Sådan fik jeg idéen til Ilttyv (gæsteindlæg af Nicole Boyle Rødtnes + konkurrence)

Bind 1 af “Ilttyv” (“Over sløret”) af Nicole Boyle Rødtnes udkommer for første gang i boghandlen i dag. I den anledning har jeg fået Nicole til at gæsteblogge lidt om, hvordan hun egentlig fik idéen til serien. Det er nemlig en ret vild serie med et virkelig fedt univers. Altså opbygningen af det er fedt – det er bestemt ikke et sted, jeg ville bo! 😉 Desuden har Alvilda været så søde at sponsorere et sæt af serien til en konkurrence, som du kan læse mere om til sidst i dette indlæg.

I Ilttyv følger vi Troy og Shay, der kæmper for at overleve i en verden, hvor hvert åndedrag koster penge. I dette indlæg vil jeg løfte sløret for, hvordan processen med at skrive serien har været.

Det hele startede med et ord
Det hele startede med et ord, og det ord var faktisk titlen. Nemlig: Ilttyv. Ordet dukkede bare op i mit hoved, og med det samme satte det en masse ideer i gang. For hvad var det for en verden, hvor man kunne stjæle ilt?

I flere år tænkte jeg bare på ideen. Jeg brainstormede og forsøgte at besvare mine egne spørgsmål. Ingen havde hørt om bogen endnu udover min mand Bjarke Schjødt Larsen.

Det første arbejdspapir
I efteråret 2011 præsenterede jeg første gang ideen for min gode ven og forfatterkollega Kit A. Rasmussen. Det gjorde jeg i form af et 2 siders arbejdspapir, som vi så holdt møde om. Kit var meget begejstret for ideen, men var dog lidt bekymret over længden. Jeg havde nemlig på papiret angivet at det skulle være en kort, letlæst serie, hvor hvert bind skulle være på ca. 60 sider. Kit syntes, at jeg skulle overveje at gøre den længere. Men jeg var stædig. Jeg syntes, det skulle være en kort serie.

Mislykkedes forsøg
Min stædighed holdt projektet tilbage i et par år, hvor jeg stædigt forsøgte at klemme idéen ned i den korte form. Men den ville bare ikke. Universet blev ved med at vokse sig større og det samme gjorde handlingen. Og da min mand også sagde, at måske skulle jeg ændre det til en YA-roman i stedet, så valgte jeg endelig at lytte.

Nu hvor der ingen længdekrav var, så kunne jeg for alvor give los. Og det var fantastisk. Så snart jeg begyndte at skrive kunne jeg mærke, det var den helt rigtige beslutning og pludselig kunne jeg slet ikke se, hvorfor det havde været så vigtigt for mig, at den skulle være kort.

Shay kommer til
Nu hvor der ingen længdekrav var, så besluttede jeg mig også for, at jeg ville have to fortællere. I sin tid var det kun Troy (som dengang hed Tripp), der var fortæller, men nu valgte jeg, at hans søster også skulle være fortæller. Og Shay blomstrede op og hendes historie voksede så meget, at det i dag er helt utænkeligt at forestille sig serien uden hende som fortæller.

Universet var det centrale
Hele skriveprocessen og idéudviklingen var meget koncentreret om at få universet til at fungere. Jeg brugte meget tid på at udtænke, hvordan verden skulle se ud. Og da jeg fik idéen til sløret, der skulle holde strålingen nede var det den sidste brik, der faldt i hak.

Jeg skrev en stor del af første udkast på en skriveferie i Spanien sammen med mine to forfatterkollegaer Felicia Lensborn og Kit A. Rasmussen. Herefter var Kit også betalæser på bind 1 og med hendes gode råd og respons fik jeg arbejdet bogen igennem, inden jeg overgav den til min dygtige redaktør, Jonas, på Forlaget Alvilda.

Så det var historien bag Ilttyv. I dag er jeg bare super glad for at bogen, blev som den gjorde. Og jeg er meget taknemmelig overfor alle de mennesker, der hjalp den godt på vej.

Mange tak for indlægget Nicole! Og nu til konkurrencen. Som sagt har Alvilda sponsoreret et sæt af serien, således at én heldig vinder kan give sig i kast med denne. For at deltage skal du bare smide en kommentar til dette indlæg senest d. 28/9 2017. Desuden skal du skrive din e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen, samt have en dansk adresse bøgerne kan sendes til.

Held og lykke! 🙂

Top 5: Læseplaner for efteråret

Så blev det efterår, og hvor har det været ventet. Jeg ved ikke helt hvorfor. Eller jo, måske har det noget at gøre med, at sommervejret har været lidt for koldt og gråt, og det derfor mest af alt har føltes som efterår allerede. Men nu bliver det det for alvor. Hvilket indebærer masser af smukke skiftende farver, klart og bidende vejr (selvom jeg dog også siger ja tak til et par regnvejrssøndage!) og masser af indehygge. Indehygge med vamsede striktrøjer, te og gode bøger. Og det er selvfølgelig bøgerne, det skal handle om i dag.

Jeg har jo efterhånden lavet det til en lille tradition, at jeg udvælger fem TBR-bøger pr. sæson. Det er ikke altid, jeg får dem læst (eller okay, faktisk har jeg endnu ikke nået alle på noget tidspunkt), men jeg synes nu alligevel, det er ret hyggeligt. Udvælgelsen får mig nemlig til at reflektere over min læsning. Ydermere er jeg begyndt for alvor at kigge tilbage på min liste, hver gang jeg skal vælge noget nyt at læse. På den måde bliver jeg nemlig mindet om, at denne lille stak er bøger, som jeg meget gerne snart vil nå igennem.

“Diali” af Charlotte Fischer
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke helt sikker på, hvad det her egentlig er. Jeg har nemlig ikke læst super meget op på den, men så bare der stod NA romance på pressebrevet, og det gjorde mig nysgerrig. Selvom den dog også virker til at være lidt dystopisk? Jeg tror dog uanset hvad, den bliver ret god, og samtidig er jeg sikker på, det er én, jeg kan flyve igennem. Jeg glæder mig derfor meget til at læse den, og se hvad den egentlig går ud på.

“Mere end veninder” af Line Lybecker
I august læste jeg “Historien om en dreng” af Lybecker og blev hovedkulds forelsket. Jeg tænker derfor, at jeg vil prøve at give mig i kast med “Mere end veninder”, som længe har stået ulæst i min reol. Jeg forventer ikke at blive blæst lige så meget bagover, for det tror jeg simpelthen ikke kan lade sig gøre. Men mon ikke den er god alligevel? Jeg har i hvert fald ret høje forventninger til den, og glæder mig så meget til et gensyn med Lybeckers skrivestil.

“Jack the Ripper” af Jesper W. Lindberg
Jeg elsker Lindbergs “Myter og mysterier”-serie, og da jeg endnu ikke har læst denne, så er den jo selvskreven til efteråret. Udover at emnet er ret interessant, og jeg glæder mig til at lære lidt mere om Jack the Ripper, så plejer bøgerne også at være ret hurtigt læst. Jeg tænker derfor, den vil være helt ideel til en mørk og kedelig regnvejrsdag. Det er jo et perfekt tidspunkt at dykke ned i lidt dyster lærdom. I hvert fald når det sker med Lindbergs sprog og sans for fede detaljer.

“Slammed” af Colleen Hoover
Denne stod faktisk også på min liste i foråret, og jeg begyndte på den helt tilbage i sommeren 2016. Af en eller anden grund har jeg alligevel endnu ikke fået den læst, og det er altså alt for dårligt. Og mere er der faktisk ikke at sige om det. Den skal bare læses i løbet af efteråret, for jeg er sikker på, jeg kommer til at elske den. Jeg har nemlig allerede nydt det, som jeg har læst – så mon ikke resten også bliver en fornøjelse? Dog bliver jeg nok nødt til at starte forfra, men det er også helt okay.

“Wilder” af Rebecca Yarros
“Full Measures” af Rebecca Yarros er en af mine absolutte favoritter. Jeg har dog alligevel ikke fået læst mere af hende, selvom jeg ejer resten af serien som Kindle-bøger. Det var derfor selvfølgelig også meningen, jeg skulle læse én af disse, før jeg kiggede på resten af hendes forfatterskab. Men så kom jeg til at læse beskrivelsen af “Wilder”, og så måtte det altså blive den næste. Historien lyder nemlig som noget, jeg virkelig vil elske. Og det krydret med Yarros’ sprog, så kan det jo kun blive godt.

Hvad vil du gerne læse i løbet af efteråret?

Barselsvikar #10: Lise Søelund

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

Jeg er løbet tør for barselsvikar-indlæg fra folk, jeg direkte har spurgt. Men synes at konceptet er ret hyggeligt, så jeg har selvfølgelig fundet nogle flere, som gerne vil lave et lille skriv til bloggen. Én af disse er Lise Søelund som er idéhistoriker og forfatter, og det er hende, som har fået ordet i dag.

