Author: Simone Hagemann

“For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand

| Simone Hagemann

Titel: “For enden af din pegefinger” / Forfatter(e): Kristina Aamand / Serie: – / Sideantal: 258 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 12.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det føles, som om det slet ikke er mig, der ligger her. Ikke tøsen fra tiende etage i parkerne. Hende, der smiler sødt til alle nabokonerne, når de taler om forlovelse, falafel og telekort til fjernopkald. Det er en anden pige, som med bankende hjerte ligger her ved siden af Thea. Og hun vil røre ved Theas hår. Og hun gør det. De ligger helt tæt ind til hinanden. Theas hånd aer pigens mave og hofte. Kysser hende igen. Denne gang med åbne bløde læber, og pigen kan mærke Theas tunge. Ben fletter sig ind mellem hinanden, og hår kilder i ansigtet. Hud mod hud. Far ville dø. Mor ville slå mig ihjel…

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af “For enden af din pegefinger”. På den ene siden kunne den jo kun være god, når det var vinderen af Carlsens YA romankonkurrence i 2016, og samtidig også har fået rigtig gode anmeldelser. Men på den anden side var jeg bare ikke helt sikker på, den ville være noget for mig. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg havde fået en idé om, at det kunne være tilfældet. Men det havde jeg altså. Alligevel samlede jeg den op med det samme, jeg fik den i hænderne, da jeg samtidig ikke kunne vente på at begynde. Og det var faktisk først under min læsning af den, det gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde nogen idé om dens handling. Jeg fik altså ind til den helt blind, hvilket var helt perfekt. Det gjorde nemlig, at jeg ikke på forhånd havde nogle forventninger til, hvad der ville ske. Hvilket tillod mig bare at lade mig opsluge af historien og se, hvor den førte mig hen.

“For enden af din pegefinger” behandler både indvandring og integration, krig og efterfølgerne af dette, teenageliv, kærlighed og komplicerede familieforhold. Selvom bogen er ret kort, så behandler den altså ret mange temaer, og den gør dette på fineste vis. Jeg følte virkelig, jeg kom ind under huden på Sheherazade (bogens hovedperson), og jeg lærte en hel del om kulturforskelle. Bogen fik mig derfor også til både at tænke og reflektere over netop dette, hvilket gør, at den helt klart også vil sidde fast i mig i længere tid, end den nok ellers ville. Ydermere var jeg bare virkelig vild med, hvor stærk en hovedperson Sheherazade er. Hun havde power, og var bare helt igennem sej – også på de få tidspunkter, hvor hun tvivlede på sig selv.

Jeg har dog to ting ved bogen, som gjorde, at jeg aldrig kom til at elske den fuldkommen. For det første fandt jeg den til tider en smule forceret. Det var ikke ofte, men engang imellem stødte jeg på steder, hvor tingene ikke virkede helt realistiske. Enten fordi det hele gik lidt for stærkt, eller at jeg bare ikke kunne tro på, at tingene ville udvikle sig således i virkeligheden. For det andet så fandt jeg kærlighedsdelen af bogen lidt for instalovey. Den er meget vigtig for historien at have med, men jeg følte bare, at de mødte hinanden, og to sekunder efter var de forelskede. Hvilket var lidt synd i forhold til, hvor vigtigt forholdet var for resten af bogen. Jeg tvivlede dog ikke på kærligheden mellem dem. Den overraskede mig bare lidt ved at komme så hurtig.

Barselsvikar #5: Nicole Boyle Rødtnes

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag er det blevet tid til, at Nicole Boyle Rødtnes indtager bloggen. Nicole har skrevet en lang række af forskellige bøger til både børn og de lidt ældre læsere. Jeg har endnu kun læst en meget lille brøkdel af hendes forfatterskab, men er især helt vild med “Ilttyv”, som simpelthen bare er en helt fantastisk serie.

Derfor elsker jeg fantasy

Jeg har skrevet mange bøger i mange genrer. Men én genre vil altid betyde mere for mig end de andre. Og det er fantasy. Derfor skal dette indlæg handler om, hvorfor jeg elsker fantasy. Og om, hvordan det var fantasy-genren, der startede det hele for mig.

