Author: Simone Hagemann

Læse-update #16: Juni

| Simone Hagemann

Læste bøger: | “Under ensomme stjerner” af Kate Ling | “Det ender med os” af Colleen Hoover | “Sjælevært” af Christina Bonde | “Akvarium” af Len Vlahos | “For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand | “Lykken” af Anna Todd |

Købte bøger: | “Radio Silence” af Alice Oseman |

Månedens bedste bog: Det er nok ikke nogen overraskelse, at månedens bedste bog uden tvivl var “Det ender med os”. Det er det i hvert fald ikke for mig selv. Jeg elsker nemlig Colleen Hoovers skrivestil og historier, og denne bog gjorde mig bare endnu mere overbevist om, at hun er en fantastisk forfatter. Faktisk tror jeg måske, at “Det ender med os” er det bedste, jeg endnu har læst af hende, og det siger altså en del. Jeg er nemlig stadig også helt forelsket i “Maybe Someday”. “Det ender med os” var bare noget helt særligt – især fordi den er så personlig, som den er. Og derfor har den nok fået et større stykke af mit hjerte, end hendes andre bøger har.

Månedens største overraskelse: Det er uden tvivl “For enden af din pegefinger”. Jeg havde forventet at ville kunne lide den, men slet ikke på det plan, som jeg endte med. Bogen var nemlig meget bedre, end jeg havde turde drømme om. Desuden var den samtidig også meget mere ‘mig’, end jeg havde forventet, den ville være. Og det var uden tvivl en skøn overraskelse. Det bidrog nemlig kun meget positivt til læseoplevelsen.

Månedens største skuffelse: Det må nok være “Under ensomme stjerner”. Det var egentlig ikke fordi, den var dårlig. Faktisk var jeg super godt underholdt af den, og jeg glæder mig helt vildt til at læse videre i serien. Den var bare ikke helt så fantastisk, som jeg havde håbet på. Ling har nemlig bygget et ret fedt sci-fi univers op, men jeg synes desværre ikke, det havde stort nok fokus i bogen. Derfor endte jeg med at blive en anelse skuffet over bogen.

Opsamling på måneden: Juni startede ud med en masse ventetid, som jeg bare skulle have overstået. Jeg var nemlig så klar til, at T skulle komme ud; men den lille fyr var ikke helt enig. Jeg brugte derfor en god del af de første par uger på at læse en masse, hvilket var super skønt. Både fordi det var fedt at læse ordentligt igen, men også fordi jeg vidste, at noget af min læsetid snart ville forsvinde. Og det gjorde den d. 12., hvor T endelig blev født. Læs lidt mere her. Herefter bestod resten af måneden mest af alt på at lære hinanden at kende, og prøve at finde ud af alt, hvad det indebærer, at blive mor for første gang.

Den kommende måned byder på: Det er helt umuligt at forudsige. Men forhåbentlig en masse skønne stunder i barselsboblen og nydelse af sommeren. Vi har altså dermed ikke de store planer, andet end bare at tage det stille og roligt og nyde det hele. Dog sker der alligevel også noget ret stort i begyndelsen af måneden. Her bliver min fantastisk seje kæreste nemlig færdiguddannet, hvilket bliver så fedt for ham! Min svigermor kommer derfor på besøg, så hun både kan få mødt T men også fejret A. Derudover håber jeg på, at jeg kan få læst bare en smule. Om ikke andet så bare læse lidt billedbøger højt for T. Ikke fordi han forstår noget af det endnu, men fordi jeg er sikker på, man ikke kan starte med højtlæsningen for tidligt. Og så er det jo en god undskyldning for at få læst lidt. 😉

Hvad bød jeres juni på, og hvad er jeres planer for juli?

Tegneserie Torsdag #3

| Simone Hagemann

“Tegneserie torsdag” er et månedligt tilbagevendende indlæg. I disse indlæg vil jeg anbefale tre-fire tegneserier, som jeg synes, I skal prøve at give et skud. Disse tegneserier kan være både mere eller mindre kendte, men de vil alle være nogle, jeg har nydt at læse. Indlæggene indeholder ikke nærmere faktuel information om tegneserierne, men deres titler vil linke til Goodreads, eller andet sted, hvor man kan læse om dem.

