Om få timer skriver kalenderen 2016, og vi er atter gået ind i et nyt år. Omend jeg dog ikke helt kan fatte, at 2015 allerede er overstået; jeg synes jo nærmest lige, at jeg hoppede ind i det nye år med kæresten i hånden – ham som jeg nu kan kalde min forlovede. Månederne er virkelig fløjet forbi, og jeg har f.eks. ingen idé om, hvor november forsvandt her. Én dag var den her, og den anden var den væk igen – eller sådan føles det i hvert fald. Noget af det skyldes dog helt sikkert også, at jeg har haft så travlt de sidste par måneder. Mine dage har jo nærmest bestået udelukkende af studie, DSR-arbejde (og ALT for meget af det!) og søvn – og det har stort set været det. Jeg har nemlig på ingen måde haft overskud til andet.
Jeg glæder mig derfor også ekstra meget til, endnu engang at kunne hviske tavlen ren; også selvom jeg starter det nye år lige på og hårdt med en 5 dages bunden eksamensopgave med udlevering d. 4/1 efterfulgt af en mundtlig eksamen, som jeg virkelig frygter. Jeg kan dog også se frem til to ugers ferie i januar; hvilket jeg glæder mig ustyrlig meget til! Jeg har nemlig så meget fritidslæsning, jeg skal have nået at stoppe ind i den ferie. Jeg savner jo virkelig at læse!
2016 bliver dog uden tvivl et godt år; det er jeg sikker på! Også selvom jeg faktisk pt. ikke rigtig har nogen idé om, hvad året vil bringe for mig. Jeg ved f.eks. ikke helt, hvilken kandidatuddannelse jeg starter på til september; men det må tiden vise. Nogle gange er det vel meget rart at læne sig tilbage og lade tingene gå sin gang – også selvom kontrolfreaken i mig skriger lidt over det. Så længe jeg har min kommende mand (nej, der kommer dog nok ikke bryllup i 2016) ved min side, og en familie der støtter mig, så er jeg sikker på, at det hele nok skal gå.
Jeg håber, I alle får et rigtig godt nytår. 2016 – kom an! 😀
Kender alt for godt at tiden bare flyver afsted uden at man kan følge med! Ønsker dig et rigtig godt nytår, og glæder mig til at følge med her på din blog:0)
Det er virkelig som om, den bare forsvinder! Mange tak og i lige måde 🙂
That’s the spirit! 😀
Håber du får et fantastisk år (og en smertefri eksamensmåned). Pøjpøj med det 🙂
Mvh.
Den lille Bogblog
Man kommer længst med positivitet – så det vil jeg prøve at gøre til mit mindset i 2016 😀
Mange tak og i lige måde 😀
Held og lykke med eksamenerne og jeg glæder mig til at læse med på din blog i 2016. Godt nytår 🙂
Mange tak og i lige måde 😀
Godt nytår til dig og held og lykke med eksamenerne 😀 Jeg er sikker på at 2016 bliver et fantastisk år for dig 🙂
Mange tak og i lige måde 😀
Jeg krydser i hvert fald fingre for det, og så må vi se, hvad der kommer til at ske 🙂
Godt nytår, og held og lykke med eksaminerne 🙂
Mange tak! Også godt nytår til dig 😀
Vi skal nok klare de eksamener nu her – det er jeg helt sikker på! 🙂 Godt nytår til dig – må det være fuld af bøger og også ifm. BA-skrivningen 😀
Jeg håber! Held og lykke, og mange tak og i lige måde 😀
Åh, rigtig godt nytår til dig! Jeg håber, du kommer helskindet gennem eksaminerne og får et forrygende 2016!
Mange tak! Jeg håber også, 2016 bliver et fantastisk år for dig 😀
Rigtig godt nytår, og held og lykke med eksamen. Jeg glæder mig til at dele læseoplevelser med dig i det nye år!
Mange tak og i lige måde! Det glæder jeg mig virkelig også til! 😀
Synes godt nok også december er gået hurtigt 😛 men held og lykke med eksaminerne 🙂 og tillykke med forlovelsen 🙂
Det er virkelig utroligt 😛 Mange tak 😀