Author: Simone Hagemann

“I en mørk, mørk skov” af Ruth Ware

| Simone Hagemann

Titel: “I en mørk, mørk skov” / Forfatter(e): Ruth Ware / Serie: – / Sideantal:  / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 9.3.2018 / Læst på: Dansk

Forfatteren Nora har ikke set Clare i 10 år. Ikke siden den gang Nora brød med sit gamle liv uden at se sig tilbage. Men så dukker en invitation op ud af det blå – til Clares polterabend. Det må være den perfekte anledning for Nora til at genoptage kontakten med sin allerbedste veninde fra skoletiden?

Der er lagt op til en hyggelig og sjov weekend i et hus langt ude i skoven, men der går ikke længe, før der opstår spændinger i den sammensatte venneflok. Er de der på samme præmisser? Hvorfor er Nora inviteret til Clares polterabend, men ikke til brylluppet? Og hvem er det egentlig Clare skal giftes med?

Huset ligger helt isoleret fra omverdenen, der er ingen mobildækning. Og så går noget galt. Helt galt.

Er “I en mørk, mørk skov” revolutionerende inden for thriller-genren – eller i det hele taget? Helt bestemt ikke! Men elskede jeg den alligevel? Ja, ja det gjorde jeg i dén grad! Den endte med at være alt det, som jeg havde håbet på – som netop var, at den ville være en ret klassisk thriller, og det er lige præcis det, som den er.

Plottet er måske ret gennemskueligt. Jeg havde i hvert fald ret hurtigt en idé om, hvordan det hele hang sammen. Men sådan må det altså gerne være nogle gange. Så længe at alt det andet opvejer forudsigeligheden, og det vil jeg helt klart sige, det gjorde. Ydermere tvivlede jeg på både mig selv og historihis retning undervejs – så helt forudsigeligt var det trods alt heller ikke. Jeg kunne i hvert fald godt havde set flere forskellige scenarier, som også ville havde givet god mening.

Jeg tror dog mest, det er en bog, for dem der nyder thrillers for det, de oftest er. Altså for spændingen, farten og de mange chills – og selvfølgelig også for umuligheden af at stoppe med at læse. Bogen sugede i hvert fald mig fuldkommen ind, og således kan de fleste thrillers indfange min interesse og kærlighed.

“I en mørk, mørk skov” er ingen genistreg eller noget kæmpe kulturelt mesterværk. Men hvis man går ind til den med denne indstilling og en forventning om, at det bliver god, let og fængende underholdning, så er jeg sikker på, man nok skal få nogle gode timer i bogens selskab.

Weekend Reads #31: Uge 20

| Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Denne uge har simpelthen været så skøn. Den startede nemlig ud på bedste vis med, at jeg takkede ja til en praktikplads på Svendborg Bibliotek til efteråret! Hvilket altså er lidt af en drøm, der går i opfyldelse – og jeg kan derfor nærmest heller ikke vente med at starte. Mit overskud i løbet af ugen har dog ikke været det største, så jeg har ikke fået læst helt så meget som håbet. Men alligevel ret meget mere, end jeg ellers har fået læst i løbet af de sidste par uger.

Denne uge byder jo på en forlænget weekend, og mon ikke det også gør, at der bliver tid til endnu mere læsning? Også selvom der godt nok er en lejlighed, der skal rengøres, og vi helt sikkert også skal ud og nyde vejret. Jeg planlægger i hvert fald at få lyttet videre i “Slagplanen” af Kristen Callihan og læst lidt i “Åndehvisken” af Haidi Wigger Klaris, som jeg netop er begyndt på. Desuden tror jeg, jeg vil få lavet mig en TBR til de næste par uger. Jeg synes nemlig, jeg kører lidt død i udvælgelsen af bøger i øjeblikket, så måske kunne det hjælpe. Om ikke andet er det altid hyggeligt, og så er det jo ligegyldigt, om jeg rent faktisk får brugt min TBR eller ej. Så længe jeg får et eller andet ud af det.

Hvad skal du læse i Pinsen?

“Når ingen hører dig skrige” af Stephanie Perkins

| Simone Hagemann

Titel: “Når ingen hører dig skrige” / Forfatter(e): Stephanie Perkins / Serie: – / Sideantal: 300 / Forlag: CarlsenPuls / Udgivet: 19.4.2018 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det er næsten et år siden, at Mekani Young flyttede ind hos sin bedstemor langt ude på landet i Nebraska, og hun er stadig ved at finde sig til rette i sit nye liv. Og hun er stadig jaget af sin fortid i Hawaii.