“Alex + Ada” af Jonathan Luna og Sarah Vaughn
“Alex + Ada” er nok en af de mest unikke tegneserier, som jeg har læst. Jeg tror i hvert fald aldrig, jeg er stødt på noget, der ligner. Jo, i andre formater – men ikke som tegneserie. Serien tager nemlig udgangspunkt i dilemmaet om, hvornår robotter ikke er andet end dette, og hvornår de bliver til mennesker. Den handler altså rigtig meget om kunstig intelligens. Hvilket er et emne, som jeg altid har fundet virkelig interessant. Serien består desuden af tre volumes (15 issues), hvorigennem historien bliver fortalt på en ret komplet måde. Noget jeg sætter stor pris på, da jeg elsker tegneserier, der ikke er alt for lange. Det gør nemlig, at der er større sandsynlighed for, jeg rent faktisk får læst hele serien. Og overordnet har jeg virkelig elsket denne.

Er du til lettere sci-fi og robotter? Så skal du helt klart prøve at give dig i kast med “Alex + Ada”. Jeg vil egentlig sige, at tegneserien kan læses af både (ældre) børn/unge og voksne, om end voksne nok vil få lidt mere ud af den end børn. Selvom jeg dog egentlig tænker, at det nok mest af alt handler om, hvad man gerne vil have ud af læsningen.

“Soppy” af Philippa Rice
Dette er nok den hurtigst læste tegneserie, som jeg har haft fingre i. Jeg tror faktisk, jeg bladrede den igennem på under ti minutter. Men alligevel er det samtidig også en af de mest betydningsfulde tegneserier, jeg nogensinde har læst. Det satte sig i hvert fald dybt i mig, og jeg har ikke været i stand til at glemme den efter min læsning. Eller altså jeg kan desværre ikke huske alle detaljer fra den længere, men jeg kan især huske den følelse, som den gav mig under læsningen. Og den følelse i sig selv gør det uden tvivl værd at læse den. Tegneserien er ret unik, selvom den egentlig bare fortæller historien om et parforhold. Men det er simpelthen gjort på fineste vis. Desuden er den så let at relatere til, hvilket helt klart var med til at få mig til at elske den så meget.

Jeg kan uden tvivl anbefale den til alle, som er en del af et fast parforhold. Jeg er nemlig sikker på, at du uanset hvad vil kunne finde noget i den, som du kan relatere til. Jeg tænker desuden især, at tegneserien vil gøre sig godt som en lille kærlighedsgave. Jeg ville i hvert fald bestemt blive glad for at få den i gave af min kæreste. *Hint, hint.* 😉

“Bee and Puppycat” af Natasha Allegri m.fl.
Dette er uden tvivl en af de sødeste tegneserier, jeg har læst. Jeg har ikke fået læst hele serien, men det jeg har læst af den, har simpelthen været så fint. Der er hverken den store historie eller indhold i serien, men dens sødhed og cuteness opvejer på alle måder for det. Desuden virker historien alligevel ret interessant ud fra det, jeg har nået at læse af den, og illustrationerne kan kun betegnes som værende enormt hyggelige. Det er sådan en tegneserie, som vil gøre sig godt som et lille afbræk i skyggen her i løbet af sommeren og ellers især på en lidt dårlig dag. Jeg er i hvert fald sikker på, man kun kan blive i godt humør af den.

Tegneserien kan på alle måder anbefales til både børn og voksne – og også både mænd og kvinder, om end den måske udstråler en del feminitet. Men jeg ved, at min kæreste har læst en del af serien, og også nydt den en del. Så den er altså ikke kun for piger.

Har du læst nogen af tegneserierne?

Barselsvikar #3: Boris Hansen

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag får Boris Hansen ordet på bloggen. Boris udgav sidste år “Vejen til Panteon”, som er den første bog i “Panteon-sagaen”. En bog som jeg læste for nogle måneder siden og virkelig nød i fulde drag. Hvilket er på trods af, at den faktisk ligger en del uden for min comfort zone.

