Author: Simone Hagemann

Currently reading #18

| Simone Hagemann

Jeg har lige opdaget, at det er over to år siden, jeg sidst udgav et “Currently reading”-indlæg. Det skyldes selvfølgelig til dels, at “Weekend Reads” lidt har overtaget, da jeg jo for det meste får fortalt jer, hvad jeg læser i disse indlæg. “Weekend Reads” er dog lidt på standby i øjeblikket, da det simpelthen er umuligt for mig at forudsige, hvad og om jeg overhovedet får læst i mine weekender. Jeg tænkte derfor, det kunne være hyggeligt at fortælle lidt om min nuværende læsning i et af disse indlæg istedet.

I øjeblikket er jeg nemlig i gang med en del forskellige bøger – eller tre; men det føles også som mange. Der er dog en rigtig god grund til, jeg læser tre bøger samtidig. De er nemlig alle tre i forskellige formater. Således er jeg både i gang med en e-bog, en lydbog og en fysisk bog. Egentlig var det meningen, at det kun skulle være en fysisk bog og en lydbog, men jeg har erfaret, at jeg får læst en del mere, hvis jeg læser som e-bog. Jeg har nemlig lidt lettere ved at holde min mobil, samtidig med jeg holder T, end jeg har med at holde en fysisk bog. I hvert fald den jeg pt. er i gang med. Men det gør nu ikke noget, for det er tre gode bøger, jeg er i gang med, og jeg nyder at skifte lidt rundt mellem dem.

Først og fremmest læser jeg “Radio Silence” af Alice Oseman som fysisk bog (jeg er 62% inde i den). Jeg har simpelthen hørt så meget godt om denne bog, og derfor måtte jeg også bare have fingre i den, så snart den udkom på dansk. Jeg begyndte derfor også min læsning af den, stort set i det, den kom ind ad døren. Min læsning af den går lidt langsomt, men det er kun fordi, jeg som sagt ikke har så meget tid til at læse i den. For når jeg først er i gang, så flyver siderne virkelig forbi, og jeg nyder den meget. Dog måske ikke helt så meget, som jeg havde håbet. Men jeg forstår alligevel godt, hvorfor den har fået så meget ros. Den er i hvert fald indtil videre helt klart en læsning værd.

Derudover lytter jeg til “Okker gokker” af Matt J. Arlidge på lydbog. Jeg stødte på den, da jeg skulle lave oversigten over kommende udgivelser i de næste tre måneder (den kommer på bloggen i morgen), og selvom den ikke nåede listen, da der var så mange andre interessante titler, så glædede jeg mig helt vildt til at læse den. Jeg blev derfor også helt ekstatisk, da jeg så, at Mofibo havde fået den som forpræmiere (både som e- og lydbog). Den blev derfor også straks downloaded, og jeg har nydt at lytte til den siden. Jeg hører den dog hovedsageligt, når jeg går tur med barnevognen, og er derfor endnu ikke nået så langt (34%). Men indtil videre er den virkelig spændende, og jeg kan på ingen måde regne ud, hvordan det hele hænger sammen. Desuden er den ret grusomt, og det nyder jeg altid. Jeg er derfor også ret sikker på, at Arlidge bliver en forfatter, jeg kommer til at holde godt øje med i fremtiden. Indtil videre tegner det i hvert fald godt.

Til sidst læser jeg “Confess” af Colleen Hoover som e-bog. Jeg begyndte først på den i forgårs, og har ikke haft super meget læsetid siden. Jeg er derfor også kun nået til side 50 (16%), men jeg glæder mig virkelig til at læse videre. Jeg er jo altid begejstret for Hoover, men har alligevel holdt mig lidt tilbage, hvad angår læsningen af denne. Jeg ved ikke helt hvorfor, men et eller andet ved den har bare gjort, at det ikke var en af dem, jeg bare måtte læse snart. Det var dog lige den af hendes udgivelser, som var tilgængelige som e-bog på Mofibo, som talte mest til mig. Jeg er dog virkelig glad for, jeg fik begyndt på den. Jeg var nemlig allerede ved at tude i prologen, så det kan jo kun blive en god læseoplevelse. 😉

Hvad læser du i øjeblikket?

