Author: Simone Hagemann

“Strengt fortroligt” af Karen Cleveland

| Simone Hagemann

Titel: “Strengt fortroligt” / Forfatter(e): Karen Cleveland / Serie: – / Sideantal: 283 / Forlag: Hr. Ferdinand / Udgivet: 7.3.2018 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

I jagten på en russisk spioncelle på amerikansk jord afslører en CIA-analytiker farlige hemmeligheder, som truer hendes arbejde, hendes familie – og hendes liv.

Vivian Miller jager sovende spionceller. Igennem sit arbejde som CIA-analytiker har hun udviklet et system til afsløring af fjendtlige agenter, og endelig kan hun mærke, at den forfremmelse, hun så længe har tørstet efter, er på vej. Men da hun en dag finder frem til en tophemmelig fil med navnene på en række russiske agenter på amerikansk jord, smuldrer alt der betyder noget for hende – hendes ægteskab, arbejde, kærligheden til hendes fire børn – mellem hænderne på hende.

Vivian har lovet at forsvare sit land mod enhver fjende, men nu stilles hun over for et umuligt valg, som efterlader hende splittet mellem loyalitet og forræderi, pligtfølelse og frygt, kærlighed og mistænksomhed.

Hvem kam hun stole på?

“Strengt fortroligt” fik mig til at sidde på nåle hele vejen igennem, samtidig med jeg måtte blinke insisterede tårer væk. Jep, det er en bog, som gav mig virkelig mange blandede følelser, og samtidig fik mig til at føle så meget mere, end jeg havde forventet.

Jeg regnede med, jeg skulle læse en kick-ass, tempo-fyldt og thriller-agtig actionhistorie. Hvilket ikke var helt det, som jeg fik. Til gengæld var det jeg fik meget bedre end mine forventninger. Jeg fik nemlig både masser af action, spænding og tempo. Bogen efterlod mig i hvert fald flere gange åndeløs og med pulsen bankende derudad. Men samtidig skar den sig ind i mit (moder)hjerte, som den knuste totalt op til flere gange. Og deraf kom alle tårerne, som fik mig til at læse adskillige kapitler med et komplet sløret syn.

For selvom bogen er en spændingsroman, så er det lige så meget en fortælling om en familie og ikke mindst en mors kamp for at beskytte dem, hun har kær. Uanset hvad konsekvenserne så måtte være for hende selv. Ydermere er det en historie om tillid, og om hvornår man kan og bør stole på folk, og hvornår man istedet bør lytte til sin egen mavefornemmelse.

“Strengt fortroligt” er desuden en historie fyldt med twists, snoninger og u-vendinger. Jeg tænkte flere gange, at nu var jeg sikker på, hvad der ville komme til at ske. Jeg blev dog snydt hver eneste gang, og bogen efterlod mig komplet mind-blown op til flere gange. For selvom man måske godt kan regne historien ud, så er den skrevet på en måde som gjorde, at den fik mig til at gætte i helt forkerte retninger. Også selvom jeg var overbevist om, at det ikke kunne hænge sammen på andre måder. Samtidig giver det hele dog rigtig god mening, og jeg nød derfor at blive snydt. Der er nemlig altid en mening med det, som følges op af en rigtig god baggrundsviden.

Det eneste kritikpunkt jeg har for bogen er, at jeg gerne havde set den være længere. Det handler dog mest af alt om slutningen, som godt kunne havde været noget længere, end den er. Det hele bliver godt nok flettet godt sammen, men derfor kunne jeg alligevel godt lige havde brugt et par enkelte sider mere. Bogens slutning leder dog også lidt op til, at der muligvis kommer en efterfølger på et tidspunkt. Eller også er det bare mig der drømmer, fordi den gjorde mig enormt nysgerrig efter at vide meget mere.

“Sprækker i virkeligheden” af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum

| Simone Hagemann

Titel: “Sprækker i virkeligheden” / Forfatter(e): Camilla Wandahl og Caroline Ørsum / Serie: – / Sideantal: 144 / Forlag: Facet / Udgivet: 5.3.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Siri ser sig omkring. Det synger i sivene. En skæv tone, der skærer sig ind i Siris knogler. Og kulden. Det er endnu koldere, end det var før. Fuglene er helt stille.  Hårene rejser sig i Siris nakke. Langsomt vender hun sig om mod midten af søen. Så skriger hun.”

Siri kan ikke glemme Lina, men så starter en ny pige med mærkelige slangetatoveringer i klassen.

Adams lillesøster går ned til søen om natten og stirrer ned i det grønne lys.

Og Frida sender beskeder på Facebook. Men kan det virkelig lade sig gøre, når hun er død?