To Tips Til Når Du Kaster Dig Over At Skrive Den Store Fantasy-serie

Jeg har valgt at bruge mit gæsteindlæg på Simones blog til at dele “To Tips Til Når Du Kaster Dig Over At Skrive Den Store Fantasy-serie”. Måske har du virkelig tænkt dig at gøre det en dag – at skrive trilogien over dem alle og blive den næste Tolkien. Eller måske er du bare nysgerrig efter at få et indblik i de overvejelser. forfattere kan gøre sig når de opbygger et serieprojekt, der kan ende med at tage år af deres liv.

Uanset hvad håber jeg du får noget ud af mine erfaringer. Undervejs vil jeg konkretisere mine tips ved at give eksempler fra min egen serie, PANTEON-SAGAEN, der fortsætter til september med bind 2, AKKANAS GÅDE.

God fornøjelse!

TIP 1: Gør serien til din egen!
Det skrivetip jeg alleroftest deler, når nogen spørger, er helt klart “skriv en historie, der din egen”. Fantasy-genren er måske mere end nogen anden genre belæsset med den ene serie efter den anden, der følger præcis samme formular som hundrede andre. Jeg tror det skyldes, at fantasy grundlæggende er fascinerende og opslugende, især for unge læsere, og der er ikke lang vej fra “sikke en vild læseoplevelse jeg lige har haft” til “jeg vil også skrive fantasy!”

Og desværre går der ofte en mellemregning tabt i processen – det gjorde der ihvertfald for mig da jeg skrev mit første fantasy-værk som 11-årig og sendte det til forlaget Modtryk. Nemlig “hvordan undgår jeg, at jeg bare skriver en kopi af alle de fantasy-serier, jeg selv elsker at læse”?

Er der for eksempel en af følgende beskrivelser, der nogenlunde passer på den serie du vil skrive?

  • “Mørkets kræfter truer verden, og hovedpersonerne må finde den ene magiske genstand, der kan hjælpe dem.”
  • “Ung heltinde forelsker sig i superlækker vampyr/dæmon/varulv og introduceres til en mystisk underveden hun ikke vidste fandtes.”
  • “Ung hovedperson optages på magisk skole for troldmænd/hekse.”

Hvis ja, så er det muligvis et tegn på at du skal overveje, hvordan din serie er netop din egen i stedet for bare at være endnu en serie i en af fantasy-genrens store bølger. Kun på den måde kan du skille dig ud som forfatter og få læsere, der vil opsøge dine bøger igen og igen.

Det behøver IKKE betyde, at du skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Nogle gange kan bare én original drejning være med til at gøre et helt værk anderledes. Måske ligger den magiske troldmandsskole i DIN serie i et sydafrikansk slumkvarter blandt alle træskurene, vasketøjssnorene og de improviserede fodboldbaner. Det vil sætte sit præg på hovedpersonernes daglige liv og din fantasy-series identitet – og gøre den til en læseoplevelse, læserne husker længe efter alle de andre.

I PANTEON-SAGAEN forsøger jeg selv at indsætte små, sjove vinkler på det velkendte rundt omkring. For eksempel handler serien om en typisk, ung, Udvalgt hovedperson, der må tage ud på en lang rejse for at møde sin skæbne og konfrontere en masse skræmmende fjender – men i min serie er det ikke Den Udvalgte der er hovedpersonen; det er hendes bedste ven, der rejser efter hende for at lede efter hende.

Og PANTEON-SAGAEN handler ligesom så mange andre fantasy-serier om opdagelsen af en Narnia-agtig, fremmed verden fuld af magi … men halvdelen af hovedpersonerne tør ikke rejse dertil, og vælger i stedet at blive i vores verden, hvilket gør at serien kun 50% er fantasy.