Fantasy fik mig i gang med at læse
Jeg havde meget svært ved at lære at læse som barn. Jeg husker med gru at have siddet med kedelige letlæsningsbøger, som overhovedet ikke fangede mig, og jeg troede aldrig, jeg skulle lære at læse. Men en dag tog min mormor mig og min søster med til bogudsalg på Gladsaxe Hovedbibliotek. Her skulle vi vælge tre bøger. Først tænkte jeg: ”Åh nej, jeg finder aldrig en bog, jeg vil læse”. Men så fandt jeg Alanna af Tamora Pierce, og til min egen overraskelse kunne jeg slet ikke stoppe med at læse den. Jeg blev helt forelsket i universet og personerne. Og kastede mig straks over hele Tamora Pierces forfatterskab. Herefter fandt jeg Lene Kaaberbøls bøger, og så var min kærlighed til fantasy endeligt beseglet.

Her kan I se min gamle biblioteksudgave af Alanna. Og ved siden af min signerede udgave af Skammerens datter, som jeg fik Lene til at skrive i ved vores møde om min bog.

Lene Kaaberbøl hjalp mig på vej
Efter at være begyndt at læse fantasy, var det naturligt for mig også at begynde at skrive det. De første par bøger, som jeg skrev, mindede meget om de ting, jeg havde læst. Men særlig en bog havde jeg svært ved at slippe. Jeg havde gennemskrevet den et utal af gange, men forlagene var stadig ikke interesseret i det. Som 18-årig var jeg på et skrivekursus, hvor man som den afsluttende del kunne få en konsulent til at læse noget af sin bog. Vi måtte selv komme med forslag til konsulenter, så jeg foreslog Lene Kaaberbøl. Hun var allerede den gang et meget stort navn, og jeg havde regnet med at få et blankt nej, men Lene var så umådeligt sød, at hun sagde ja til at mødes med mig. Hun havde ikke tid til at være konsulent, men hun ville gerne læse noget af min bog og holde et møde.

Jeg var helt overvældet og starstruck, da jeg begav mig hen til mødet. Men Lene var så sød og nede på jorden. Hun gav mig en masse gode råd om at skrive. Og om fantasy. Hun åbnede virkelig mine øjne. Og til sidst spurgte jeg hende om, hun troede, at min bog var god nok til at udkomme en dag. Jeg kunne se hende tøve, og jeg bad hende være hudløs ærlig. Så sagde hun: Jeg synes, du skal tage din bog, så skal du smadre det hele, tage nogle stumper og så starte forfra.

Det kunne have været en rigtig hård udmelding, men fordi hun allerede havde givet mig så mange gode råd, så blev det alt andet. For mig var det en åbenbaring. Jeg skrottede bogen, som jeg havde siddet fast i flere år og begyndte på en ny. Den nye bog, jeg begyndte på, var ”Dødsbørn”, som også blev min debutbog. Uden Lenes hjælp ved jeg ikke, om jeg nogensinde havde sluppet den anden bog. Jeg tænker stadig på den hver aften. Og en dag finder den måske sin form, men lige nu er jeg bare taknemmelig for, at jeg gav slip på den, så jeg kunne tage fat på nogle af alle mine andre ideer.

Jeg vil altid skrive fantasy
Jeg vil altid skrive fantasy. Det er den genre, jeg får klart flest ideer i. Måske fordi det er den genre, der fik mig i gang med læse i sin tid. Måske bare fordi jeg elsker, at der ikke er nogle begrænsninger. Jeg kan opbygge mine verdener som jeg vil. Jeg bestemmer selv, om det skal være fyldt med magi og magiske væsener, eller det bare skal være et enkelt magisk element, som fx eleverne i Elverskud.

Det, jeg elsker allermest, er at skabe de store universer. Jeg elsker at forsvinde ind i de mest utrolige verdener. Jeg elsker at gå på opdagelse i dem. Og jeg elsker at skrive dem, men lige præcis de store universer tager meget lang tid at opbygge. I min debutserie ”Skeletter i skabet” har jeg lavet et kæmpe univers fyldt med dødsbørn, ildfugle og talende skeletter. Det var et univers, der havde taget år at finde på og udvikle, og derfor gik der også nogle år, før jeg igen kunne præsentere et nyt univers. Det blev så i Ilttyv, der dog mere er en dystopi end en fantasy-bog, men som igen er kendetegnet ved at have sit helt eget univers. Og jeg glæder mig til i fremtiden at kunne præsentere endnu flere universer for jer, men de skal lige være modne først. Indtil da så har jeg heldigvis en masse andre ideer at skrive på.