SPRÆKKER I VIRKELIGHEDEN er otte noveller, der balancerer på kanten mellem virkelighed og fantasi og inviterer læseren til at tolke med.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker et godt gys – og især hvis det er gennem børnebøger. Jeg ved ikke helt hvorfor, men der er bare noget ved netop disse bøger, som gør mig virkelig begejstret. Der var derfor heller ikke noget tvivl om, at jeg måtte læse “Sprækker i virkeligheden”. Heller ikke selvom jeg faktisk ikke rigtig forventede, at jeg ville falde så meget for gysene – som dog endte med at være noget mere creepy, end jeg havde forventet. Jeg blev nemlig først og fremmest fanget af, at Camilla Wandahl er den ene af bogens forfattere. Jeg er nemlig vild med hendes skrivestil, så selvfølgelig skulle jeg læse mere af hende. Bogens bagsidetekst var dog det, der overbeviste mig om at læse den med det samme, jeg fik den ind ad døren. Den gjorde mig nemlig med det samme virkelig nysgerrig, og jeg kunne derfor umuligt lade den være ulæst, når jeg hurtigt kunne finde ud af, hvad det hele gik ud på.

Jeg åbnede derfor den første side, og før jeg fik set mig om, havde jeg allerede slugt den første novelle. Og således gik det også med resten af bogen. Når jeg først startede på en novelle, så skulle jeg nærmest bare blinke, og så var den slut igen. Novellerne er godt nok korte, da der er otte fordelt på lige under 150 sider, men det var nu ikke det, der gjorde, at jeg slugte dem. Det var mere, at ingen af dem var til at stoppe med at læse igen. Jeg opdagede nemlig hurtigt, at hver novelle ledte op til et afsluttende twist, som jeg i de fleste tilfælde ikke kunne regne ud. Derfor blev jeg hurtig hooked på dem alle. Man bør dog nok læse dem en smule langsommere, hvis det er muligt. Jeg tror nemlig, jeg gik glip af nogle små detaljer hist og her, og samtidig husker jeg ikke alle noveller lige godt.

Som med alle novellesamlinger var der dog selvfølgelig både fantastiske og mindre gode noveller. Eller sagt på en anden måde var alle novellerne rigtig gode, men der er var nogle af dem, som ikke fangede mig helt lige så meget. Jeg var f.eks. ikke helt så vild med “Hånden”, “Brombærblod” og “Dukke ko”, men til gengæld elskede jeg “Lillesøster”, “Altid” og “Ulven”, og faktisk havde jeg gerne set, at de tre historier havde været meget længere. Jeg var i hvert fald helt trist, da de var slut.

Novellerne er skrevet af enten Wandahl eller Ørsum. De har altså ikke skrevet nogen af dem sammen, hvilket jeg var lidt nervøs for. Men jeg kunne på intet tidspunkt mærke, at novellerne skiftede forfatter. De er alle skrevet i et rigtig godt sprog med samme opbygning, og det fungerer helt vildt godt. Med i opbygningen af novellerne er der desuden lagt en tanke i, at de skal kunne bruges til undervisning. Hvilket ikke er noget, jeg som sådan tænkte over undervejs, men jeg er alligevel sikker på, at de vil gøre sig rigtig godt i danskundervisningen. Der er i hvert fald en masse gode og vigtige emner, som kan tages op under læsningen af bogen.

“Sprækker i virkeligheden” er altså en god solid og ret uhyggelig novellesamling, som det bestemt ikke er sidste gang, jeg har læst.

Nyt i reolen #72: Januar & februar

| Simone Hagemann

På grund af flytning endte der aldrig med at komme en book haul herinde for januar. Alle mine bøger var nemlig pakket ned, så det var helt umuligt at finde frem til de bøger, jeg skulle vise frem. Også selvom jeg faktisk ikke fik så mange bøger i løbet af måneden. Til gengæld betyder det, at det passer perfekt med at lægge januar og februar sammen i én indlæg. Jeg har nemlig heller ikke fået så mange bøger hjem i løbet af februar, hvilket jeg egentlig er meget godt tilfreds med.

Først og fremmest kom jeg hjem fra juleferie til en skøn overraskelsespakke fra CarlsenPuls. De havde nemlig været så søde både at sende et færdigt eksemplar af “En af os lyver” af Karen M. McManus og et eksemplar af “Hvor solen skinner om natten” af Annie Bahnson. Den første havde jeg længe glædet mig til, selvom jeg dog må indrømme, at jeg desværre er gået lidt i stå i den nu, da den, i hvert fald i starten, ikke rigtig lever op til mine forventninger. Bahnsons bog har jeg stadig til gode, men bagsideteksten har gjort mig ret nysgerrig, så den skal helt klart læses på et tidspunkt.

