelig, det virkede spændende – desuden synes jeg, hendes besvarelse var ret interessante. Desuden fandt jeg det lige på Booktube, og det virker som om, det er et rimelig nyt tag. Hvilket gav mig lyst til med det samme selv at besvare tagget, da jeg dermed heller ikke er nået at blive påvirket af andres svar.
1. Time to wake up: A book that opened your eyes to a genre you didn’t previously read.
Det må være S.E.C.R.E.T. af Marie L. Adeline. Jeg havde slet ikke overvejet hele den erotiske genre, og havde nok også lidt fordomme om den. Men efter at have læst denne bog, blev jeg ret hooked på den. Mine fordomme blev nemlig manet helt til jorden, og jeg elskede virkelig, hvor dejlig afslappende læsning det var. Desuden førte min læsning af S.E.C.R.E.T. til, at jeg har fået læst en god del erotisk litteratur – og flere af disse slags bøger har jeg været ret begejstret for.
2. No time for breakfast: A book that has been sitting on your shelf for ages.
Jeg har nævnt den før, og det bliver nok desværre ikke sidste gang, jeg nævner den; Hypnotisøren af Lars Kepler har nemlig efterhånden stået ulæst på min reol ret længe. Jeg vil virkelig gerne læse bogen, men der er bare så mange andre bøger, jeg også gerne vil læse. Desuden skræmmer den mig efterhånden lidt – netop fordi jeg har udskudt den så længe.
3. Time to travel to work: A book you read whilst traveling.
Jeg læser altid på mine rejser, da jeg på ingen måder kan lade være. Jeg har derfor også rigtig mange bøger, jeg kunne nævne her. Den første jeg kom til at tænke på er dog Gnist af Maya Banks, som jeg læste, da jeg var på ferie i Prag forrige sommer. Denne blev nemlig både læst i toget i Danmark, i lufthavnen, i flyet og i selve Prag.
4. You’ve had a hard time at work: A book you struggled to get through.
Den sidste jeg sådan rigtig havde det således med må være Eremitten af Thomas Rydahl. Jeg læste den on-off i fire måneder, hvilket er meget længe for mig. Bogen var på ingen måder forfærdelig, men den var bare heller ikke rigtig noget for mig, og jeg følte den var ret tung læsning.
5. Lunch time: A quick and easy read.
Mødet af Anna Todd! Selvom den er på 550 sider, så føles den på ingen måder så lang. Jeg fløj igennem den på trods af, jeg var syg. Jeg var nemlig så hooked, at jeg på ingen måder kunne slippe den igen, og samtidig er den skrevet i et rigtig let sprog, hvilket også gør sit for at give bogen et godt flow.
6. Time for your performance review: A book you bought because of a review you read/watched.
Der er rigtig mange, da det oftest er reviews, der får mig til at købe forskellige bøger. Men Maybe Someday af Colleen Hoover er uden tvivl en af dem. Jeg havde på forhånd hørt rigtig meget godt om Colleen Hoover, men havde alligevel ikke planer om at købe og læse denne bog lige foreløbig. Efter at have set Kassidy Voinches review af den, så røg den dog straks på min ønskeseddel. Lidt tid efter kom den dog på tilbud til Kindle, og så måtte jeg jo købe den – senere har jeg så også købt den fysisk, da jeg virkelig elskede den.
7. Time to travel home: A book that follows a character on some kind of journey.
Den første jeg lige kommer til at tænke på er Amy and Roger’s Epic Detour af Morgan Matson. Denne bog er nemlig bygget op omkring et roadtrip igennem USA, og er altså derfor en fysisk rejse. Amy gennemgår dog også en psykisk rejse i løbet af bogen.
8. Dinner time and conversation: A book you don’t hear people talk about much, but you loved.
Uden tvivl Susannes dagbog til Nicholas af James Patterson. Jeg elsker den bog (hvis I ikke har opdaget det), men jeg synes virkelig, det er sjældent, jeg hører om andre, der har læst den. Men der burde altså være mange flere, der brugte et par timer i dens selskab.
9. Time to zone out in front of the TV: Your favourite book that has been turned into a movie or TV show.
Den første jeg tænker på er selvfølgelig Harry Potter-serien af J.K. Rowling, men det er måske lidt let købt. Jeg vælger derfor at sige En flænge i himlen af John Green istedet. Jeg knuselsker denne bog, men samtidig synes jeg virkelig også, at filmen er lavet rigtig godt. Jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart sætte en finger på noget, som jeg ville have ændret i den.
10. Bedtime: The book that is currently on your nightstand.
Altså nu har jeg ikke et natbord, men hvis jeg havde, så ville Revolution af Louise Haiberg ligge på det. Jeg har efterhånden været i gang med bogen ret længe, i hvert fald i forhold til hvor hurtigt jeg har læst de andre bøger i serien. Det er dog på ingen måder fordi, jeg ikke kan lide den – jeg sparer bare lidt på den. Men mon ikke den snart bliver læst færdig og udskiftet med en anden? 😉
11. Night-time: A book you couldn’t put down so you stayed up way too late reading.
Den sidste det skete med var Full Measures af Rebecca Yarros. Jeg havde holdt et par dages pause fra den, da jeg lige blev fanget af Mødet af Anna Todd, men da jeg så begyndte at læse de sidste 51%, så kunne jeg på ingen måder lægge den fra mig. Hvilket resulterede i, at klokken vidst var omkring tre, da jeg kom i seng den nat.
Er I enige i mine besvarelser? Eller er der nogen, I er helt uenige i?
Ej, hvor er det hyggeligt at læse dine svar. Jeg synes faktisk at dette er et rigtig godt Book Tag 🙂
Det synes jeg også. Det virker på en måde lidt mere originalt end mange af de andre, der findes 🙂