Jeg hylder bøger, og jeg har bøger på hylder

Det begyndte alt sammen, da jeg var omkring 10 år, og jeg begyndte at læse andet end børnelitteratur. Jeg var grebet af at lede efter stenredskaber, flintøkser og pilespidser, og en dag fandt min mor en bog hvor oldtidens stenredskaber var gengivet i fine tegninger og billeder. Det var som en åbenbaring at opdage, at man kunne læse om det, man interesserede sig for, og altså læse om andet end fiktive figurer. Bøgerne blev et univers, der bekræftede og animerede til den hobby, jeg havde ude i naturen, og bøgerne blev til gengæld den hobby, der var uafhængig af tid og sted. Min far gav mig et lille hjørne på den nederste hylde i deres store bogreol i stuen, og han tilføjede at mere behøvede jeg jo ikke. Det var Politikens Forlag, og nogle små bøger, jeg havde, så de kunne sagtens stå i det lille hjørne.

En boglig elefant
Jeg kom dog snart til at behøve mere i modsætning til min fars udsagn, og i sommerhuset måtte der også skabes plads til bøger. En dag hængte min far en stor hylde op i vores lille køjerum, og det var lidt bøvlet med rawplugs og skruer i den noget tynde væg, men endelig hang hylden der, og bøgerne fyldte den snart op. Min far havde sagt som det sidste, inden jeg stillede bøgerne på hylden, at nu kunne der stå en elefant på den hylde, for så godt sad den fast. På Stevns, hvor vores sommerhus ligger, havde jeg aldrig set en eneste elefant, men mere end en måtte der altså komme, hvis hylden skulle brase ned. Om natten røg den faktisk ned med et ordentligt brag sammen med alle mine bøger, så flere elefanter måtte have været inde i køjerummet.

Mange hår havde min far ikke på hovedet, og måske var det min skyld, for hylder, reoler og plads måtte der hele tiden til, fordi min bogsamling øgedes bestandigt, så han har nok hevet de sidste totter ud i takt med alle mine krav om hyldemeter.

De krav som min mand også som noget af det første i vores ægteskab blev stillet overfor. Vi mødtes på Mallorca, han boede i Jylland og jeg i København. Jeg havde kun en betingelse for at flytte til Silkeborg, og det var ikke detaljer som job, og hvor vi skulle bo, men et enkelt behov som et bibliotek. ”Hvis jeg får et bibliotek, så kommer jeg med det samme”, sagde jeg. Der var en gammel carport ved huset, og min mand fik straks hyret nogle håndværkere til at lave en fin udbygning, som herefter blev dedikeret til og benævnt biblioteket.

Bøgernes bus
Jeg var tilfreds og min mand beroliget, og det er gået fint lige siden, men ét bibliotek gør det naturligvis ikke, for alle rum er umærkeligt blevet fyldt med bøger siden dengang, og i sommer har jeg udbygget det gamle bibliotek, så der nu ikke engang er en sprække mellem bøgerne og loftet. Børnene lærte snart, at det mor kunne var at læse og fortælle historier, så det blev en ugentlig tradition at gå til bogbussen, som på daværende tidspunkt kom til Sejs, og derfor havde vi ingen mandag herhjemme, men en bogbus-dag. En af bibliotekarerne spurgte engang, om vi nu også læste alle de børnebøger, for da vi var først på ruten, så havde hun et problem med, at vi havde ribbet bussen for bøger for børn. Jeg måtte svare, at det passer lige til et ugentlig forbrug, og så vandrede vi med klapvognen fuld af bøger, for vi skulle hjem og læse. Ellers er der stor tålmodighed i familien, hvad angår mors bogvaner, men min mand mister som min far også hårene med tiden, og de samme kommentarer, som min far kom med, kommer min mand med. Om jeg ikke har bøger nok, at nu kan der ikke være flere i huset, og nu må jeg nøjes med at læse dem, jeg har.

Min ældste søn sagde en dag, at det det med mor og bøger var en tendens, som man ikke kunne dæmme op imod, men så så sønnike strengt på mig og sagde, at jeg måtte holde op med at købe kopier. Det betød, at jeg, når jeg ser Kierkegaards samlede værker, har det med at købe dem, selvom de allerede står flere steder hos mig, og ”Adam Homo” af Paludan-Müller ser jeg til min forbavselse også står i flere udgaver på en mindre reol. Det samme gælder ”Hjortens flugt” af Christian Winther og mange andre klassikere. Jeg kan ikke gå forbi de store digtere eller tænkere i antikvariater, selvom jeg har bøgerne, og det kunne jo være, at den anden udgave var bedre. Jeg skriver selv en del bøger, fordi den megen læsning giver inspiration til at formidle og forklare de eksistentielle spørgsmål, så mine små og store biblioteker rundt omkring er fyldt af filosofi, teologi, sociologi og historie, som det hele startede med. For mig er bøger rigdom, oplevelse og beskæftigelse, og jeg oplever, at læsning betager, bevæger og besnærer, hvorfor man kan sige: engang bognørd – altid bognørd.