Flamingo har også forkælet mig i løbet af månederne. Først dukkede der et uventet eksemplar af “Chanceløs” af Kristen Callihan op, hvilket kom som kaldt. Jeg var nemlig lige begyndt på lydbogen, som jeg allerede elskede, og det var derfor helt perfekt at kunne sætte den fysiske bog ind i reolen. Den matcher dog ikke helt med den første bog i serien, hvilket irriterer mig en del. Især fordi jeg er ret vild med begge covers, så det ville havde været fedt, hvis de så lidt mere ens ud. Mest af alt i højden – for ja, den er desværre også forskellig. Men uanset hvad er jeg så glad for den. Derudover har de været så søde at sende et eksemplar af “Whiskey Beach”, som er deres seneste udgivelse af Nora Roberts. Jeg har godt nok endnu ikke fået læst noget af hende, men jeg er ret nysgerrig efter det. Desuden elsker jeg Flamingos covers til hendes bøger. De pynter nemlig så fint i min bogsamling.

“Færgen” af Mats Strandberg (som jeg selvfølgelig glemte på billederne) fandt jeg tilfældigt som byttebog i Arnold Busck. Min kæreste læste den i slutningen af sidste år, og var egentlig ikke særlig vild med den. Der er dog noget ved dens beskrivelse, som jeg stadig finder ret interessant. Så da jeg stødte på et gratis eksemplar af den, så kunne jeg altså ikke lade være med at tage den med hjem. Jeg tænker nemlig også, at det måske kan være med til rent faktisk at få mig til at læse den på et tidspunkt. Fra Hr. Ferdinand har jeg modtaget “Strengt fortroligt” af Karen Cleveland, som jeg seriøst har ventet på siden efteråret. Det føles derfor også ret vildt endelig at have den i hænderne. Den har indfanget mig udelukkende på dens beskrivelse, men det har den bestemt også gjort godt. Jeg glæder mig nemlig helt enormt meget til at få den læst. Ikke mindst for at se, om den kan leve op til mine ret høje forventninger.

Til slut er der “Sprækker i virkeligheden” af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum samt “Hummerkongens hævn #2” af Nick Clausen, som Facet har sendt mig som en dejlig overraskelse. Jeg er næsten færdig med den første, og er ret vild med den – desuden er det jo samtidig én af de bøger, jeg virkelig har glædet mig til, så jeg er så glad for, de sendte den til mig. “Hummerkongens hævn #2” er jeg dog også rigtig glad for at have modtaget. Jeg har endnu ikke fået læst den første, men den står i min reol, og jeg glæder mig virkelig til begge bøger. Jeg er jo ret vild med Nick Clausens forfatterskab, så jeg er sikker på, jeg også vil nyde disse.

Hvilke bøger har du anskaffe dig på det sidste?

Weekend Reads #26: Uge 9

| Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Hvordan blev det lige pludselig fredag igen? Var det ikke lige weekend? Mine dage flyver virkelig sammen i øjeblikket, og jeg føler slet ikke, jeg når noget. Det har f.eks. været min plan hele ugen, at jeg skulle få læst en masse, men jeg har vist ikke engang læst én enkelt bog færdig. Mit overskud er dog heller ikke specielt stort, da jeg både sover for lidt og for dårligt i øjeblikket, hvilket gør at jeg er fuldstændig energiforladt om aftenen, når jeg har tiden til at læse. Men i dag skal vi have ordnet en masse praktiske ting herhjemme, og så tror jeg bare, at weekenden skal gå med at slappe mest muligt af. Hvilket gerne skal ske i selskab med både en god bog og en god TV-serie. Det er jo altid skønt at kunne veksle lidt mellem det.

Eftersom “Strengt fortroligt” af Karen Cleveland udkommer i næste uge, så er det den, jeg skal tilbringe weekenden i selskab med. Hvilket jeg er sikker på, kun kan blive virkelig godt. Jeg kan i hvert fald slet ikke vente med at komme i gang, og jeg er sikker på, jeg ender med at blive fuldstændig opslugt af den. Det plejer jeg i hvert fald med bøger i samme genre, så forhåbentlig har jeg det på samme måde med denne. Først regner jeg dog lige med, jeg skal læse “Sprækker i virkeligheden” af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum færdig. Jeg mangler nemlig kun et par noveller i den, som burde være ret hurtige at læse. Desuden er den ret god, så det virker som en ret perfekt måde at starte weekenden på.

Hvad er din fredagsbog?