Har du lyst til at læse mere så find Nicoles hjemmeside lige her. Du kan desuden også finde hende på både Instagram (@nicoleboyleroedtnes) og Facebook (@Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter).

I min samling #11: “Spillet om Oasis” af Ernest Cline

| Simone Hagemann

Inspireret af “On My Shelf”-tagget vil jeg engang imellem vise en tilfældig bog frem fra min bogsamling. Disse indlæg vil indeholde faktuelle oplysninger om bogen samt dennes bagsidetekst. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan bogen fik sin plads i min samling, og hvorfor den gjorde det. Endvidere vil jeg kort fortælle om, hvorfor jeg glæder mig til at læse den, eller hvad jeg syntes om bogen, da jeg læste den.

Titel: “Spillet om Oasis” | Originaltitel: “Ready Player One” | Forfatter(e): Ernest Cline | Serie: – | Sideantal: 487 | Forlag: Tellerup | Udgivelsesår: 2013 | Sprog: Dansk | Anskaffet: Fået i gave |

Året er 2045 og verden er i forfald.

Wade Watts søger tilflugt i det globale onlinespil Oasis, et virtuelt utopia med mere end 10.000 planeter og uendelige muligheder…

Et sted i dette virtuelle slaraffenland har skaberen af Oasis, James Halliday, skjult en række gåder og udfordringer, som alle relaterer sig til 1980’erne. Den person som først løser dem arver Hallidays enorme formue og kontrollen over Oasis! Men gåderne er svære.

En dag efter mange års søgen løser Wade endelig den første gåde, og så starter spillet om Oasis.

Denne bog er en af de sødste og mest overraskende gaver, jeg nogensinde har fået. Den kom nemlig fra helt uventet kant, og endda fra en person jeg slet ikke kendte. Det er nemlig en bog, jeg har fået fra Den Grå Bibliotekar, som jeg egentlig stadig ikke rigtig kender, men som jeg dog føler, jeg kender en smule bedre den dag i dag. Jeg fik bogen som gave af ham i forbindelse med, at han en dag lagde et billede ud på Instagram, og skrev at Tellerup havde givet ham en god stak af dem. Jeg skrev derfor for sjov, at hvis han ikke vidste, hvad han skulle gøre med dem, at så overtog jeg gerne et eksemplar. Og kort tid efter havde han sendt et eksemplar min vej, hvilket jeg stadig er vildt taknemmelig for.

Jeg har dog af en eller anden grund endnu ikke fået læst bogen, hvilket er ret meget for dårligt. Jeg har nemlig hørt helt fantastiske ting om den, og samtidig lyder den som noget, jeg kun kan komme til at holde af. Jeg startede endda også på lydbogen på et tidspunkt, men endte med at droppe den kort tid efter igen. Ikke fordi historien eller oplæsningen var dårlig (det er Sekov, der er oplæser <3), men fordi jeg slet ikke kunne koncentrere mig om en lydbog på det tidspunkt. Men ud fra hvad jeg nåede at høre, så glæder jeg mig bare endnu mere til at få den læst – hvilket gerne må ske meget snart! Den havde nemlig en ret interessant start, og jeg er sikker på, det fortsætter igennem resten af bogen også. Det eneste jeg er lidt bange for er, om 80’er referencerne kommer til at fungere for mig. Jeg kender nemlig ikke super meget til denne periode, men håber nu alligevel på, at jeg ved nok til, at det ikke bliver et problem.

Har du læst bogen?

 

Barselsvikar #4: Rikke fra Flyv med mig

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag giver jeg ordet til Rikke fra Flyv med mig, som simpelthen har den fineste blog og samtidig også er en rigtig god veninde. På hendes blog finder du masser af bogligt indhold, men samtidig også en masse skønne personlige indlæg.

Om at samle på flere udgaver af den samme bog

Hvis der er én ting, som de fleste bogelskere kan relatere til, så er det, at man godt kan eje flere udgaver af den samme bog. Det er derimod noget, der får grin og løftede øjenbryn frem hos mange andre, der ikke ejer den samme passion som en selv. Jeg er selv en samler, og jeg elsker smukke udgaver af bøger, jeg allerede ejer i forvejen. Nogle gange kan det også bare være, at jeg har en bog i paperback, som jeg også rigtig gerne vil eje i hardback. Andre gange vil jeg gerne eje bogen på både engelsk og dansk. Dog er der én bestemt bog, som jeg ejer flere udgaver af end alle andre – og det er ”Jane Eyre” af Charlotte Brontë.