Barselsvikar #7: Sabrina fra Sabrina’s Blog

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag er det Sabrinas tur til at være barselsvikar. Sabrina driver nok en af de bogblogs, som jeg har fulgt i længst tid. Jeg er i hvert fald ret sikker på, jeg har fulgt den helt tilbage fra før jeg overhovedet selv begyndte at blogge om bøger, og jeg nyder det stadig meget.

My Life in Books Tag

Jeg fandt dette tag på nettet og tænkte at det var en sjov måde at vise lidt af mig selv på en anden måde. Alt i bøgernes tegn 🙂

1. Find a book for each of your initials
S: Stolen Songbird af Danielle L. Jensen. Dobbelt point til mig – der er to s’er 😀 Jeg kunne have valgt masser af bøger, jeg har ret mange der starter med s, men jeg synes denne ville være perfekt at nævne. Hvis du endnu ikke har læst den, så kan jeg kun anbefale den varmt. En lækker prins, ingen insta-love,

G: Halfway to the Grave af Jeaniene Frost. Denne var lidt sværere. Jeg fandt en meget lille stak bøger med ordet G. Men jeg har begrænset mig selv, så jeg kun må vælge bøger jeg har læst. Det begrænser udvalget lidt. Jeg elsker Halfway to the Grave. Fantastisk historie og skrivestil, og hvem elsker ikke vampyrer? Og så er den sprængfyldt med humor.

2. Count your age along your bookshelf: What book is it?
Don’t Look Back af Jennifer L. Armentrout. En af de få bøger der ikke indeholder noget overnaturligt af nogen art. Bare en virkelig god thriller standalone! Armentrout er en eminent forfatter. Og så er bogen nummer 28 på min bogreol 🙂

3. Pick a book set in your city/country
Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten. Fuldstændig fantastisk fantasy. Jeg havde ikke regnet med at elske den så meget. Og så er nordisk mytologi altid godt i en fortælling. Den foregår dog ikke i Roskilde eller Korsør, men den foregår i Danmark.

4. Pick a book that represents a destination you’d love to travel to
Beyond the Highland Mist af Karen Marie Moning. Den foregår i Skotland. Jeg vil veldt gerne til Skotland! Jeg skal snart til Irland, men næste destination er Skotland. Meget snart. Det kunne være så fedt. Derudover er Beyond the Highland Mist en virkelig god bog!

5. Pick a book that’s your favorite color
The Glass Arrow af Kristen Simmons. Grøn. Min yndlingsfarve. Jeg elsker virkelig grøn. Så fin en farve og så tæt forbundet med natur og Irland 😉 The Glass Arrow er desuden utrolig smuk og virkelig god. Jeg elskede den.

6. Which book do you have the fondest memories of?
Demon in my View af Amelia Atwater-Rhodes. Det var denne serie som fik mig til at elske vampyrer. Det var ikke Twilight. Det var denne. Jeg elsker denne bog og de andre i serien. Desuden var denne bog med til at lære mig at læse romaner på engelsk.

7. Which book did you have the most difficulty reading?
Her kunne jeg nævne nogle stykker. Men jeg holder mig til New Moon af Stephenie Meyer. Jeg har altid hadet den bog. Virkelig meget. Den er så deprimerende og bare elendig. Hatten af til folk der elsker den, men jeg hader den. Jeg er generelt ikke fan af Twilight universet, men jeg kunne godt lide den første og de efterfølgende, og da jeg læste dem i sin tid, elskede jeg dem endda. Men aldrig New Moon. Jeg måtte kæmpe mig igennem hver eneste side, og det er ikke særlig fedt.

8. Which book in your TBR pile will give you the biggest accomplishment when you finish it?
Må jeg vælge en hel serie? Resten af Harry Potter bøgerne. Jep, jeg har endnu ikke læst dem alle. Jeg har læst de første 3 bøger, og en del af den fjerde. Men så mistede jeg bog 4 mens jeg læste den. Flere gange og af forskellige årsager. Til sidst gav jeg op. Jeg læste dem på dansk, og har sidenhen fået dem på engelsk. Jeg har genlæst de første tre på engelsk, men er så gået i stå igen. Det er ikke fordi jeg ikke vil. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan få dem læst færdig. Men det kommer jeg til! En skønne dag.