Læse-update #24: Februar

| Simone Hagemann

Læste bøger: | “Ghost World” af Daniel Clowes | “ApocalyptiGirl: en arie til verdens undergang” af Andrew MacLean | “Chanceløs” af Kristen Callihan | “Kanin & Bjørn – en ordentlig mundfuld” af Julian Gough og Jim Field | “Skyggeporten” af Lene Kaaberbøl | “The Stonekeeper’s Curse” af Kazu Kibuishi | “Metrozone” af Søren Mosdal |

Købte bøger: | “The Beau & the Belle” af R.S. Grey (Kindle) |

Månedens bedste bog: Det er uden tvivl “Chanceløs”. Jeg knuselskede nemlig virkelig den bog. Den var både så sød, sjov, romantisk og ægte. Desuden blev jeg blæst fuldstændig bagover af, hvor meget mere jeg elskede end end “Sendt til tælling”, som jeg ellers også forelskede mig fuldkommen i. “Chanceløs” formåede også at overraske mig en del med dens plot, og jeg tror, det var med til at gøre, at jeg fandt den så fantastisk. En god del af handlingen kom nemlig som en komplet, men virkelig skøn, overraskelse.

Månedens største overraskelse: Jeg stødte helt tilfældigt på “ApocalyptiGirl” en dag på biblioteket, og syntes den så okay interessant ud. Jeg havde ikke de store forventninger til den, men jeg kan godt lide at lade mig overraske med tegneserier, jeg slet ikke kender. Jeg endte dog med at speedlæse den, fordi jeg simpelthen ikke kunne stoppe igen. Den udlevede måske ikke hele sit potentiale, men den var alligevel virkelig god.

Månedens største skuffelse: Det kom ikke rigtig som nogen overraskelse, da jeg har været træt af den gennem det meste af min læsning. Men “Skyggeporten” var bare virkelig ikke noget for mig. Jeg ville så gerne kunne lide den, men jeg kedede mig bare så meget under læsningen, da jeg mest af alt var ligeglad med både personerne og historien. Jeg tror derfor også mest mit problem var, at jeg aldrig blev fanget af bogen. For jeg kunne egentlig godt se, hvorfor folk kan lide den. Der er nemlig helt klart nogle interessante dele i den, og historien er faktisk også ret unik – den var bare ikke min kop te.

Opsamling på måneden: Februar har været endnu en af de måneder, som bare er fløjet forbi. Det virker jo som om, jeg faldt i søvn i januar og vågnede op til marts. Samtidig er der dog også sket helt vildt meget i løbet af måneden. Februar blev først og fremmest brugt på at komme på plads i lejligheden. Vi er stadig ikke helt færdige, men vi er dog ret tæt på, og det er virkelig rart. Desuden har vi brugt en del tid på Svendborg Bibliotek, som vi begge elsker, og derfor også er super glade for igen at have som lokalbibliotek. Og lokalt er det helt bestemt! Vi bor nemlig under ½ km. derfra, så derfor bliver det nærmest også til daglige besøg. Men det er så skønt at bruge biblioteket sådan rigtig igen. Især fordi deres tegneserieafdeling også er fantastisk! Hvilket min læsning for måneden nok ret godt viser. Jeg har i hvert fald læst nogle flere tegneserier, end jeg ellers plejer – og det er så fedt. Ydermere har vi brugt tiden på at nyde, og få lidt sved på panden over, hvor hurtigt Tim udvikler sig i øjeblikket. Han rejser sig f.eks. op ad alt hele tiden, hvilket betød, at hans første tur på skadestuen blev tjekket af listen i løbet af måneden. Der var dog heldigvis ikke sket andet, end hvad et par plastre kunne klare. Udover at rejse sig, så prøver han også ihærdigt på at gå. Noget han slet ikke er stabil nok til endnu, og som derfor også frustrerer ham helt vildt. Han har dog alligevel taget sine første skridt med støtte, da han en dag gik et par meter ved hjælp af hans legetøjskasse. Store dreng!

Den kommende måned byder på: Besøg i det nordjyske! Vi skal til min bedstefars fødselsdag i midten af måneden, og derfor går turen til aalborg en weekendstid. Hvilket helt sikkert nok skal blive godt. Jeg glæder mig især helt vildt til at se min søster igen. Det er trods alt lidt mærkeligt ikke at havde set hende så længe, når vi har været vant til at bo ca. 100 m. fra hinanden. Men derudover tror jeg ikke, vi har de store planer. Eller jo, vi slutter måneden af med at kunne fejre otte års kærlighed <3 Hvilket traditionens tro bliver gjort med sofahygge og film hele dagen i hinandens arme. Tim skal nemlig passes sådan rigtigt for første gang, så vi kan få lidt tiltrængt kærestetid. Noget jeg både glæder mig til, og samtidig også er lidt nervøs over. For godt nok skal han bare passes af mormor og morfar, som bor 10-15 min. væk, men det er stadig lidt vildt. Med hensyn til læsning så tror jeg, det ender med at blive en god måned. Min læselyst er i hvert fald ret stor i øjeblikket, så jeg krydser fingre for at få læst en masse godt i løbet af måneden. Jeg har derfor også lavet en lille TBR, som kan ses på Instagram senere i dag.

Hvilke læseplaner har du for marts?