En efter en bliver hendes medstuderende på byens lille high school myrdet i en række brutale drab, og imens politiet jager morderen, breder uhyggen og usikkerheden sig, og Mekani bliver tvunget til at forholde sig til sine egne mørke hemmeligheder.

Elsker du også at smide dig på sofaen, finde popcornene frem og hive tæppet godt op omkring dig, imens du måske skygger lidt for øjnene med en pude? Selvfølgelig kombineret med at en af Scream-filmene ruller henover fjernsynet. Så bør du helt klart prøve at skifte filmen ud med “Når ingen hører dig skrige.” Jeg tror i hvert fald ikke, du vil fortryde det. Altså så længe du selvfølgelig stadig krydrer det hele med en omgang popcorn og (u)hygge. Og husker at afsætte hele aftenen, for du kommer ikke til at lægge bogen fra dig igen, før du har læst den sidste side.

“Når ingen hører dig skrige” er det perfekte bud på slasher-genren i bogform! Den læses fuldstændig som en film, og jeg sad flere gange og tænkte, at den læses ret meget som Scream, hvilket jeg elskede den for. Det er jo selvfølgelig en anden historie, men trækkene fra genren og filmen er der, og jeg er vild med det. Så vild med det, at jeg nu bare drømmer om flere af denne slags bøger fra Perkins’ hånd, for de kan altså virkelig noget.

Bogen er måske ikke det mest originale, jeg nogensinde har læst. Hvilket også gjorde, at den var ret forudsigelig med kun ganske få overraskelser. Men alligevel var den virkelig fed, og på stort set alle måder, det jeg drømte om, den vile være. Også selvom dens fokus på selve kærlighedshistorien måske er lidt større, end jeg havde forventet. Men den indeholder tilpas meget blod, vold og brutalitet til alligevel at opveje det for mig. Desuden vil jeg da ikke se mig fri for, at den gav mig lidt myrekryb og gjorde, at jeg spejdede lidt ekstra ud i mørket. Eller at jeg har gået og været lidt ekstra opmærksom på, om alle ting nu også forbliver på deres plads.

Det er desuden en bog med fart og feltet. Præcis som det skal være, når en masse mennesker skal slagtes på kort tid. Alligevel må jeg indrømme, at jeg til tider fandt tempoet en smule for hurtigt. Det passede egentlig meget godt til bogen og historien, men jeg ville bare gerne havde været lidt længere tid i nogen af scenerne. Ydermere kunne et lidt langsommere tempo måske havde betydet en lidt længere bog, hvilket bestemt ikke ville havde gjort mig noget. Der var nemlig også nogle emner og ting, som jeg gerne havde set blive uddybet og arbejdet lidt mere med.

Alt i alt er “Når ingen hører dig skrige” altså et must-read, hvis man er til slasher-genren. Eller hvis man godt kan lide at få krydret romantikken med masser af mord, for det kommer man bestemt ikke uden om i denne bog. Det er faktisk ret utroligt, hvor mange mennesker, Perkins’ har nået at få slået ihjel i løbet af bare 300 sider.

Bloggerevent om realistisk YA

| Simone Hagemann

For en måneds tid siden stod jeg tidligt op for at mødes med Rikke. Vi havde nemlig tilbage i starten af året tilmeldt os et bogbloggerevent om realisme i YA-litteratur, som Julie havde arrangeret. Vi tilmeldte os, før vi havde nogen idé om, hvad det hele præcis ville gå ud på. Men som programmet blev offentliggjort blev mine forventninger større og større. Julie havde nemlig smækket et helt fantastisk program sammen.

Dagen startede med en kort velkomst, hvorefter Caroline Ørsum og Camilla Wandahl tog ordet. De fortalte bl.a. om, hvordan deres skriveproces er – både når de selv skriver, og når de skriver sammen med andre. Desuden kom de ind på, hvad de mener om realistisk YA-litteratur, og hvorfor de selv skriver bøger i netop denne genre. Hvilket var virkelig interessant! De fortalte også om, at de i øjeblikket er i gang med at skrive en realistisk YA-roman i fællesskab, og den glæder jeg mig allerede så meget til at læse.

