Om mig

2015-2

“Books are a uniquely portable magic.” – Stephen King

Jeg er en 25-årig kvinde bosat i det Sydfynske med min lille familie bestående af min kæreste, vores søn og katten, Scott. Jeg er cand.scient.bibl. og arbejder til dagligt på Odense Hovedbibliotek, hvor jeg er ansat som børnebibliotekar.

Jeg er opvokset med højtlæsning, og har ikke sluppet bøgerne siden. Bøger har altid været en kæmpe del af mig. Jeg læser for at slappe af, for at opleve og lære en masse, og fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Jeg læser alle mulige slags bøger. Ingen genrer bliver diskrimineret, og jeg er altid åben over for at læse noget nyt. Labels og genrer skal ikke bestemme, om bogen er noget for mig; det skal kun indholdet. Der er dog selvfølgelig nogle genrer, jeg er mere forelsket i end andre, og det er også oftest inden for disse genrer, vi skal finde frem til de bøger, jeg læser mest.

Jeg elsker at dele min læseglæde med andre, og dette er og var motivationen for Boghjørnets fødsel. Jeg nyder, at mit lille bogunivers herinde giver mig mulighed for at dele mine tanker og viden om et af mine yndlingsemner. På bloggen nyder jeg at dele min generelle bogglæde, mine tanker om bøger og bogrelaterede emner og min læsning. Jeg elsker at få boglig inspiration, og jeg elsker at give dette; jeg anmelder derfor de bøger, jeg læser – uanset hvad jeg synes om dem. Ingen af os har samme smag, så selvom jeg ikke kan lide en bog, så vil der helt sikkert være mindst én anden, der finder den fantastisk.

Kontakt mig via: boghjoernet@hotmail.com

Hjertelig velkommen til Boghjørnet.

8 thoughts on “Om mig

  1. Hej Simone. Selvom det er et gammelt indlæg, blev jeg virkelig glad for din kommentar!!! Det betyder bare så meget for mig, når folk gider at kommentere, og at det så er ros, er heller ikke helt dårligt :I dejligt! Tak 🙂

    1. Mange tak! 🙂
      Har slettet det med dit tilbud, da jeg helst ikke vil have reklamer i mit kommentarfelt.

  2. Fin blog du har – er ret imponeret over den, din alder taget i betragtning (uden at det skal lyde forkert!). Glæder mig til at finde boginspiration – er selv besat af at læse, selvom det ofte ikke bliver til så meget. Særligt ikke efter, at jeg er begyndt at blogge. Og så er det i øvrigt dejligt at se, at der rent faktisk er bloggere på Fyn 🙂

    1. Mange tak! Og jeg håber da, at du kan finde en masse inspiration her – og at jeg kommer igang med både at få læst og anmeldt noget igen. Ja, bloggere fra Fyn mangler der altså nogle af! 🙂

  3. Hej Simone.
    Jeg synes du skulle læse min debutroman Den Store Udredning. Et voksen med autisme ser tilbage på sit liv, da han var til udredning på en børnepsykiatrisk afdeling. Bogen er skrevet på en helt speciel måde, og meget poetisk. Bedste hilsener John Doe Shelley

  4. Hej Simone. Jeg har sendt dig en mail omkring en ny novellesamling, du måske har lyst til at anmelde. Du får naturligvis et gratis anmeldereksemplar, hvis du skulle være interesseret.

    Mvh. Peter Branderup Mathiasen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *