Author: Simone Hagemann

Læse-update #26: April

| Simone Hagemann

Læste bøger: | “Saga, volume 7” af Brian K Vaughan og Fiona Staples | “I en mørk, mørk skov” af Ruth Ware |

Købte bøger: | “Panteons prøve – del 1” af Boris Hansen | “Panteons prøve – del 2” af Boris Hansen | “Kridtmanden” af C. J. Tudoer |

April, april, april. Hvor blev du af? April har på en og samme tid været helt ufattelig lang og helt utroligt kort. Måneden har været fyldt med lykkestunder, men også alt for meget kedelig og grå hverdag. Syvende tigerspring har trukket tænder ud. Både hos babyen – men i stor grad også hos hans mor. Vi har haft en enormt pylret baby, der ikke helt har kunne finde ud af sig selv. Til gengæld har han også udviklet sig helt utroligt meget i løbet af måneden, og det opvejer jo heldigvis i sidste ende for det hele. Det er jo så fedt at se, hvordan han mere og mere bliver et rigtigt lille menneske. Selvom han kan være noget af en udfordring, så prøver jeg dog virkelig at suge alt put og nus ud af ham, som det overhovedet er muligt. Han har nemlig fået dagplejeplads hos den sødeste dagplejer pr. 1 juni, hvilket betyder at barslen så småt lakker mod enden. Og selvom jeg er sikker på, han vil komme til at elske det, så bliver det altså lidt hårdt ikke at skulle være sammen med ham hele dagen.

Men nok om Tim og morlivet for nu. Lad os istedet snakke lidt om læsning – eller manglen på samme. Jeg sluttede jo sidste måneds læse-update ud med at skrive, at jeg skulle blive bedre til at få læst hver dag. Hvilket nu virker lidt ironisk. I april har jeg nemlig desværre haft mange flere dage, hvor jeg ikke har læst, end dage hvor jeg rent faktisk har. Noget jeg på ingen måde havde planlagt, og som jeg også havde håbet var anderledes. Men jeg har bare ikke rigtig haft nogen læselyst, og samtidig har jeg ikke rigtig kunne finde den bog, som kunne sparke den i gang igen. Jeg er dog opmærksom på det, og maj skal helt klart være en læsemåned. Ikke fordi jeg SKAL læse, men fordi jeg har LYST til det. Jeg har derfor heller ikke nogen faste læseplaner, da jeg tror, det er vigtigere at have fokus på, hvad jeg har lyst til at læse.

Maj byder heldigvis heller ikke på vildt mange planer herhjemme, så der burde være god tid til at få læsningen op at køre igen. Der er dog to højdepunkter i løbet af måneden, som jeg virkelig ser frem til. Først og fremmest udløber Alex’ nuværende virksomhedspraktikforløb desværre i næste uge. Jeg skriver desværre, da han har været helt vildt glad for det. Men heldigvis har han allerede den næste virksomhedspraktik linet op, og denne kommer til at være på Svendborg Bibliotek. Hvilket ligger lige rundt om hjørnet fra os, og hans transporttid bliver derfor forkortet til nærmest ingen. Så skønt! Desuden bliver det generelt også bare rart at have ham tættere på i hverdagen. Andet højdepunkt er at jeg er blevet inviteret til praktiksamtale i forbindelse med et evt. praktikforløb til efteråret, og det glæder jeg mig helt vildt til. Selvom det også er ret så nervepirrende at skulle ud at sælge mig selv, efter jeg ikke for alvor har brugt min hjerne det sidste års tid. 😉 Det er dog hos drømmestedet med noget af det, som jeg virkelig gerne vil arbejde med, så kryds lige fingre for samtalen går godt. Det kunne nemlig være så fedt.

Hvordan har din måned været? Har du fået læst noget godt?

