Titel: “Vi var løgnere” / Forfatter(e): E. Lockhart / Serie: – / Sideantal: 229 / Forlag: Høst & Søn / Udgivet: 29.5.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Vi er Sinclair-familien.
Ingen lider.
Ingen har uret.
Vi bor, i hvert fald om sommeren, på en privat ø ud for Massachusetts kyst.
Det er muligvis alt. hvad du behøver at vide.
Bortset fra, at nogle af os er løgnere.

Vi var løgnere var en meget speciel bog for mig at læse. Jeg vidste nemlig på forhånd intet om den, andet end at der sker noget meget uventet i den, men alligevel glædede jeg mig helt enormt meget til at læse den. For selvom bogen blev virkelig hypet, da den udkom sidste år, så var der noget virkelig mystisk ved den, som tiltrak mig helt vildt. Jeg blev derfor også nødt til med det samme at læse den, da jeg modtog den på dansk.

Jeg vil være lige så irriterende som stort set alle andre, og ikke rigtig fortælle noget om historien, andet end hvad der kort står på bogens bagside. Jeg er nemlig enig i, at man uden tvivl får mest ud af den, hvis man på forhånd ikke ved noget om den. Ikke fordi jeg føler, det er så nødvendigt at holde hele historien hemmelig, men mere fordi jeg selv elskede, bare at kaste mig ud i historien og se, hvor den førte hen. Jeg var i hvert fald personligt meget begejstret for, ikke på forhånd at vide noget, hvad det hele gik ud på. Jeg vil dog sige, at det er en ret fin og faktisk også tankevækkende historie, som virkelig bør opleves.

“Det var kærlighed, og det ramte mig så hårdt, at jeg måtte læne mig ind mod døren, der stadig var imellem os, for ikke at falde.”

Som mange af jer nok ved, så er der et plot twist i denne bog; et ret udspekuleret og virkelig godt udført plot twist, som virkelig giver så meget til bogen. Jeg gættede dog desværre i grove træk dette twist omkring en trejdedel inde i bogen – om det var (u)held eller hvad, skal jeg ikke kunne sige. Men det gjorde desværre, at læseoplevelsen (i hvert fald i slutningen) blev en anelse flad for mig, selvom jeg overordnet var ret vild med bogen og twistet i den. Jeg var dog alligevel ret hooked på at læse videre i bogen, da jeg på ingen måder var sikker på, at jeg havde gættet det, og ikke fuldstændig kunne regne ud, hvordan det hele hang sammen.

“En dag begav hun sig ind i slotsbiblioteket og gjorde den glædelige opdagelse, at bøger kan være rigtig godt selskab.”

Bogens sprog var desuden ret specielt, hvilket på ingen måde var en dårlig ting. Jeg var dog heller ikke head over heels forelsket i det, men det passede meget godt til stemningen i bogen. Desuden stødte jeg da også på nogle enkelte sætninger, som efter min mening var helt fantastiske. Samtidig bliver noget af bogen på en måde også fortalt via forskellige eventyrfortællinger, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Det lyder måske skørt, men det passede bare så godt ind i bogen.

Alt i alt var det, på trods af en lidt flad oplevelse, en ret fin bog, som jeg på alle måder synes er læseværdig. Jeg kan i hvert fald virkelig anbefale den, selvom det ikke er den bedste bog, jeg har læst. Jeg kan nemlig helt sikkert godt se, hvorfor der er så mange, der virkelig elsker den.