Det er en af mine allerkæreste yndlingsbøger, og jeg er faktisk også vild med graphic novel-udgaven og den nyeste filmatisering! Jeg føler en indre trang til at eje samtlige udgaver af den skønne bog, og meget gerne i flotte og specielle udgaver. En af mine yndlingsudgaver af den, er faktisk den nye danske udgave fra Lindhardt & Ringhof (som også kan anes på billedet). Den er simpelthen så smuk, og forsiden passer bare virkelig godt til historien. Jeg tror, at jeg på nuværende tidspunkt ejer 5-6 udgaver af bogen (inkl. graphic novel) – og lige for tiden savler jeg over udgaven fra Folio Society. Den må jeg bare eje på et tidspunkt!

Samler I også på bestemte yndlingsbøger eller nøjes I med en enkelt udgave af bøgerne?

Har du lyst til at læse mere så find Rikkes blog lige her. Du kan desuden også finde hende på Instagram (@flyvmedmig) og Facebook (@Flyv med mig).

Nyt i reolen #63: Juni

| Simone Hagemann

Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor mange skønne bøger jeg tilføjer til min samling i løbet af en måned. Og juni var bestemt ingen undtagelse. Denne gang var de fleste af tilføjelserne overraskelser, hvilket jo altid er virkelig hyggeligt. Jeg nyder i hvert fald, at der er så mange søde mennesker, der gerne vil forkæle mig med bøger.

Denne stak er ret blandet. Først og fremmest er der to barselsgaver, som jeg er virkelig glad for – også selvom den ene teknisk set ikke er til mig. Af min svigermor fik jeg “Hvor lagde jeg babyen” af Julie Lahme, som jeg virkelig glæder mig til at genlæse. For mon ikke jeg kan relatere endnu bedre til den nu, hvor jeg selv er mor? Min fars chef gav ham lidt penge til at købe en buket blomster til os. Men eftersom min far kender os ret godt, så tænkte han, at vi nok ville få større glæde af noget andet. Hvilket han havde helt ret i. Derfor blev pengene hurtigt omsat til “Mimbo Jimbos store kasse med bøger” af Jakob Martin Strid, som jeg er sikker på, vi kommer til at elske, når T er en smule større. Det er nemlig sådan nogle fine bøger.

Til Bogforum fik Rikke et par anmeldereksemplarer med hjem for mig. Desværre har jeg ikke fået set hende siden, og mine bøger har derfor hygget sig hjemme hos hende. I starten af juni modtog jeg dog en fin overraskelsespakke fra hende indeholdende både mine bøger, en pose slik og en pakke til T. Og således kom “Gennem sløret” af Nicole Boyle Rødtnes (fra Alvilda) og “For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand (fra Carlsen) herhjem.

Lovebooks har desuden overrasket mig med en pakke i juni. Denne indeholdte “Det ender med os” af Colleen Hoover, som jeg straks kastede mig over. Ligeledes har Gyldendal sendt mig en overraskelsespakke indeholdende “Kvinden i kahyt nr. 10” af Ruth Ware (som jeg har glemt på billedet). Af Carlsen har jeg fået “Ravnenes hvisken #2” af Malene Sølvsten, som jeg slet ikke kan vente med at begynde på, så snart T giver mig lov til det.

Mads L. Brynnum skrev til mig i starten af juni, og spurgte om jeg mon havde lyst til at anmelde “Når en drage drager ud” af ham og Mads H. Johansen. Og jeg læste knapt pressemeddelelsen, før jeg takkede ja. For en rimbog omhandlende monstre? Hvordan kunne jeg sige nej til det? Jeg blev dog meget overrasket, da bogen dukkede op. Calibat mente nemlig, jeg skulle forkæles lidt ekstra. De havde derfor smidt hele otte andre bøger med i pakken. Jeg er ikke super interesseret i dem alle, selvom de dog nok skal blive læst på et tidspunkt. Til gengæld glæder jeg mig helt ekstremt meget til at kaste mig over både “Oprøret #1-2” af Jacob Oliver Krarup og “Roboys #1-3” af Emil Blichfeldt. Jeg har nemlig hørt enormt meget godt om begge serier. Desuden er det jo altid skønt med lidt flere børnebøger.

Hvilke bøger anskaffede du dig i juni?