Har du lyst til at læse mere så find Sabrinas blog lige her. Desuden kan du også finde hende på Instagram (@samhaindk) og Facebook (@Sabrinasblog).

“Lykken” af Anna Todd

| Simone Hagemann

Titel: “Lykken” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #4 / Sideantal: 481 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 20.01.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der var tiden, før Tessa mødte Hardin, og så er der tiden efter.

Tessa og Hardins forhold har aldrig været en dans på roser. Alligevel har alle de uenigheder, de har overvundet, gjort deres kærlighed stærkere. Men nogle udfordringer kan vise sig at være for svære. Kan deres forhold bære en rystende afsløring om Hardins fortid, og at døden viser sit grimme ansigt i Tessas nærmeste familie?

De chorkerende begivenheder afslører, at de to elskende ikke længere er så forskellige. Tessa er ikke den søde og uskyldige pige, hun var, da hun mødte Hardin – og han er ikke længere den hårdhudede dreng, som hun faldt pladask for. Tessa forstår Hardin bedre end nogen anden, og hun ved, at han har brug for hende.

Men jo mere klarhed, der kommer i forhold til Hardins fortid, des mere trækker han sig ind i skyggen og væk fra Tessa og vennerne. Tessa er ikke sikker på, at hun kan hjælpe ham mere. Men hun giver ikke op uden kamp. Spørgsmålet er bare, hvis kamp hun kæmper – Hardins eller sin egen?

Jeg var ikke videre begejstret for den tredje bog i “After”-serien, og havde derfor heller ikke de helt store forhåbninger til denne. Faktisk begyndte jeg den mest af alt på den for at få slutningen af historien med, og egentlig ikke fordi jeg som sådan havde lyst til at læse den. Jeg tænkte nemlig, at jeg var rimelig done med serien – men samtidig var jeg også for nysgerrig til at droppe den. Og faktisk er jeg ret glad for, jeg endte med at læse den.

“Lykken” gav mig nemlig flashbacks til min læsning af “Mødet”, som jeg var helt hooked på. Jeg var på intet tidspunkt lige så begejstret for denne bog, som jeg var for den første. Men jeg var meget mere hooked, end jeg har været i min læsning af både den anden og tredje bog i serien. Faktisk havde jeg virkelig svært ved at lægge bogen fra mig, og jeg måtte hele tiden lige have et kapitel mere. Hvilket jo altid er et godt tegn på, at en bog gør et eller andet specielt.

Jeg var stadig ret træt af, at historien konstant kører i ring, og at Hardin og Tessa har de samme diskussioner om og om igen, hvorefter de finder sammen igen, og to sekunder efter går det galt igen. Dog synes jeg samtidig også, der var en smule mere indhold i denne del af historien. Jeg følte i hvert fald på intet tidspunkt, den blev langtrukken. Faktisk ville jeg næsten havde ønsket, at den havde været en smule længere. Historien går nemlig til tider meget hurtigt, og især synes jeg, at de sidste 10-20% af bogen gik lidt for stærkt. Jeg satte pris på, at man fik et ret stort indblik over, hvad der sker i en lang årrække. Men det skulle bare havde været spredt over lidt flere sider.

“Lykken” var dog fin underholdning, og jeg er glad for, jeg besluttede mig for at læse den. Især fordi jeg følte, jeg kom lidt tættere på både Tessa og Hardin, og at jeg rent faktisk kunne mærke en udvikling hos dem i løbet af bogen. Noget jeg ellers har savnet en smule i løbet af serien – og især i “Faldet” hvor Tessa virkelig irriterede mig. Hvilket hun heldigvis ikke gjorde i denne. I “Lykken” var hun nemlig meget mere den person, som jeg nød at læse om i “Mødet”.