Efterfølgende fortalte Nanna Nørh fra Høst & Søn om, hvordan det er at være readaktør. Både i forbindelse med danske YA-romaner men også i forbindelse med oversat litteratur. Det er nemlig to ret forskellige måder, arbejdet foregår på. Desuden fortalte hun også helt praktisk om, hvad arbejdet egentlig går ud på. Som f.eks. hvordan der udvælges, hvad der skal udgives. Hun kom ydermere også ind på, hvordan det konkret er at være redaktør på lige netop realistisk YA.

Herefter kom Ditte Wiese og Kaya Hoff fra Carlsen på banen. De snakkede om rå YA-litteratur – og om det kan blive for råt? Det kan det selvfølgelig ikke! Men det endte ud i en rigtig god snak, og det var rigtig spændende at høre Dittes tanker om det. Både ud fra en forfatters synspunkt – men også ud fra hendes moderlige synspunkt. Hendes datter må f.eks. vente lidt med at læse “Provinspis” endnu. Desuden var det også virkelig interessant at høre Kayas synspunkter i forhold til at udgive meget rå ungdomslitteratur – især i forhold til målgrupper og salg.

Til sidst fortalte Christian Bach fra Carlsen om de kommende ungdomsudgivelser fra CarlsenPuls. Hvilket altså er noget af et udgivelsesprogram! CarlsenPuls er allerede gået hen og blevet et af mine yndlingsforlag, og deres kommende udgivelsesprogram vækker virkelig kun begejstring. Der er så meget fedt både fra ind- og udland. Selv glæder jeg mig især til udgivelsen af “Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder” af Benjamin Alire Sáenz og “What If It’s Us” af Becky Albertalli & Adam Silvera. Det bliver så godt.

Herefter var det desværre allerede tid til at takke af. Men nøj hvor var det et fantastisk arrangement, som Julie havde fået stablet på benene. Der kunne godt havde været lidt længere tid til at snakke med de andre deltagere. Men det er jo bare fordi, det altid er så hyggeligt. For alt andet var super skønt. Desuden kom jeg hjem med en helt fantastisk goodiebag (+ “Alt eller intet” af Nicola Yoon som Carlsen var så søde at give os med hjem under en kort rundvisning, før vi tog hjem), som kan ses herunder:

Tak for en rigtig dejlig dag til de andre deltagere, oplægsholdere og følgende sponsorer:

| Forlaget Carlsen | People’s Press | Høst & Søn | Gads Forlag | Tante T | Coolstuff.dk | Forlaget Brændpunkt | Forlaget Cobolt | Arnold Busck |

Weekend Reads #30: Uge 19

| Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Mit læsehumør er vendt tilbage! Hvilket simpelthen er så skønt, for nøj hvor har jeg godt nok ventet på det. Jeg føler jo nærmest ikke, jeg rigtig har læst siden marts, så det er så godt at være i gang igen. I går fik jeg f.eks. færdiglæst to bøger, som jeg længe har været i gang med. Mit læsehumør blev dermed også boostet endnu mere. Det hjælper dog også en del på det, at denne uge har været rar og stille uden alt for mange planer – og at A har været hjemme siden onsdag. Det giver altså et noget større overskud, når vi er to om at underholde T.

Weekenden bliver også rolig med meget få planer. Vi skal vist kun til børneloppemarked i morgen, og så skal jeg have forberedt lidt indlæg, så der kan komme gang i tingene herinde igen. Jeg håber derfor også på endnu flere hyggelige læsestunder i weekenden. Jeg vil nemlig gerne have lyttet “Slagplanen” af Kristen Callihan færdig, og derudover vil jeg også rigtig gerne have læst “Ludermanifestet” af Ekaterina Andersen, Louise Kjølsen og Nikita Klæstrup. Jeg startede nemlig på den i går, og jeg er allerede ret hooked. De tre kvinder er simpelthen så inspirerende, så jeg håber på også at nyde resten af bogen.

Ydermere vil jeg gerne få styr på det rod, som er mine bogreoler i øjeblikket. Men det passer jo ret godt sammen med lydbogslytning, så mon ikke det også kan nås? Det kunne i hvert fald være virkelig rart at få dem sat ordentligt og pænt op igen. Det gør det nemlig både lidt lettere at finde bøger, men også lidt pænere at bruge dem som fotobaggrund. Man er vel ikke blogger og bookstagrammer for ingenting. 😉

Hvad skal du læse i weekenden?