Og i den fremmede verden findes et gudsbenådet folkeslag af engle med overnaturlig skønhed, der stiger ned fra himlen for at hjælpe menneskene, som man så ofte ser i fantasy … men vi finder hurtigt ud af at disse engle faktisk er hårdt pressede og dybt traumatiserede over den konstante livsfare og de mange forventninger til dem.

Sådan kan man finde mange måder at angribe det velkendte på fra en ny vinkel. Jeg vil opfordre alle nye forfattere til at spørge sig selv, hvilke elementer i deres serie, man ikke finder i nogen af de andre. Og hvis man ikke kan svare på det spørgsmål, så er det måske med at slippe fantasien løs.

TIP 2: Hver bog er unik – også i en serie
En nem måde at fare vild i sin serie på er ved at betragte den som ét kæmpestort værk med én begyndelse og én slutning, som kun er delt op i 3-4 adskilte bøger fordi det er umuligt at trykke én bog på 2000 sider. Hvis det er sådan man tænker på serien som projekt, så er det ikke underligt hvis det hele virker uoverskueligt og man går lidt død i det undervejs.

I stedet kan jeg anbefale, at man tænker på de enkelte bøger i sin serie som unikke projekter – også selv om hver bog har samme hovedperson og de alle ligger i forlængelse af hinanden rent plotmæssigt.

De bedste bøger er dem der beskriver et forløb eller nogle forandringer mellem begyndelsen og slutningen. Måske lærer hovedpersonen noget vigtigt om livet eller om sig selv, som han ikke var klar over i begyndelsen af bogen. Måske besejrer dine helte endelig en fjende der har gjort livet surt for dem i evigheder. Eller måske finder de endelig den magiske ørering, de har ledt efter overalt. Og når man lukker bogen efter sidste side, sidder man tilbage med følelsen af, at man har været igennem en forandring, et forløb med betydning. At bogen ikke var ligegyldig.

Dette gælder OGSÅ for bøger i en serie – og det giver dig en mulighed for at give hver bog i serien en særlig rolle, en unik stemning, en identitet. For eksempel vidste jeg fra begyndelsen af mit arbejde med PANTEON-SAGAEN, at historien ville kræve fire bøger. Det skyldtes, at jeg kunne dele den store historie op i fire bidder på en måde, så hovedpersonen gennemgik et vigtigt forløb i hver.

Alle PANTEON-SAGAENS fire bøger har i mit hoved en særlig rolle i hovedpersonens overordnede rejse, og de har hver især en særlig tone. Første bog, VEJEN TIL PANTEON, er den bog hvor heltene opdager en fremmed, magisk verden, og beslutter sig for at udforske den. Hovedpersonen Lucas starter ud med at være relativt ubekymret og optimistisk (hvilket måske ændrer sig en smule undervejs). Derfor er netop denne bog i serien præget af eventyr, vilde oplevelser og følelsen af frihed. Den er i mit hoved seriens “eventyrlige” bog.

Det betyder ikke at der ikke er opdagelser og eventyr i bog 2, AKKANAS GÅDE. Tværtimod. Men i bog 2 begynder hovedpersonerne at opdage, at der eksisterer nogle store sammensværgelser og dybt begravede hemmeligheder, som de er nødt til at udforske. Noget usynligt som er langt større og vigtigere end dem selv. Derfor er AKKANAS GÅDE den “gådefulde” bog i serien (og det er ikke noget tilfælde at den har ordet ‘gåde’ i titlen eller har fået en forside med et blåligt og mystisk præg). De to bøger skulle selvfølgelig helst føles som en del af et samlet hele, men det forhindrede mig ikke i at arbejde med forskellige stemninger og fokusområder fra den ene til den anden.

Bog 1 – “eventyrlig”. Bog 2 – “gådefuld”. Jeg vil ikke afsløre, hvilken identitet bog 3 og 4 i serien har, men pointen er, at man kan gøre skriveriet lettere for sig selv ved ikke bare at dele historien op i adskilte bøger, men også ved at spørge sig selv hvilken særlig stemning, hvilket forløb eller hvilken erkendelse der er i centrum for hver bog. Det giver mulighed for at fremhæve temaerne for de enkelte bøger og give dem hver en særlig identitet – og det gør at man som forfatter kan se hver ny bog som en lidt anderledes og spændende opgave. Ellers kan man hurtig køre sur i sin serie..