Top 5: Bøger jeg ikke læste færdig

| Simone Hagemann

I sidste uge skrev jeg om det med ikke at læse bøger færdig. Hvis du ikke har læst indlægget, så finder du det lige her. I den forbindelse tænkte jeg, at jeg i dag ville fortælle lidt om fem af de bøger, jeg har opgivet i løbet af årene. Jeg har selvfølgelig opgivet flere bøger end de udvalgte, men det er dem, jeg lige kommer i tanke om først. Desuden er det alle sammen bøger, som bliver rost virkelig meget, og derfor tænker jeg, at det er ekstra interessant, at jeg har opgivet dem.

Det skal dog nævnes, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg aldrig får læst bøgerne. Derfor befinder de fleste sig også stadig i min samling. Men lige i øjeblikket tror jeg ikke rigtig på, jeg nogensinde vil få læst videre i dem.

“The Book Thief” af Markus Zusak
Nogle bøger bør man måske bare hurtigt indse ikke er noget for én. Ja, faktisk bør man måske overveje, om det overhovedet er en bog, man bør prøve at læse. Sådan en bog er “The Book Thief” for mig. Så mange mennesker elsker den, og har den som én af de bedste bøger, de nogensinde har læst. Og sådan håbede jeg selvfølgelig også, den ville være for mig. Men samtidig kunne jeg måske også godt på forhånd havde forudset, at den ikke ville falde i god jord. Jeg læser nemlig ikke rigtig historiske romaner, da de fleste bøger i denne genre slet ikke siger mig noget. Af den grund fangede bogen mig derfor heller aldrig, og jeg er faktisk ikke engang nysgerrig efter at vide, hvad der kommer til at ske i den. Alligevel kan jeg dog ikke helt skille mig af med bogen. For hvis nu en dag? Ej, efter jeg har skrevet dette indlæg, så ryger den altså videre til en anden, som måske vil sætte lidt større pris på den. Den er jo nærmest for fin til bare at stå og samle støv.

“The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” af Catherynne M. Valente
Denne bog er nok en af de bøger, der har været hårdest for mig at opgive. Og derfor håber jeg egentlig også stadig lidt på, at jeg vil komme til at læse den på et tidspunkt. Det er nemlig en bog, som jeg havde forventet, jeg ville komme til at elske fuldkomment. Desværre nåede jeg ikke engang halvvejs ind i den, før jeg simpelthen måtte opgive. For selvom jeg egentlig godt kunne lide historien, og var ret forelsket i Valentes sprog, så var det bare ikke mig. Jeg fandt nemlig både bogen helt ufatteligt kedelig, og samtidig synes jeg også, at sproget var alt for beskrivende. I hvert fald i forhold til, hvad jeg nød på daværende tidspunkt.

“Jeg henter solen ned” af Jandy Nelson
Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg blev nødt til at opgive denne bog. Eller jo, måske en smule. Men jeg ville bare sådan ønske, at det havde været anderledes. Jeg kan nemlig ret godt lide Nelsons anden bog, så jeg burde jo også kunne lide denne. Sagen er bare den, at historien virkede fuldstændig flad for mig, og jeg var hele tiden ret ligeglad med, hvad det hele egentlig gik ud på. Samtidig havde jeg svært ved at knytte mig til bogens personer, og jeg hadede de ekstremt lange kapitler. Jeg hader altid lange kapitler, men det bliver på ingen måde bedre af, at jeg samtidig heller ikke på nogen måde var fanget. Jeg er derfor også ret sikker på, dette er en bog, jeg aldrig kommer til at læse videre i. Heller ikke selvom jeg så inderligt gerne ville kunne lide den.

“Den kroniske uskyld” af Klaus Rifbjerg
Denne er måske ikke den store overraskelse. Jeg læser nemlig ikke super mange klassikere og slet ikke i genren ungdomsrealisme. Alligevel er den faktisk lidt overraskende for mig selv. Jeg havde nemlig forventet, at jeg ville være vild med bogen. Jeg læste nemlig engang et uddrag af den, som virkelig fangede mig, og gjorde mig nysgerrig efter at læse videre. Jeg blev derfor så glad, da jeg endelig tog mig sammen til dette. Desværre kæmpede jeg mig igennem bogen, da både sprog og historie virkelig ikke sagde mig noget. Da jeg nåede ca. halvvejs indså jeg derfor, at det nok bare ikke var noget for mig.

