Den anden dag så jeg denne video hos April Brooks. Videoen går helt simpelt ud på, at hende og hendes veninde har udvalgt 12 bøger hver, som den anden skal læse inden årets udgang. Og efter jeg havde set videoen, havde jeg straks lyst til at prøve det samme. Jeg spurgte derfor min kæreste, om han ville være med til det, og han sagde heldigvis ja (ellers havde jeg nok tvunget ham alligevel ;))
Vi går virkelig ofte og siger til den anden person, at han/hun skal læse en bestemt bog; enten fordi vi selv var virkelig vild med den, eller fordi vi tror, den anden part vil synes godt om den. Derfor var denne bogudfordring jo helt perfekt!
Vi har dog valgt at ændre reglerne en smule, og dermed kun udvælger seks bøger til hinanden. Vi følte nemlig, at 12 bøger lige var en anelse for meget. Bøgerne skal dog stadig være læst inden årets udgang – dog er det selvfølgelig i orden at give op på en bog, hvis vi bare slet ikke kan lide den. Derudover har vi planer om, at det er noget, vi vil prøve at lave halvårligt fremover.
Bøgerne, vi har udvalgt til hinanden, kan ses på billedet. Stakken min kæreste har udvalgt til mig er den til højre. Flere af bøgerne ved jeg ikke hvad handler om, men jeg ved min kæreste er ret vild med dem, og så tænker jeg, det er sjovt at læse dem, uden rigtig at vide noget på forhånd. Derudover er flere af dem bøger, som jeg faktisk gerne har ville læse længe; netop fordi han har talt så godt om dem. Jeg er faktisk også allerede startet på James and the giant peach af Roald Dahl, og synes det er en ret sød historie.
Bøgerne, jeg har udvalgt til min kæreste, er ret forskellige. Desuden er det en blanding af bøger, som jeg tror, han vil kunne lide, og bøger som jeg bare virkelig gerne vil have ham til at læse, så jeg kan snakke med ham om dem. Samtidig glæder jeg mig bare virkelig til at se, hvad han synes om dem.
Jeg regner med, der kommer et opdateringsindlæg på bloggen engang i december, hvor jeg prøver at lokke kæresten til også at skrive lidt, så I kan se vores tanker om projektet, efter at have prøvet det. Og så selvfølgelig lidt om vores mening om de forskellige bøger.
Fed idé!
Du kommer nok hurtigt i gennem Fullmetal Alchemist, da det kun er det første bind af en 27 binds manga, hvor der er lidt tekst i forhold til tegninger 🙂
Det synes jeg også 😉
Jeg er også rimelig sikker på, den kommer til at gå ret hurtig – specielt fordi den også er på dansk. Dog har vi alle de udgivet bind på dansk (1-19), så er lidt bange for, jeg kommer til at blive nødt til at læse dem alle. Jeg kan jo ikke lade være, hvis jeg bliver fanget af den :b
Ellers må du jo læse dem på engelsk 🙂
Ja, men så bliver jeg næsten nødt til at købe dem, og der er så meget andet, jeg også gerne vil have i øjeblikket. Så jeg håber, de 19 bind er nok 😉
Rigtig sjov idé!
Jeg er virkelig også vild med den 🙂
Årh, hvor hyggeligt! Jeg har lige læst Diary of a Wimpy Kid – den var ret sød 🙂 Artemis Fowl er badass. og god stil med Ove!
Jeg glæder mig også til at læse “Diary of a Wimpy Kid”, for den virker ret sød, og samtidig er den jo virkelig let læst. “Artemis Fowl” har jeg meget længe ville læse, men har bare ikke rigtig taget mig sammen, så jeg er glad for, han valgte den 🙂
Mht. Ove så blev den jo nødt til at komme med! Nu håber jeg bare, han bliver ligeså vild med den, som jeg 🙂
Ih, sikke et skønt påfund! Herligt at kunne dele gode læseoplevelser og videregive anbefalinger til ham, som man deler hverdag med. Det vil jeg da også lige overveje 😀
Ja, det er virkelig skønt! Altså vi deler for det meste altid læseoplevelserne med hinanden, men det er bare noget andet, når den anden part også har læst bogen 🙂