Har du lyst til at læse mere så find Boris’ hjemmeside lige her. Du kan desuden også finde ham på Instagram (@forfatterborishansen) og Facebook (Boris Hansen – Forfatter).

“Kamp til stregen” af Elle Kennedy

| Simone Hagemann

Titel: “Kamp til stregen” / Forfatter(e): Elle Kennedy / Serie: Off-Campus #4 / Sideantal: 351 / Forlag: Flamingo / Udgivet: 15.3.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det er sidste år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje: Først skal hun have sin eksamen, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Med i planen for at undslippe sin skamfulde fortid er helt sikkert ikke en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende står ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på dit liv.

Tucker er af den overbevisning, at det at være en holdspiller er mindst lige så vigtigt som at være stjernen. Han har det fint med at opholde sig uden for rampelyset på isen, men når det kommer til det at blive far som 22-årig, nægter han at være bænkevarmer. Det skader ikke, at den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og holder ham på tæerne. Problemet er, at der er lås og slå på Sabrinas hjerte, og den målrettede brunette er alt for stædig til at tage imod hans hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.

Jeg vil starte ud med at sige, at jeg ikke tror, Kennedy kan gøre noget galt med Off-Campus-serien. Jeg elskede i hvert fald “Kamp til streget” præcis lige så meget, som jeg har elsket de tre andre bøger i serien. Kennedy skriver nemlig helt fantastiske kærlighedshistorier, og det er denne bog endnu et fint bevis på. Dog så er jeg lidt ked af denne bogs beskrivelse. Jeg synes nemlig, den afslører alt for meget af plottet i bogen, hvilket desværre lidt ødelagde overraskelsesmomentet. Ikke nok til at det trak min læseoplevelse ned på nogen måde, men jeg ville alligevel havde ønsket, at jeg ikke havde kendt så meget til handlingen på forhånd. Altså vi kender måske godt lidt af handlingen, da det vidst bliver afsløret i en af de tidligere bøger, men det irriterer mig nu alligevel en smule.

På trods af ovenstående, så elskede jeg dog virkelig bogen alligevel. Historien i “Kamp til stregen” er nemlig helt fantastisk. Faktisk tror jeg måske, det er min yndlingsbog i serien. Hvilket siger en del, når jeg også har elsket de andre enormt højt. Denne bog havde bare en smule mere dybde, end de andre bøger i serien har haft. Noget jeg fandt meget positivt. Selvom bogen havde en god dybde, så indeholdte den dog også masser af humor. Præcis som resten af “Off-Campus”-serien også har. Hvilket gjorde at bogen aldrig kom til at føles for tung – men samtidig kom den heller aldrig til at virke for useriøs. Mængden af humoren var altså helt perfekt. Derudover elsker jeg altså virkelig Kennedys sprog. Det passer så godt til aldersgruppen, som bogens personer har. Ydermere er det så let og flyvsk, at det får historien til at flyde endnu bedre, end den allerede gør. Men samtidig kan man også tydeligt mærke, at der er tænkt over det.

Til slut bliver jeg nødt til at nævne, hvor meget jeg elskede Tucker. Jeg har elsket alle fyrene i serien, men Tucker gjorde altså noget helt særligt for mit hjerte. Jeg forelskede mig i ham stort set med det samme, og han har ikke sluppet mit hjerte siden. Han var bare helt perfekt! Både sjov, sød og bare helt igennem vidunderlig. Desuden var han virkelig følsom og på ingen måde bange for at vise det. Og jeg sætter så meget pris på, at Kennedy netop har valgt at skrive ham således. Det fik ham nemlig også til at virke meget ægte.

Barselsvikar #2: Kathrine fra Bibliotekattens Bøger

| Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag har Kathrine fra Bibliotekattens Bøger fået ordet på bloggen. Kathrine skriver nogle af de aller bedste diskussionsindlæg med udgangspunkt i bøger og læsning – i hvert fald hvis du spørger mig. Desuden venter hun faktisk selv en lille ny anmelder til september.