“Rød opstand” af Pierce Brown
“Rød opstand” burde være en bog, jeg elskede. Beskrivelsen af den er i hvert fald ret meget mig. Dog tror jeg måske, den havde tidspunktet lidt i mod sig. Jeg startede nemlig på den på et tidspunkt, hvor jeg var lidt træt af dystopier. Så selvom bogen egentlig virkede ret original, så fangede den mig bare aldrig. Jeg gav den dog heller ikke helt den store chance for at imponere mig. Og derfor har jeg heller ikke opgivet den 100% endnu. For den fortjener altså at få en bedre chance, og helst på et tidspunkt hvor jeg rent faktisk gider genren. Desuden hørte jeg den som lydbog, og det er muligt, at min læseoplevelse også blev påvirket af dette. Det er jo ikke alle bøger, som fungerer helt ligeså godt som lydbog, som de gør, hvis man selv læser dem.

Hvilke bøger har du opgivet at læse færdig?

“Faldet” af Anna Todd

| Simone Hagemann

Titel: “Faldet” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #3 / Sideantal: 767 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 20.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der var tiden, før Tessa mødte Hardin, og så er der tiden efter.

Præcis da Tessa har besluttet at forfølge sin drøm og flytte til Seattle, ændres alting. Hendes far, som hun ikke har set i ti år, dukker pludselig op, og Harry skifter mening og vil ikke rejse med hende til Seattle. Han vil ikke fortælle hvorfor, og det vækker igen hendes tvivl og usikkerhed. Har de overhovedet en fremtid sammen?

Tessa troede ellers, at Hardin var den eneste, hun virkelig kunne regne med nu. Men Hardin bliver rasende, da han fornemmer, at Tessa vil til Seattle, med eller uden ham.

Tessa er forvirret. Alle Hardins hemmeligheder og utilregnelige vredesudbrud, den evige jalousi og skænderierne med den efterfølgende tilgivelse tærer på hendes kærlighed til ham. Måske er deres kærlighed ikke stærk nok til, at forholdet kan holde? Og hvad sker der, hvis Tessa vælger at forfølge sine drømme og rejse alene, er det så endeligt forbi?

“Faldet” er en meget lang bog. En alt for lang bog. I hvert fald i forhold til hvad der sker i den. For selvom der sker en del, så er der bare på ingen måde nok indhold i forhold til antallet af sider. Hvilket desværre til tider gjorde bogen meget langtrukken at komme igennem.

Det hjælper dog heller ikke rigtig på det, at bogens handling mest af alt kører i ring. Det er jo nærmest som om, det er en historie på et par hundrede sider, som bare bliver gentaget om og om igen. Hvilket var ret drænene at læse. Det gjorde nemlig, at jeg aldrig rigtig blev hooked og mest af alt bare glædede mig til at være færdig med den.

Altså bogen var som sådan underholdende nok. Den var bare ikke underholdende nok til at holde mig fanget i længere tid ad gangen, hvilket jeg havde håbet på, netop når bogen er så lang, som den er. Desuden var jeg helt enormt træt af både Tessa og Hardin i løbet af bogen, hvilket heller ikke ligefrem gjorde mig mere ivrig efter at læse videre. Især Tessa irriterede mig voldsomt igennem bogen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske fordi jeg ikke helt følte, hun var så stærk en person længere. Hun lod sig konstant blive trådt på, men virkede alligevel ret okay kort tid efter igen. Hvilket jeg bare ikke rigtig følte matchede den personlighed, som jeg følte, hun havde. Derfor fandt jeg også flere gange hendes handlinger lidt for utroværdige. Jeg troede nemlig ikke på, at hun rent faktisk ville reagere på den måde, hun gjorde.

“Faldet” var altså på ingen måde min yndlingsbog i serien, og faktisk gjorde den mig mest af alt bare træt. Alligevel var der dog noget ved den, som gjorde, at jeg aldrig helt kunne holde op med at tænke på den. Måske netop på grund af den underholdningsværdi, som den trods alt havde for mig.