Nyt i reolen #73: Marts

| Simone Hagemann

Så det endnu engang blevet tid til en book haul, og i dag er det en ret stor én af slagsen. Vi var nemlig så heldige at få penge tilbage i SKAT, og ja, jeg er én af dem, der bliver glad for det – det er jo penge, som jeg ikke anede, vi havde. Og netop fordi det jo er penge, som vi ikke regnede med at få, så besluttede vi for, at vi ville dele dem lige op mellem os (bonus ved fællesøkonomi når jeg ellers kun fik lidt over 100 kr. ;)), og så måtte vi bruge dem på lige netop det, vi havde lyst til. Vi synes nemlig begge, at det var passende at forkæle os selv lidt. Min halvdel blev derfor hurtigt omsat til en lille og nøje udvalgt bogstak. Desuden har jeg endnu engang været heldig at modtage lidt overraskelsespakker. Ydermere fandt jeg ud af, at der var én gratis bog i måneden fra Plusbog med som præmie for at være normineret til DBBA17, så jeg valgte at bestille tre bøger hjem i første omgang.

Jeg vidste nemlig lige præcis, hvilke tre det skulle være. Af en eller anden grund ejede jeg nemlig kun én af bøgerne i serien om Roland Triel. Så da Plusbog havde dem i deres sortiment var der derfor ingen tvivl om, at de måtte herhjem at bo. En beslutning som jeg kun er blevet mere og mere glad for. De pynter nemlig så fint i min samling, og jeg glæder mig allerede sådan til en dag både at have hele samlingen og til at genlæse dem.

I løbet af måneden endte jeg med at få købt hele fem bøger til mig selv. Derudover forudbestilte jeg også en enkelt bog, men den fortæller jeg mere om, når den engang dukker op. Først og fremmest købte jeg “Dødens Galleri” af Chris Carter et par dage efter dens udgivelse, da Plusbog havde den til bare 99 kr., og det kunne jeg ikke stå for. Jeg læste den dog også med det samme, jeg modtog den, så jeg er så glad for, jeg ikke ventede med at købe den. “Det smaragd grønne atlas” af John Stephens faldt jeg tilfældigt over i genbrugen til 10 kr. i lige netop den udgave, jeg manglede for at gøre min samling komplet. Så nu mangler jeg bare at få den læst. Apropos bøger jeg manglede i min samling, så er jeg så glad for, jeg også fik tilføjet “Under sløret” af Nicole Boyle Rødtnes i marts. Det samme gør sig også gældende for “Finding Cinderella” af Colleen Hoover. Jeg fik godt nok bestilt den i den forkerte udgave, men sådan går det jo bare nogle gange. Og heldigvis passer den i højden med mine danske udgaver af hendes bøger, så mon ikke det går? Den sidste jeg købte i løbet af måneden var “Vent på mig” af Jennifer L. Armentrout, som Irene gjorde mig virkelig nysgerrig på, da jeg læste hendes anmeldelse.

“Hot Mess” af Lucy Vine var længe undervejs, og jeg var derfor så glad for, at der endelig dukkede et eksemplar op hos mig. Jeg er så glad for, Flamingo var så søde og tålmodige! I løbet af måneden har jeg flere gange prøvet at høre den på lydbog, men jeg har lidt kunne fornemme, at det er sådan en bog, jeg selv bliver nødt til at læse. Hvilket jeg dog håber på meget snart at få gjort. Jeg har nemlig hørt så meget godt om den, og foråret er jo perfekt til chick-lit. Fra CarlsenPuls har jeg modtaget “Fuglemanden” af Sarah Engell, som jeg faktisk slet ikke forstår, jeg endnu ikke har fået læst. Den burde jo være hurtigt læst, og samtidig skulle den være helt fantastisk. Facet sendte mig også en dejlig overraskelse i marts. Jeg modtog nemlig en pakke fra dem indeholdende både “Ourea” af Charlotte Fischer og “Søvnløs” af Nick Clausen, som jeg var så glad for at kunne tilføje til min samling. Den sidste er derfor selvfølgelig også allerede læst.

Hvilken bog var den bedste, du købte i marts?

Weekend Reads #29: Uge 14

| Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Jeg har desværre været lidt småsløj hele ugen, og har derfor kun fået læst lidt hist og her. Men ikke sådan rigtigt, hvilket jeg er ret ked af. Jeg har nemlig en helt enorm stor læselyst efter readathonet i sidste uge, så det er jo ellers bare om at udnytte det. Især fordi der jo også altid er en lang række af bøger, der står i kø for at blive læst, og jeg altid har mega-meget lyst til at læse dem alle på samme tid. Jeg vil derfor helt klart sørge for at afsætte nogle timer i løbet af weekenden til, at jeg kan fordybe mig i masser af læsning. Måske endda mens jeg sidder uden for og nyder det gode vejr? Det kunne i hvert fald være lækkert! Det bliver dog nok også til lidt lydbogslytning, da lejligheden virkelig trænger til en god omgang rengøring.

Mine læseplaner for weekenden er mange. Virkelig mange. Og helt sikkert alt for mange. Men mere vil have mere, og det er altså bare alt for svært at vælge i øjeblikket. Så det ville slet ikke undre mig, hvis jeg ender med at læse en masse små dele, istedet for bare at få læst én enkelt bog færdig. Først og fremmest skal jeg virkelig have læst “Amulet” af Kazu Kibuishi færdig, hvilket indebærer at læse volume 5-7. Derudover kunne jeg godt tænke mig at få læst volume 7 af “Saga” af Brian K. Vaughan og Fiona Staples, som dog også er på dansk, og derfor burde være hurtigt læst. Jeg burde dog også få læst lidt videre i “Kludedukken” af David Cole, som jeg startede på i sidste uge, men samtidig tror jeg også, jeg tager et par kapitler i “Ludermanifestet” af Ekaterina Andersen, Louise Kjølsen og Nikita Klæstrup. Mest af alt så har jeg dog lyst til at lukke verdenen ude og begrave mig i “Når ingen hører dig skrige” af Stephanie Perkins”, som jeg har været så heldig allerede at få tilsendt. Så ja, nu må vi se, hvor meget og jeg hvilket jeg når at få læst i weekenden.

Hvad vil du gerne nå?

 

“Dødens galleri” af Chris Carter

| Simone Hagemann

Titel: “Dødens galleri” / Forfatter(e): Chris Carter / Serie: Robert Hunter #9 / Sideantal: 415 / Forlag: Jentas / Udgivet: 16.3.2018 / Læst på: Dansk

En morder er i færd med at skabe sit mesterværk.. og han vil have dig med i sin samling..

“I min enogtredive år ved politiet har jeg set rigeligt med vanvittige ting, men hvis jeg fik lov til at vælge én ting, jeg kunne slette fra hukommelsen, så ville jeg vælge dét derinde.”

En kvindelig topmodel bliver fundet myrdet i sit hjem. Morderen har flået hende, skåret hænder og fødder af hende og oversmurt væggene i hendes soveværelse med blod. På hendes ryg har morderen snittet en besked. Snart viser det sig, at hun ikke er det eneste offer. Der er tale om en seriemorder, og han har mange overraskelser i ærmet.

Fuldstændig uventet tvinges Hunter og Garcia til at arbejde sammen med FBI i jagten på morderen, hvis jagt efter ofre overskrider statsgrænser; en psykopat, som elsker at myrde, fordi det er andet end blot mord for ham – det er kunst.

“Dødens galleri” var, som Carters bøger altid er, en meget intens læseoplevelse. Den sugede mig ind ved første sætning, og jeg havde på ingen måde lyst til at slutte min læsning af den – ikke engang da der ikke var flere sider tilbage. Jeg blev simpelthen så opslugt, at jeg læste bogen henover halvandet døgn, hvilket ellers aldrig rigtig sker længere, da tiden ikke er til det. Men jeg kunne altså ikke andet end at benytte hvert eneste lille ledige sekund til at læse videre. Hvilket var så fedt! Jeg elsker nemlig, når bøger ikke lader mig slippe ud af deres greb, og det ville denne bestemt ikke.

Bogens historie var meget klassisk Carter – men på den fede måde, som det altid er. Der var masser af ulækre detaljer, og en seriemorder som kryber langsomt ind under huden på én og giver myrekryb. Jeg vil i hvert fald gerne indrømme, at jeg havde det ret svært med både mørke og lukkede døre efterfølgende. “Dødens galleri” var desuden også fyldt med masser af spænding, uventede og fede twists samt fart over feltet. Og selvom jeg flere gange blev forpustet over tempoet, så kunne det ikke havde været anderledes. Alligevel vil jeg dog sige, at “Dødens galleri” var lidt mere god gammeldags krimi, end at det var en thriller, og det var ret fedt at få fra Carters hånd igen. Han gør det jo godt i begge genrer.