Har du lyst til at læse mere så find Lises hjemmeside lige her.

“Dark Matter” af Blake Crouch

Titel: “Dark Matter” / Forfatter(e): Blake Crouch / Serie: – / Sideantal: 391 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 16.6.2017 / Læst på: Dansk

Jason Dessen er fysikprofessor i en ikke så fjern fremtid. En dag bliver han kidnappet af ukendte skikkelser og gøres bevidstløs. Derfra udvikler “Dark matter” sig til en science-fiction thriller om alternative universer og glemte forbindelser.

Dessen vågner op i en fremmed verden. Han har en ny kone, men ingen søn. Han hyldes som et geni der har opnået noget ekstraordinært. Men hvad er det for en verden Dessen er endt i og hvilken familie er den rigtige?

“Dark Matter” var lidt af et mysterium for mig, før jeg begyndte på den. Jeg havde nemlig kun hørt meget vage beskrivelser af dens handling, og derfor havde jeg heller ikke selv læst så meget op på den. Bogen skulle nemlig være bedst, hvis man ikke rigtig kendte handlingen på forhånd, men bare valgte at lade sig opsluge af den. Og det har folk ret i! Udover at handlingen egentlig er ret svær at beskrive (især uden at spoile), så giver det også et lag af endnu mere mystik, hvilket kun er med til at gøre det hele endnu mere interessant.

Crouch har nemlig skrevet en bog, som virkelig fucker mAed ens hjerne. Den er skrevet på en måde, hvorpå man aldrig er helt sikker på, hvad der kommer til at ske som det næste – eller hvad det hele egentlig konkret går ud på. Man mærker nemlig tydeligt Jasons forvirring over alt, hvad han oplever, hvilket gør at bogens handling til tider også kan være lidt forvirrende. Dette var dog bare med til at gøre mig endnu mere fanget. Jeg hungrede nemlig efter at finde ud af, hvad der egentlig foregik. Ydermere fik det mig til at gætte til højre og venstre, og selvom jeg vidst på intet tidspunkt ramte rigtigt med mine gætterier, så elskede jeg det.

Bogen handler en del om fysik. Og om fysik, som måske godt kan være lidt kompliceret at forstå fuldkommen. Jeg synes dog, at Crouch trækker det ned på et niveau, hvor det stadig er kompliceret, men alligevel også er ret let at forstå. Desuden formåede han også at gøre hele delen om selve fysikken meget spændende – og jeg er ellers normalt ikke super stor fan af lige netop dette emne. Men faktisk fik jeg helt lyst til at lære mere om det i løbet af min læsning.

“Dark Matter” var altså en vild læseoplevelse! Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og jeg sad helt til det sidste uden at have nogen idé om, hvordan det hele ville slutte. Det er virkelig en genialt udtænkt og meget veludført historie, og den bør uden tvivl opleves.

Vinder af “Bossman” af Vi Keeland

Så blev det lørdag d. 9/9, og det er dermed blevet tid til at udtrække en vinder af “Bossman” af Vi Keeland. Jeg vil dog også lige benytte lejligheden for at takke for jeres fødselsdagsønsker. I er søde! <3 Og i det hele taget vil jeg meget gerne takke for jeres kommentarer. Jeg skal helt klart have læst dem ordentligt igennem og se, om det ikke kan give lidt læseinspiration. Det håber jeg i hvert fald på.

Det er jo sjovest, når udtrækningen foregår på en kreativ måde. Men denne gang blev det lidt forstyrret af en baby og en bog, der skulle læses. Så det blev altså lige endnu engang til random.org, som altid er så sød til at hjælpe. 😉 Den heldige vinder blev derfor følgende:

Stort tillykke til Sarah! Jeg sender dig en mail med det samme, og så håber jeg meget på, du kommer til at nyde bogen. Forresten skal I andre ikke være kede af ikke at vinde. Der kommer nemlig meget snart endnu flere konkurrencer på bloggen – så der er lidt at se frem til.