Et barn af bøger – de første boglige skridt

Jeg har tidligere berørt emnet her, men hvad med de aller allerførste bøger? Du har babytøj, babymøbler og babylotion, men hvad med babybøger? Det er vel sådan noget, der sagtens kan vente til baby kan sidde stille og lytte til en fortælling?

Nej. For hvis baby ikke kender boglæsningsritualet og hvordan bøger virker, så vil det være meget svært at få baby til at sidde stille, mens du læser for den.

Og faktisk kan du begynde at læse højt for den allerede fra omkring graviditetens 18. uge – der har baby fået ører og forskning tyder på at gentagelse af fx rim og sange, som den har hørt in utero kan berolige barnet efter det er født, selvom den ikke fatter en bjælde af det endnu.

Du kan læse hvad som helst højt for maven eller for den nyfødte – som sagt de forstår det ikke, det vigtige er din stemme og efter fødslen, selve ritualet (ja, det lyder lidt okkult, det er det også).

Men det er også vigtigt, at baby får lov til at håndtere bøger – og der er Keplers den nyeste måske ikke det bedste. For det første er den tung, for det andet går den i stykker. Her kommer pegebøger ind i billedet. De tykke papsider gør dem holdbare, de klare farver appellerende og det lille format nemmere at håndtere. Jeg har fundet 5 gode eksempler på bøger som er gode at give vordende/nye forældre/købe selv:

Der er alt for meget tekst i nogle af dem, men det er ikke så vigtigt. Pointen er, at det er barnets bøger på lige linje med alt andet legetøj. Den kan kaste med dem, pille ved dem, røre ved dem, blive fortrolig med dem.

Hvad skal man kigge efter, når man køber/låner pegebøger?
1: Illustrationerne – det er en smagssag, naturligvis, og dem jeg har valgt ovenfor er nogle jeg rigtig godt kan lide, men appellerer de til dig? Gider du selv se på dem? For det kommer du til. Meget. Så vælg nogle bøger, du kan holde ud at kigge på mange gange.

2: Kan barnet lide dem? Hvis du allerede har et par bøger eller noget legetøj som barnet godt kan lide, så har den gjort noget af arbejdet for dig. Mere af det, er det dyr barnet godt kan lide så pegebøger med dyr, hvis det er biler, så med køretøjer og så videre. Men prøv også noget nyt af og til. Præferencer er godt, men de skal også udfordres. De kender jo ikke til ret meget endnu.

3: Hvor meget tekst er der? Hvis du rent faktisk gerne vil læse højt for barnet og sidde og pege, mens det følger med, så er meget tekst et no go. 10 eller færre ord pr. side er en fin tommelfingerregel (Fx serien Mit allerførste eventyr (her Tommelise), der står kun ganske få ord til hver illustration, og det er op til dig at fortælle historien).

4: Serie/forfattercrushes! Hvis du har fundet en illustrator/serie du/baby kan lide, så find alt hvad de har lavet.

5: Holdbarhed. Hvis du hele tiden skal passe på at baby ikke ødelægger bogen, lærer du allerede baby, at man kan gøre noget forkert med bøger. Og det er en skam. Her er papbøger og genbrugsbutikker dine venner. Det gør ondt i pengepungen, hvis baby river en ny Aakeson-billedbog til 300,- i stykker, men det er ikke en katastrofe, hvis den kostede 10,- i Røde Kors. Så kan man gemme de dyre, nye bøger til baby er blevet lidt større. Selvfølgelig skal baby lære at passe på bøgerne, men som babyer kan de ikke rigtig styre det, så hellere vælge noget holdbart.

<3

Kathrine Pachniuk
Børnebibliotekar & bogblogger

Har du lyst til at læse mere så find Kathrines blog lige her. Du kan desuden finde hende på Instagram (@bibliotekat) og Facebook (@Bibliotekattens Bøger).