Jeg var vild med bogen – det er der vist slet ikke nogen tvivl om. Desuden kan jeg på ingen måde vente på den næste i serien, da denne slutter med en kæmpe cliffhanger. Dog var der en gentagende ting i “Dødens galleri” som irriterede mig lidt og fik mig til at rulle øjne mere end én gang. Desuden trak det måske også læseoplevelsen lidt ned for mig, da jeg blev lidt for træt af det. Hvilket er netop Carters brug af gentagelser. “Dødens galleri” er den niende bog i serien om “Robert Hunter”, og man må derfor gå ud fra, at de fleste efterhånden kender Hunter og de andre. Alligevel bliver ting som Hunters fortid og problemer med søvnløshed forklaret på stort set samme måde, som det også bliver i de otte andre bøger. Og det bliver altså bare lidt irriterende at læse om, når siderne jo i stedet kunne bruges på at komme videre i historien.

“Dødens galleri” er dog stadig endnu en fantastisk krimi fra Carters hånd, og det er uden tvivl sådan en bog, som gør, at jeg husker på, hvorfor jeg elsker genren så meget.

#TBRTackling2018: Wrap-up

| Simone Hagemann

#TBRTackling2018 sluttede i lørdags, og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg valgte at deltage. Heller ikke selvom jeg kom lidt sent i gang, og måske heller ikke var sådan super forberedt. Detendte nemlig med at være et rigtig dejligt afslappende readathon for mig, hvor jeg på intet tidspunkt følte mig presset til at læse. Derfor er jeg heller ikke fyldt op af den mæthedsfornemmelse, som jeg ellers ofte bliver ramt af, når et readahon er ovre. Istedet har jeg faktisk bare fået endnu mere lyst til at læse en masse. Jeg har i hvert fald helt klart fået blod på tanden i forhold til at få læst en del mere i hverdagene. Eller i hvert fald til at huske at prioriterer det i hverdagen, istedet for altid bare at vælge at se Netflix om aftenen. For selvom jeg er træt, så kan jeg jo sagtens få klemt lidt sider ind.

Dette readathon endte dog også med at være en kæmpe succes på læsefronten. For selvom jeg ikke helt nåede mine mål, og jeg endte med at lave lidt om på min TBR – men hvem gør ikke det? Så fik jeg nemlig læst en god del mere, end jeg helt ærligt havde forventet, jeg ville komme til. Godt nok havde A fri en dag mere end planlagt, men det opvejer jo nok bare for, at jeg kom det senere i gang.

I løbet af #TBRTackling2018 fik jeg læst fire hele bøger, hvoraf to var tegneserier. Desuden fik jeg også læst en smule i tre andre bøger. Først og fremmest fik jeg læst “Kære dumme døde Vik” af Caroline Ørsum færdig, som jeg var begyndt på før readathonet. Hvilket nok svarede til omkring 40 sider. Desuden fik jeg læst en smule i “Vidunderlige uger” af Hetty van de Rijt og Frans Plooij, da jeg lige skulle se, om det ikke godt kunne passe, at T var på vej ind i et nyt udviklingsspring. Hvilket det helt klart kunne, og det svarede samtidig til 30 sider. Ydermere begyndte jeg på “Kludedukken” af Daniel Cole på readathonets sidste dag. I denne nåede jeg at læse 142 sider. Jeg endte derfor med alt i alt at læse lidt over 1200 sider, hvilket jeg er så glad og stolt over.

De fire bøger, jeg fik læst, var følgende:

Som det kan ses, så endte jeg ikke med at klare alle læseudfordringer. Men det gør nu heller ikke noget. De var bare gode at lave en TBR ud fra, men da jeg alligevel ikke helt fulgte den, så endte jeg heller ikke med at tænke så meget over dem.

Hvis du deltog, hvordan gik din læseuge så?